Årsmøde Aalborg 2010

Lørdag den 2. oktober afviklede Lokalafdeling Aalborg årsmøde med 35 deltagere - blandt dem var Kjeld Vang Lauritsen fra landsbestyrelsen. Der var fin stemning og god debat på årsmødet, som blev styret sikkert og kompetent af Leif G. Larsen. Der var genvalg til lokalbestyrelsen som samlet tager endnu endnu tørn. Efter årsmødet optrådte den eminente fortæller Niels Tikjøb Olsen med en super-ølsmagning. Maden var en herlig omgang porterpølsegryde.

 

 

 

35 fremmødte blev det til. Madholdet havde kokkereret en ret sublim porterpølsegryde. Under årsmødet var der lidt brød, pålæg og ost og der var 2 fustager Randys Pors til fri afbenyttelse.

De to pubudvalgsaktive Leif og Poul havde sagt ja til at dirigere og referere årsmødet. Se det officielle referat fra Årsmødet samt bestyrelsens beretning. Det lykkedes at holde afvikle årsmødet på lidt over en time trods megen debat.

Smagningen med Niels Tikjøb startede planmæssigt 16.30. Niels havde valgt at præsentere 12 gode øl. Han er berygtet for sine kompetente prisbillige ølsmagninger - havde mange klassikere med som vi nød at (gen)smage.

 

Niels Tikjøb Olsen er en fantastisk engageret fortæller. Han har hundredevis af sjove og interessante anekdoter fra sine mange år som ølentusiast - fra bryggeribesøg og ølrejser i ind og udland. Han formidler både ord og øl med en smittende glæde.

Tilhørerne grinte og hyggede sig så det var en lyst. I modsætning til smagningen med Torben Mathews var den lokale webredaktør bevæbnet med det gode kamera. Så de mange glædesgrin blev dokumenteret denne gang.

Faktisk var der mange lighedspunkter mellem de smagninger. To i øllet voldsomt engagerede mænd. Dygtige og kompetente fortællere. Vores egen Olsen har måske ikke som Mr. Mathews besøgt øllets u-lande og medbragt øl der fra - men det han præsterede ved denne smagning var vel egentlig også mere en gennemgang af herlige klassikere...   

 

Stemmetællerne og webredaktøren, der længe har været uenige om hvad der gør en vinder, vedtog en gang for alle, at det er flest point - dernæst antal stemmer og til sidst antal førstepladser, der er afgørende ved sammentællingen.

Det er nok det mest demokratiske. Flest førstepladser fik Limfjordsporteren - den fik 8 og blev alligevel kun 3er fordi Schlenkerlas røgfætter (der kun fik 6 førstepladser) havde fået to stemmer mere og blev derfor 2er. Aventinus blev 4er på trods af at den opnåede en førsteplads mere end røgøllet fra Bamberg. Sikker vinder blev den malt- og alkoholtunge Skibbonit Old Dark Gambrinus med 37 point fordelt på 18 stemmer - men kun 4 førstepladser...

 

NR ØL BRYGHUS ALKO% POINT STEMMER 1. PL PLACERING
1 Oettinger - Alt Oettinger 4,9 1 1 0 10
2 Porse Guld Thisted 5,8 6 3 1 8
3 Ale No 16 Refsvindinge 4,8 1 1 0 10
4 Köstritzer schwarzbier Köstritzer 4,8 6 4 0 7
5 Aecht Schlenkerla Rauch Bier Schlenkerla 4,8 35 17 6 2
6 Dunkles Hefe Weiss Bier Erdinger 5,6 7 5 0 6
7 Tomislav Hravatsko Kraljelsko Pivo 7,3 2 2 0 9
8 Limfjordsporter Thisted 7,9 35 15 8 3
9 Andechs Dunkel Kloster Andechs 7,1 16 7 3 5
10 Aventinus Schneider & Sohn 8,2 27 14 7 4
11 Old Gambrinus Dark Hancock 9,8 37 18 4 1
Velbekomme og tak for i dag...

Stemningsbilleder

Kjeld Vang Lauritsen fra Landsbestyrelsen foran foreningens nye roll-up...
God stemning og god debat...
Ølmenuen til Niels Tikjøbs smagning efter Årsmødet...
Sjove positurer og store armbevægelser hos dagens oplægsholder, den tidligere ældrehandicap-direktør, der med enorm fortællelyst kastede sig ud i mange gode historier om sine oplevelser med øl.
Budskabet var at øl ikke behøver at være dyrt for at være godt...
Grinebider i fri dressur...
Det ser flot ud...
Sune nød de gode historier...

Klik på billederne 

for at se dem i større format.