Herligt Hornbeer-besøg

Ægteparret Jørgen og Gunhild Fogh Rasmussen er nogle meget sympatiske og behagelige mennesker, som fungerer enormt godt sammen som et team. De skabte hurtigt en dejlig stemning i lokalet og de 10 skønne øl de havde medbragt vakte stor glæde og tilfredshed.

 

Hornbeer blev af Danske Ølentusiaster kåret som Årets Bryggeri 2009 og 2010 samt som bryggeriet bag Årets Ølnyhed 2008.

Det er Jørgen Fogh Rasmussen der brygger det gode øl og hans kone Gunhild Fogh Rasmussen, der skaber de flotte etiketter som pryder det gode øl. Hun modtog i 2011 Region Midtvestsjællands Regionspris for sine kunstneriske etiketter.

Med til mødet i Aalborg havde Hornbeer medbragt:

1) Framboise

- vældigt frisk frugtøl - pænt ovre i den syrlig ende

2) Svejk

- herligt humlet lager/pilsner

3) Dryhop

- en god tør velhumlet fætter

4) Juleøl

- efter belgisk forbillede og med anis og enebær

5) Julehumle

- En mild ipa som er godt tørhumlet

6) Winterporter

- Skønt mørkt øl til vinteren tilsat honning

7) Helge

- Dessertøl med kirsebær

8) Caribbean Rumstout

- meget kraftig stout med brændte toner

9) Black Magic Woman

- Mandfolkeøl med meget af det hele

10) The Fundamental Blackhorn

- Tydeligvis øllet Jørgen håber bliver Årets Ølnyhed 2011

De kom til Aalborg med bilen fyldt op med øl og glas (desværre ingen t-shirts, plakater eller malerier) og forlod Vinspecialisten cirka 17.50 med en så godt som tom bil.

Så stod den på porterpølsegryde med Limfjordsporter før de 50 glade mødedeltagere kunne drible hjem mætte og tilfredse efter et godt ølmøde.

 

Klik på billederne for

at se dem i større format.