ØL & stand up ved - The One and Only - Torben Mathews

Vi endte på 51 deltagere, da Torben Mathews gæstede Aalborg med en masse godt skotsk øl i bilen. Det var tydeligt at rygtet om at en smagning ved entertaineren Torben Mathews bør man ikke gå glip af var slået igennem. Der var mange medlemmer til stede som aldrig havde deltaget i et medlemsmøde og så var der en hel del medlemmer med lavt nummer som vi ikke havde set meget længe. Det gode ved Torben Mathews er at han kan tale til begge grupper.

 

Efter lidt information fra lokalformanden og en næstformandspræsentation af dagens oplægsholder. Gik Torben på - og nåede at snakke i rigtigt - rigtigt - rigtigt LAAAANG tid inden den første øl blev serveret. Og vi var godt nok tørstige, da den lækre tidsel-øl endelig kom ud på bordene - men humøret var højt og der skulle mere til at slå os Aalborg-folk ud.

Torben, der er Leicester-fan, var tydeligvis hammer-glad for at få flere lykønskninger i Aalborg end han havde fået på sin pub i Kolding i forhold til den førsteplads i premier League som fodbold-klubben indtog i perioden han besøgte os.

  

En smagning med Torben Mathews er nok det tætteste et menneske fra øl-verdenen kommer på at lave øl-stand up. Faktisk vil jeg lidt sammenligne hans stil og fremtoning med Jan Gintberg. Nu er jeg jo også af den holdning at Jan Gintberg er en af landets sjoveste mænd og jeg vrider mig ofte i krampegrin på min sofa, når jeg ser ham på tv. Den samme virkning har Torben Mathews og det vidste vi. Det var derfor slet ikke overraskende at der var en fantastisk god stemning i lokalerne hos Vinspecialisten i løbet af besøget. Der kunne spottes mange smil, og grin ligesom der også hos enkelte fremkom noget der lignede glædestårer og latterkramper. Torben er også en god gammeldags øljæger af den type som elsker at finde nye spændende øl som vi kan glædes over sammen. Ved smagningen spottede han en spændende ny øl på ølkøbe-bordet, som han var nødt til at tage med sig hjem til Kolding...  

Madholdet blev denne dag styret af Gert, men han havde uundværlig hjælp af Tine, Dorte og Per Støve, Tom samt Dorte og Preben Knudsen - der jo alle er gode folk som har hjulpet mange gange, så styrede de nærmest sig selv. Menuen var Pølse- og Oste-bord opdelt i 2 serveringer. Pølsebord før øl 4 og 5 som kom ind sammen. Ostebord efter øl 7.

Vi kom også til at smage to øl op i mod hinanden, da vi jo smagte Ola Dubh 12 års og 18 års i to forskellige glas.

 

NR NAVN ALKO% POINT STEMMER 1.PL PLA P PLA S PLA F
1 Blessed Thistle 4,5 13 7 2 9 9 9
2 Órach Slie 6,0 16 10 2 8 8 8
3 Ola Dubh 12 års 8,0 30 15 5 5 5 4
3 Ola Dubh 18 års 8,0 41 20 7 2 3 3
4 Sanda Blonde 5,5 27 13 4 6 6 5
5 Fyne Ales Sublime Stout 6,8 24 13 4 7 7 6
6 Alba 7,5 34 21 3 4 2 7
7 Engineer's Reserve 9,0 58 26 13 1 1 1
8 Fraoch 22 11,0 41 18 8 3 4 2

Der gik mildest talt fuldstændigt koks i stemmetællingen. Mange ting gik galt. Blandt andet valgte Torben at starte salg inden folk havde fået den sidste øl ud på bordene - det gjorde så at folk blev mindet om at stemme inden de havde smagt den sidste øl. Selve optællingen tog umanerligt lang tid og at Torben midt i det hele valgte at sige farvel og drage mod Kolding gjorde at rigtigt mange var udvandret, da der endelig forelå et resultat. Det var en anelse kaotisk :-/

Selve resultatet var også som man kan se i skemaet lidt underligt. Som sædvanligt var folk bedst til at huske de sidste 2 øl de havde smagt. Men alle øl fik point og faktisk fik alle øl også førstepladser.

Der er lavet en grundig optælling som viser at;

Øl 1 Blessed Thistle endte på en 9. plads uanset hvordan der blev talt op.

Øl 2 Òrach Slie endte på en 8. plads uanset hvordan der blev talt op.

Øl 5 Fyne Ales Sublime Stout endte på en 7. plads i forhold til flest point og stemmer, men en 6. plads, hvis man regnede med flest 1. pladser.

Øl 4 Sanda Blonde endte på en 6. plads i forhold til flest point og stemmer, men en 5. plads, hvis man regnede med flest 1. pladser.

Øl 3 Ola Dubh 12 års endte på en 5. plads i forhold til flest point og stemmer, men en 4. plads, hvis man regnede med flest 1. pladser.

Øl 6 Alba endte på en 4. plads i forhold til flest point og en 2. plads i forhold til flest stemmer, men kun en 7. plads, hvis man regnede med flest 1. pladser.

Øl 4 Sanda Blonde endte på en 6. plads i forhold til flest point og stemmer, men en 5. plads, hvis man regnede med flest 1. pladser.

Øl 8 Fraoch 22 endte på en 3. plads i forhold til flest point, men en 4. plads, hvis man regnede med flest stemmer og en 2. plads, hvis man regnede i mest flest 1. pladser.

Øl 3 Ola Dubh 18 års endte på en 2. plads i forhold til flest point, men en 3. plads hvis man regnede med flest stemmer og 1. pladser.

Øl 7 Engineer's Reserve endte på en 1. plads uanset hvordan der blev talt op.

 

De 9 øl som Torben havde medbragt
Madholdet lavede Pølse- og Ostebord
Dyb koncentration på tilhørerrækkerne
og der blev grinet igennem!
Grin og grimasser
Fuldt fortjente klapsalver...
Muligvis ikke de bedste øl - men absolut de bedste flaskebilleder