Julefætter / smagning af JUL 2015

Endnu engang lykkedes det at lave en dejlig aften med juleøl, julemad og kinesisk lotteri i skøn forening. 70 glade ølentusiaster havde en hyggelig eftermiddag/aften sammen.

Smagning af Jul hører til blandt de længstlevende traditioner i Danske Ølentusiaster. År efter år har ølentusiaster, både lokalt og nationalt, mødtes for at hygge sig sammen med dejligt øl og godt mad. I 2015 var det også tilfældet og som sædvanligt var der i november og december masser af julerelaterede aktiviteter/arrangementer i vor forbruger- og interesseorganisation.

 

Som i fjor var Julefætteren platform for uddeling af Lokalprisen. I 2015 var det 4kløveret, der tog prisen for arbejdet med at revitalisere arrangementet Øl KUN for kvinder. Det fik humøret til at stige en ekstra tand hos de tre tilstedeværende fra det dybt overraskede og meget beærede 4kløver.

Læs mere om begrundelsen for valget i højrespalten.

 

I Aalborg har vi gennem de seneste år udviklet en tradition, hvor maden har næsten lige så stort fokus som øllet ved julesmagningen - alligevel er det lykkes at holde prisen nede på 200 kroner pr. person.

Som i fjor var Julefætteren platform for uddeling af Lokalprisen, læs mere om dette i højrespalten.

Tommy stod (som altid) for maden og fik lavet en fin menu med 3 serveringer.

!) Sild og tun med æg og rejer

2) Tre gange lun - Frikadeller, Leverpostej med bacon, ribbenssteg og rødkål og rødbeder

3) Ris a la mande med mandelgave til hvert bord.

Tommy havde køkkenhjælp fra Kaja, Claus, Pia, Tine, Ivan, Svend, Jette og (6-banden havde lavet frikadeller hjemme fra). Det skulle vise sig at opvaskemaskinen blev noget af en flaskehals. Det tager tid at køre 3 gange tallerkner igennem, når der er 70 gæster!

Gert stod for lotteriet, som endnu en gang var en stor succes, men samtidigt også særdeles tidskrævende. Flere medlemmer havde kigget i sit bagland for at hjælpe med at skaffe gevinster. Som i fjor solgte Claus og Ivan lodder, hvor efter vi fik den første øl - nummer 0, en god gran øl fra Herslev.

Lokalbestyrelsesmedlemmerne Alexander, Gert, Ivan og Tommy præsenterede øllene.

Tanken var at øl nummer 0 skulle være en slags velkomst-øl. Øl nummer 1 skulle passe til silden og øl nummer 2 til tunen. Øl nummer 3, 4, 5 og 6 skulle passe til de lune retter. Øl 7 var tænkt som en nyde-øl inden desserten som blev indtaget sammen med øl nummer 8.

Og det holdt nogenlunde stik selvom det var en nærmest uløselig logistisk opgave at få det hele til at hænge sammen. Dem som har meldt sig frivilligt til at hjælpe i køkkenet skal jo ikke snydes for at deltage i lotteriet - og skal i øvrigt have lov til at deltage i hele arrangementet (også lotteriet) på samme vilkår som alle de andre deltagere - og det er en svær øvelse.

Der var 6 nye medlemmer tilstede som aldrig havde deltaget i et arrangement tidligere. De fik en speciel velkomst fra Lokalformanden og en af dem slæbte også gevinster fra lotteriet hjem i rigt mål.

Der blev ikke taget ret mange fotos ved arrangementet - det er svært at nå det hele...

 

NR NAVN BRYGGERI ALKO% Stemmer Point 1. PL PLAC
0 Granøl Herslev 5,3 16 37 9 5
1 Winter Ale Lervig 8,3 31 63 12 2
2 Winter Weisse Arcobräu Grünbacher 5,7 19 43 11 4
3 Capricorn Ale Bøgeskov Bryg 5,2 17 30 1 7
4 Ålbæx-Mas Nordenfjords 5,6 21 35 3 6
5 Den Sorte Nisse Humleland 6,3 17 29 3 8
6 Ulvrun Munkebo 9,0 30 60 10 3
7 Shamelessly Barrel Aged X-mas To Øl 10,0 29 66 14 1
8 Intense Oude Kriek 3Fonteinen 5,0 9 15 1 9

Det blev til 9 øl i stedet for de planlagte 8, da det viste sig at madholdet havde hul i budgettet til at vi kunne få råd til at præsentere Gran ØL også.

Endnu engang fik alle øl point og førstepladser ved afstemningen. Men de tre helt i top trak afgørende fra og opnåede alle 60 point eller derover.

 

Lokalprisen 2015

Lokalbestyrelsen brugte (som i fjor) platformen Julefætter til at uddele Lokalprisen. I 2015 gik prisen til 4kløveret, der har revitaliseret projektet KUN for kvinder.

Lokalformand Gert Svanborg Sloth, der uddelte prisen, sagde blandt andet; "En forening som vores har konstant brug for den livsnødvendige vitaminindsprøjtning, som kun ildsjæle kan give. Derfor besluttede vi i fjor at indstille Lokalprisen, hvor vi fremhæver personer i vort bagland, der har gjort en særlig indsats. Det er dejligt (og nødvendigt) at vi som andre foreninger gør brug af alle de kompetencer, der findes i medlemsskaren - og på den måde får ting til at ske som vi ellers ikke ville magte. Årets lokalprismodtager er ikke en person, men faktisk en lille gruppe, der har revitaliseret et af vore gamle projekter, som lokalbestyrelsen ellers (på grund af manglende ressourcer) havde lagt i graven. Dejligt at der så var en lille gruppe medlemmer som tog opgaven på sig. Ved at få 4kløveret ind over har vi årligt en god mulighed for at udstille øllets finesser mod en specifik målgruppe - nemlig kvinder. Ved Kvindeøl 2015 måtte de røde lygter ud, så der blev samlet 72 kvinder ved en forrygende ølsmagning. 1000tak for at I så fabelagtigt har revitaliseret Kvindeølsmagningen. Og det er dejligt at I har sagt ja til at gentage kunststykket den 9. april 2016 ".

De tre tilstedeværende fra 4kløveret var meget glade og overraskede over at modtage Lokalprisen. De fik hver en Fabel, et prale-glas (hvor der er indgraveret "Lokalfætter 2015"), nye ølentusiast t-shirts samt naturligvis et valgfrit "hjemmebane-arrangement".

Fra venstre ses Dorte Vesteraa Støve, Dorte Knudsen og Lone Gregersen. Jonna Jensen, der er det fjerde medlem af 4kløveret, var ikke tilstede ved smagningen.

 

Lokalformanden havde som altid lavet en bordseddel, hvor medlemmerne blandt andet blev orienteret om de kommende arrangementer.

Se den i fuld størrelse her.

 

 

LOTTERIET BLEV IGEN EN STOR SUCCES...

Det blev til hele 89 gevinster!

STOR tak til alle sponsorerne

ved julelotteriet:

Basement Beer Bar

Dansk Miljø Kloak

Det Bette Ølhus

Erling Christensen

Falck

Gug Anlæg og Planteskole

Hjerter Dame

Lederne Nordjylland

Leif G. Larsen

Løkken Bryghus

Nibe Bryghus

Nordenfjords Håndbryg

Nordjyske Bank

Nøgne Ø

Myrhøj Ledelse

One Pint

Scanel

Søgaards Bryghus

The Wharf

Vin-gaven

Vinspecialisten, Aalborg

 

Klik på billederne for

at se dem i større format.