Årets Ølnyhed Finalesmagning i Aalborg

 

Ved den traditionelle februar-smagning af kandidaterne, der kæmper om at blive kåret som Årets Ølnyhed(er) lykkedes det for 11. år i træk Lokalafdeling Aalborg at skaffe samtlige kandidater.

Det er blevet en fasttømret tradition at medlemsmødet i februar centrerer sig om at give medlemmerne mulighed for at smage samtlige kandidater i 2. runde i afstemningen om Årets Ølnyhed - således at de har et ordentligt grundlag at træffe beslutning om hvorledes de vil stemme i 2. runde. Endnu engang havde Sune skaffet alt øllet...

En forespørgsel blandt de 54 fremmødte viste at kun cirka en trediedel af dem havde stemt i første runde. I forhold til i fjor var der kommet cirka 200 hundrede ølnyheder mere på listen, så vi nu har passeret 1000 nye bryg på et år. Det var der ingen som havde turdet håbe på i 1999, da Danske Ølentusiaster første gang kårede Årets danske Ølnyhed - der var 17 kandidater at vælge imellem...

Der var som sædvanligt lavet en lille bordseddel omkring dagens smagning med fuld kalender for første halvår 2015 og anden info om kommende smagninger og tiltag. Lokalformanden, der også afviklede selve smagningen, lagde ud med at sige en smule om den nærmeste fremtid arrangementsmæssigt.

Madholdet, Tommy, Tom og Gert, havde lavet klassikeren - pølse- og ostebord, og Anne Lise og Kaja kom til sidst og gav et kvindeligt touch, så det tog sig en anelse pænere ud.

Smagningen blev afviklet i et kvikt tempo og med en god passende lang spisepause mellem de to kategorier.

Landsformand Anne Lise Knørr fortalte lidt om foreningen set ovenfra, mens Steen og Tommy talte stemmer op.

Til aller sidst offentliggjorde Steen stemmeresultatet. Han konstaterede at det i år var et spændende finalefelt og alle øl fik stemmer - så ingen faldt igennem.

 

Finalefeltet Årets Ølnyhed 2014 - Under 6 %

ØL BRYGGERI ALKO% POINT STEMMER 1. PLADSER PLACERING
Mark Hø øl Herslev 4,9 57 26 12 2
Pale Ale Single Hop Amarillo Midtfyns 4,7 33 21 3 5
TopHop Hornbeer 4,7 50 32 3 3
Orange Crush Amager 5,0 49 29 5 4
Foxy Brown Ugly Duck 5,9 127 49 31 1

Finalefeltet Årets Ølnyhed 2014 - Over 6 %

ØL BRYGGERI ALKO% POINT STEMMER 1. PLADSER PLACERING
Willemoes Jubilæumsbryg Vestfyen 7,0 55 31 5 3
Willemoes Jul 2014 Vestfyen 8,0 36 19 5 4
Alstærk Bourbon Munkebo Mikrobryg 9,2 121 49 32 1
Chili Klaus Ghost Midtfyns 9,2 25 16 3 5
Vladimir P Hornbeer 12,0 75 39 8 2

For at kunne lave en decideret prognose valgte vi også i år at lave en afstemning i begge kategorier.

Alle øl fik point og alle øl fik førstepladser. Alligevel var der to øl i begge kategorier som suverænt løb med flere stemmer end de andre 4 i kategorien.

I kategorien under 6 % fik Midtfyns Pale Ale Single Hop Amarillo færrest point (33) og færrest antal stemmer (21) og kun 3 førstepladser, og derfor blev den henvist til en femte og sidsteplads i kategorien Under 6 %. Fjerdepladsen gik til Orange Crush fra Amager, men det er interessant at den fik 49 point på 29 stemmer og fik flere førstepladser (5) end både nummer to og tre. Spændende om det vil vise sig at have en effekt - for i modsætning til vores afstemning, så må man jo kun stemme på en enkelt i den endelige og gældende afstemning. Trediepladsen gik til TopHop fra Hornbeer, som fik 50 point på 32 stemmer og kun 3 førstepladser. Fjerdepladsen gik til Mark hø øl fra Herslev. Den fik 57 point på 26 stemmer og hele 12 førstepladser. Ingen kunne dog stille noget op i mod Foxy Brown fra Ugly Duck som var en suveræn etter med 127 point fra 49 stemmer og hele 31 førstepladser.

I kategorien Over 6 % var der mere spredning. Chili Klaus Ghost fik femtepladsen med 25 point, 16 stemmer og 3 førstepladser. Willemoes Jul 2014 fik fjerdepladsen med 36 point, 19 stemmer og 5 førstepladser. Willemoes Jubilæumsbryg fik trediepladsen med 55 point, 31 stemmer og 5 førstepladser. Andenpladsen gik til Hornbeers Vladimir P, der fik 75 point, 39 stemmer og 8 førstepladser. Men ingen kunne slå Alstærk Bourbon, som fik fire gange så mange førstepladser som nummer to i afstemningen. Hele 121 point, 49 stemmer og 32 førstepladser!

Det skal blive umådeligt spændende om denne Aalborg-polling holder - for så ryger al hæderen til Fyns land og Ugly Duck vil for tredie gang i træk løbe med førstepladsen i kategorien under 6 %. Og Munkebo Mikrobryg vil debutere i konkurrencen som vinder i kategorien over 6 %.

Husk nu denne polling blev foretaget blandt 54 personer. Og næsten 9000 har mulighed for at stemme. Så intet er afgjort.

Husk nu at få brugt din stemme!

Så det bliver de rigtige øl der vinder, når det endelige resultat offentliggøres på generalforsamlingen den 21. marts.

Efter smagningen gik Lokalformanden på Basement Beer Bar, hvor der var mulighed for at smage Orange Crush og Alstærk Bourbon på fad. Herligt. Så bliver det ikke meget bedre...

Læs Steen Carlsens oplevelse af smagningen. Under 6 %. Over 6 %.