Tur til Bies i Hobro

Lørdag den 4. august var 19 ølentusiaster på besøg på Bies Bryghus i Hobro. Turen til Hobro foregik for de flestes vedkommende via tog og GAK-GAK-billet. En enkelt havde dog fået overtalt fruen til at køre...

 

Rundvisningen startede i gården og gik gennem det gamle bryggeri fra 1841 som i dag fremstår som museum. Efter en afstikker til de grønne områder ned mod fjorden og et kig ind i haven endte vi i det nye bryghus.

Hele vejen fortalte Dennis Horn, restaurantforpagteren, levende og engageret og medrivende om bryghusets historie og undervejs smagte vi Hobbie, Fyrkat og Pale Ale. Da vi nåede det nye bryghus mente han at vi sikkert vidste mere end ham om brygningens ædle kunst i stedet fortalte han lidt om sin karriere som kok og vi fik en sjov historie om en prinsgemal og nogle grønne citroner samt nogle gode historier om hvordan det er lykkes at lave gode aftaler med lokale producenter. Efter besøget i det nye bryghus, som ligger i forlængelse af restauranten - skulle vi nyde stedets frokostbuffet.

Egentlig skulle vi have siddet inde i restauranten, men på grund af det fortræffelige vejr endte vi med at sidde udenfor i den hyggelige gård. Til maden kunne tilkøbes mere øl og der var rig mulighed for at få smagt hele sortimentet (det var der vist flere af os som fik gjort - eller kæmpede med at nå). Midt i maden kom regne pludselig i rigelige mængder (!) kom regnen - enkelte valgte at søge ly indendørs, mens mange blev siddende under de store parasoller - der var også dem som valgte begge modeller...

Rundvisningen var fin. Øllet smagte herligt - der var en enkelt smutter (bocken virkede sur og den blev taget af, da vi gjorde opmærksom på dette). Maden var god. Absolut anbefalelsesværdigt. Bies Bryghus er helt bestemt et besøg værd. 

Madmætte - men stadig nysgerrige på godt øl driblede en del af gæsterne ned på havnen og besøgte det lille ishus - Den Blå Fisk. Her blev det til en enkelt øl før vi løb op til banegården og satte kursen hjem mod Aalborg.

Links til bryghus og restaurant.

Læs via den glimrende blog "Tid til en øl", hvorledes ølblogger Steen Carlsen oplevede dagen. 1 - 2. 

 

Stemningsbilleder

Så har vi ramt destinationen efter en hyggelig gåtur fra stationen
Fin lille reklamebil og så var der rent faktisk øl i tønderne :-)
Man får SÅ stor lyst til at sparke dæk, når man ser sådan en lækker lille bil!
Det ER såmænd lige så hyggeligt som det ser ud...
Vi hygger os gevaldigt :-)
Sikke en dejlig dag!