OnePint besøg med højt humør

En lille sluttet kreds var samlet 14/6, da de to ejere af ONEPINT Henrik Kirkegaard og Nick Sharpe præsenterede en samling gode historier fra importør-branchen og 8 spændende øl fra sortimentet.

Det blev frugtøl, lav-alhokoløl, blød mørk ale, London Stout, Strong Suffolk, Thomas Hardy Ale og Imperial Dob. Stout som de kyndige folk fra Hobrofirmaet valgte at tage med til Aalborg. Vi afviklede en ny udgave af vores sædvanlige afstemning, da vi havde smagt alle 8. Det nye var at afstemningen foregik pr. håndsoprækning samt at man kunne stemme på alle øllene, hvis man lystede...

Resultatet blev færrest stemmer (4) til en London Stout og Imperial Dob. Stout. 5 stemmer til Franks favorit - frugtfætteren Organic Raspberry. 6 stemmer til Poachers Choice og 7 stemmer til både den alkoholsvage Harvesters Ale og alkoholtopscoreren Thomas Hardy Ale. 8 stemmer til blandingsøllet Strong Suffolk og endelig 11 stemmer til Old Engine Oil. Maden fra Mad & Fest blev herefter sat til livs med stor appetit... 

 

Bestyrelsen valgte at afvikle mødet selvom der kun var 22 tilmeldte. At 2 af dem så valgte at blive væk - kunne vi ikke vide. Men de 20 fremmødte - her i mellem temmeligt mange ikke-medlemmer... havde en rigtig hyggelig dag, og Lokalafdeling Aalborgs aflysningsprocent ligger stadig på NUL ;-)

Mange af de gode historier fra importørverdenen var vanvittigt morsomme og tåler helt bestemt absolut IKKE gentagelse på skrift! OnePint bød i øvrigt på en lille een på The Wharf bagefter. Tak for det - og tak for et godt show!

Stemningsbilleder