Årsmøde i Aalborg 2011

Lokalafdeling Aalborg afviklede lørdag den 29. oktober årsmøde hos Vinspecialisten fra 14-15. Bagefter var der medlemsmøde med Hornbeer.

Madholdet bestående af Anne Lise, Tommy, Kaja, Steen, Tine og Tom lavede porterpølsegryde som skulle nydes efter Hornbeer-smagningen. For at holde den værste sult væk blev der sat saltstænger, kiks, ost og pølse på bordene før årsmødet og der blev fordelt en flok øl til deling på de 5 borde.

Årsmødet tog nøjagtigt en time at afvikle. Referent var Per Støve. Se referatet og bestyrelsens beretning via tilbageblik.

Steen Knørr blev valgt som dirigent. Bestyrelsens forslag om prisstigning for mødedeltagelse blev vedtaget. Så deltagelse i et almindeligt medlemsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling Aalborg fremover koster 200 kroner pr. medlem. Ind i mellem vil der dog blive arrangeret møder, hvor vi kan blive nødt til at tage en højere pris... 

Der var genvalg til lokalformand Gert Svanborg Sloth og lokalnæstformand Anne Lise Knørr. Det blev besluttet at sætte antallet af bestyrelsesmedlemmer op fra 5 til 7. Der var genvalg til Tommy Hjeds, Sune Ditman Pedersen og Tom Christensen og nyvalg til Poul Bagger Steenfeldt og Leif G. Larsen

Landsbestyrelsen var repræsenteret ved medlemskoordinator Kjeld Vang Lauritsen.

Der er lavet en selvstændig side om Hornbeer-smagningen - blandt andet med de mange fotos som undertegnede tog før og under mødet...

 

Klik på billederne for

at se dem i større format.