DKMBS på charmeoffensiv

Besøg af et samsalgsselskab er så vidt vides ikke normalen på foreningens medlemsmøder - så vi tænkte at vi ville prøve hvordan sådan et arrangement kan forløbe. Egentlig skulle vi have haft besøg fra Refsvindinge i april - men det lod sig ikke gøre, og så gravede formanden i posen med forslag til arrangementer og kontaktede derfor straks Brian fra DKMBS.

Lokalformanden, der også fungerer som lokalwebredaktør og ØLentusiasteNs forlængede arm i det nordjyske skrev et indlæg til foreningsbladet om mødets forløb - se artiklen her. 

 

Som man kan læse i artiklen var det et rigtigt hyggeligt møde - desværre var der ikke så mange fremmødte. Men dem der kom hyggede sig sammen med de 3 fra samsalgsselskabet. Traditionen tro sagde formanden slutteligt tak for foredrag og fremmøde til de "fremmede" med et par sæt Tårnhøjt Skum.

 

 

DKMBS var også i gavehumør. De donerede en gaveæske til lokalafdelingen, som valgte at bruge den til en konkurrence om hvem i forsamlingen, der kunne kunne gætte den rigtige rækkefølge i den traditionsrige afstemning, hvor de fremmødte stemmer på de 3 øl, de synes er bedst. Denne dag blev opgaven omformuleret; skriv den rigtige rækkefølge på de 3 bryg, der får flest stemmer. Det interessante ved afstemningen, er at alle øl har fået stemmer, og de har endda alle fået førstepladser. Ingen havde den rigtige rækkefølge. Lokalwebredaktøren havde de rigtige øl på sedlen, men ikke i den rigtige rækkefølge. Der var faktisk ingen som gættede 8, 3, 7. Så vinderen af gaveæsken, blev den person som kom tættest på - og det var Gorm Larsen, der med numrene 8, 3, 4 havde forventet at Nibes Kompas var den øl folk trediebedst kunne lide - men den fik altså kun en fjerdeplads. Se alle placeringerne i skemaet herunder...

 

NR. BRYGGERI ØL ALKO% STEMMER 1. PL. PLACERING
1 Nibe Sommerale 5 7 1 5
2 Kerteminde Overraskelsen 5,5 5 1 6
3 Wintercoat Vildmoseøl 5,8 17 6 2
4 Virklund Lys Virklunder 6 3 1 8
5 Kerteminde Præstens Skræk 6,5 4 2 7
6 Nibe Kompas 8 7 2 4
7 Virklund Mørk Virklunder 8 11 3 3
8 Wintercoat Cockney Imperial Stout 8,4 24 10 1