Humørhøjt Thisted-besøg

33 ølentusiaster hyggede sig gevaldigt hos Vinspecialisten lørdag den 20. august sammen med administrerende direktør, salgs- og marketingschef Aage Svenningsen og brygmester Henrik Sørensen som begge er vigtige tandhjul i den ledelse der er kommet til efter Peter Klemensen.

Aage gjorde opmærksom på at Thisted som noget nyt har valgt tal som en vigtig brik i markedsføringen. Inspireret af det vil jeg fortsætte lidt i tallenes verden: 1 formand bød velkommen til 2 herligt humørfulde bryggeriansatte og 32 ølentusiaster. 9 travle (men) glade kokke i køkkenet og op til flere fade med glaseret hamburgerryg, gulerødder, bønner og formandskartofler med persille og smørsovs. Detailhandlen havde 0 gule ærter - så menuen var blevet ændret til nogens fortrydelse, men vist trods alt til alles nydelse... Sikring 16 i elskabet drillede 1 ovn. Men en håndfuld lyse hoveder løste problemet så maden kom på bordet. ET herligt møde! Vi fandt blandt andet ud af at Henrik faktisk kommer fra Hobro selvom han har huseret en hel del i det fynske. Der var rigeligt øl fra det lille nordvestjyske bryghus. De er helt sikkert velkomne en anden god gang. Og så vidt jeg kunne forstå er vi også meget velkomne til en gang porseplukning i 2012. Den arbejder lokalbestyrelsen lige videre med og forsøger at holde forbindelsen til Thisted varm... Den sædvanlige afstemning blev droppet, da alle de forsamlede mente at alle øllene vi havde smagt var glimrende. TAK til alle som løftede og bar...

 

Klik på de enkelte billeder for at se dem i større format.