Vellykket tur til Vendia i Hjørring

Bryghuset Vendia i Hjørring ligger kun en lille togtur væk fra Aalborg og når bryggeren ligefrem inviterer kan man jo ikke gøre andet end at arrangere en tur derop... 

 

Bryghuset har etableret sig som et velrenommeret og velbesøgt spisested. Bryggeriet har indtil nu udelukkende brygget sit eget fadølssortiment, men nu er der investeret i et tappeanlæg og brygger-Morten skal nu til at brygge al Vendias øl. Der er desuden fokus på at der kan laves øl med specielle etiketter noget der ikke tidligere har kunne lade sig gøre for det nordjyske bryghus. 

En hel del entusiaster havde valgt en tidlig afgang fra Aalborg, så man kunne hygge sig sammen en times tid på bryghuset før smagningen. Selve smagningen foregik i bryggeriet hvor Morten fortalte godt kort og relevant om brygprocesser, Bryghuset Vendia og om sin egen forudsætning for at brygge øl.

 

Herligt besøg som naturligvis blev afsluttet med et godt måltid mad, før de tilrejsende Aalborgensere fik et godt tilbud på noget godt bock-øl som var ved at ryge på dato. De fleste købte en kasse.