Syndikatet.

Lørdag den 27. januar havde vi besøg af Syndikatet. Jonas gav os en fin indføring i bryggeriets historie samt 10 af deres øl.

Syndikatet blev stiftet i 2011 af bl.a. Jonas Jacobsen, der i 2010 vandt Skandinavisk Mesterskab i Håndbryg. Derudover er Peter Bennike alias Robert Hopmann alias Psykopaten sammen med 7 andre, hovedsaglig familie og venner, medejere af bryggeriet. 

 Syndikatet er et kontraktbryggeri. Med et glimt i øjet kalder vi os gangsterbryggere som selvopfundet synonym til kontrakt- /sigøjner- /nomadebryggere. Det dækker over at vi ikke ejer eget bryghus, men i stedet udnytter kapaciteten på eksisterende veldrevne bryghuse. Vi brygger altid i Danmark.