Sidste JUL med 8-banden

For tredie år i træk stod Aalborgs egen 8-bande for lokalafdelingens julefætter. De sørgede som sædvanligt for et brag af et arrangement! 1000tak for det og tak for 3 års storslået traktement :-) De har nu meddelt at de overlader andre til arrangere i 2012. Lokalbestyrelsen opfordrer hermed interesserede til at melde sig.

 

Lokalformanden havde medbragt juletræshat, Palle havde medbragt nissehue og flere havde juleslipset på...

Arrangementet var som altid i gode hænder hos 8-banden, som har stået bag vores julefætter, så længe at den på det nærmeste har taget navneskift til JUL med 8-banden.

Traditionen tro havde de via sedler under tallerknerne lagt op til at folk hjalp til med at få ryddet ud og væk. Måske noget vi generelt skal indføre eftersom det virker ganske effektivt og det er desværre ikke altid at folk hjælper naturligt til ved møderne uden at være blevet opfordret så tydeligt som de gør det på denne måde.

8-banden har kun haft en enkelt genganger ølmæssigt de 3 år (Amager Julebryg i forskellige årgange). Det er en præstation - men vidner samtidigt om at der er et stort og voksende udbud af juleøl. Det er dejligt set fra et forbrugermæssigt synspunkt


I år stod den udelukkende på danske julebryg og der var både kræs til dem der kan lide den traditionelle søde juleøl og til os der vild med de nye humlede... 


Før mødet kunne gå i gang blev der skålet velkommen i Aleburgh brygget på Søgaards Bryghus af den amerikanske brygger Brian Davis og håndbryggeren Rasmus Glassau Clausen. Det tog lidt tid for Steen og Tommy (som beredvilligt hjalp til) at vride øllet ud af en 5 liters tønde - så helt fra start var vi tidsmæssigt bagud. Det lod nu ikke til at genere de 66 ølentusiaster som hyggede sig sammen og nød skønt øl og fantastisk (grænsende til det overdådige) mad.

Der var kinesisk lotteri med lige nøjagtigt dobbelt så mange gevinster som ved lotteriet i fjor. 72 stk. Så der var rigelig mulighed for at blive begavet... 1000 lodder var lige overkanten og der måtte også laves brandudsalg før alle lodder blev solgt.

De fleste gevinster var ØLentusiast-merchandise fra sidste års julemarked - men der var også indkøbt nogle udmærkede ølbøger samt gavekort på en hel liter Aleburgh på genopfyldingsflaske fra Søgaards Bryghus. Steen Knørr havde skaffet nogle sponsorgaver fra Falck - tak for det. 

Poul og Gert havde udtrukket alle vinderne på forhånd for ikke at gentage sidste års fjumrende fiasko hvor det var knapt så spændende da det dér var de samme numre som var vindere i alle serier - og det tog derfor ikke mange sekunder at konstatere om man havde vundet eller tabt. I år blev alle de små gevinster i alle serier først råbt op og hovedgevinsterne naturligvis først til allersidst.

En glad og tilfreds lokalformand kunne en halv time senere end planlagt sige tak for i aften og bede folk klappe højt og længe ad 8-banden...

 

NR BRYGGERI NAVN ALKO% POINT STEMMER 1.PL PLAC
1 Föroya Björ Julebryggj 5,8 12 8 1 9
2 Beer Here Jule ipa 7,0 26 15 3 5
3 Thisted Bryghus Jule ale 7,5 20 11 4 6
4 Trolden Bryghus Kolding jul 2011 6,0 12 7 1 10
5 Bryghuset Vendia Julebryg 7,0 71 32 13 3
6 Mikkeller Happy lovin christmas 7,8 19 9 3 7
7 Herslev Bryghus Stjernebryg 8,0 89 42 16 1
8 Nørrebro Bryghus Julebryg 7,0 44 24 5 4
9 Fanø Bryghus Julebryg 7,5 78 34 18 2
10 Mikkeller Ris ala Male 10,0 14 9 1 8

Klik på billederne for

at se dem i større format.