ØLtur til Mechelen i Belgien

Den syvende i rækken af udlandsture for Aalborgs ølentusiaster gik til den smukke by Mechelen.

Bortset fra en enkelt smutter i 2010 har lokalafdelingen været på udlandstur hvert år siden 2006 og der er ingen grund til ikke at fortsætte.

Fire gange Belgien. To gange Tjekkiet og en enkelt gang i Tyskland er det foreløbigt blevet til.

Da Allan Carlé fra 2004 til 2007 fik pustet liv i Lokalafdeling Aalborg igen var ambitionerne tårnhøje og viljen til at nå dem lige så stor. Han bærer en stor del af æren for at lokalafdelingens udlandsture blev genetableret. Grunden til at jeg nævner Allan er at hans ultimative drømmedestination var netop Mechelen og Het Anker. Desværre kunne han ikke komme med på ØLturen i år som netop gik til her til...

Vil du se mere om hvad der skete de enkelte dage på denne tur. Så klik på overskrifterne herunder (dagene) eller billedlinket i højrekolonnen. 

 

Som sædvanlig stod lokalformanden for at arrangere en ølsmagning i bussen - med det formål at gøre naturlig træt - således at det ville være muligt at falde i søvn i bussædet. Årets E45-smagning var centreret om smagning af 10 øl brygget på jyske bryghuse/bryggerier. 5 sponsorøl og 5 købt i varehuse.

 

Ankomst, morgenmad og indkvartering. Herefter rundt i Mechelen på egen hånd. Besøg og rundvisning på Het Anker. Aftensmad på vandrehjemmet. Aftenen til fri disposition. 

 

Besøg hos Bosteels der brygger Kwak, Tripel Karmeliet og Deus. Vi smagte alle 3. Besøg på 2 Drankenhandel. Frokost ved bussen foran vandrehjemmet. Herefter kørte bussen til Leuven, hvor en lille flok stod af bussen...

 

Besøg på Café Trappisten ved Westmalle og en kvart dag på egen hånd i Antwerpen. Velankommet til Mechelen igen blev vi sat af bussen ud for Het Anker, hvor vi spiste aftensmad og så var det ellers med at komme hjem på vandrehjemmet og pakke.

 

Efter at have pakket bussen - gik det hjemad. Frokost hos Brauhaus Stefanus. Aftensmad græsk buffet i Flensborg. Vi ramte KUNSTEN i Aalborg planmæssigt...

 

Bent Stenbakken havde lørdag den 22. september en artikel i Nordjyske om turen...

Eftersom ingen andre har budt ind trods flere opfordringer er lokalformand / webredaktør alene om at udtrykke sine indtryk på webben...

Billederne er fra Gerts spejlrefleks og Toms mobilkamera...