Finalesmagning 2015 i Aalborg

For 12 . år i træk kunne Danske Ølentusiaster i Aalborg byde velkommen til finalesmagning med samtlige kandidater på bordet. En glimrende smagning, hvor 47 ølentusiaster blev klædt bedre på at kunne stemme.

 

 

Atter en gang var det lykkes at skaffe samtlige finalekandidater til Aalborg kunne en slet skjult stolt lokalformand konstatere, da han bød velkommen til Aalborgs finalesmagning den 27. februar.

Denne gang var det Tommy, Ivan og Gert der havde skaffet øllet.

Tommy havde lavet kartoffelsalat og Steen og Anne Lise havde lavet øldeller med british brown ale fra Thisted Bryghus.

Gert havde forberedt en hel del ord til de 10 øl samt indlagt en konkurrence, hvor den der havde hørt bedst efter under oplæggene kunne vinde 2 x Fabel - det skønne sambryg som Danske Ølentusiaster i Aalborg og Nibe Bryghus lavede sammen i april 2015. Der var kun 3 som svarede korrekt - Tommy, Jette og Svend, og det blev en meget overrasket Svend som vandt lodtrækningen.

Flere medlemmer hjalp med oprydningen - tusinde tak for det. Det er dejligt, når det sker. Vi var færdige kort før klokken 19 og ryddede derefter hurtigt op.

Lokalformanden huskede folket på at få stemt både i Årets danske Ølnyhed og Årets danske Bryggeri.

Han mindede også om at der er håndbrygsmagningsbattle den 19. marts. Kvinder ØL & pynt 9. april samt tur op til Erling Christensen og Regionalt TOPmøde den 30. april.

 

 

NR NAVN ALKO% BRYGGERI STEMMER POINT 1.PL. PLAC
DEN LAVE ENDE
1 Hjemstavn 4,7 Munkebo 16 30 5 5
2 Thagaard 5,8 Thisted 23 45 7 4
3 Boston 5,8 Thisted 29 53 7 2
4 Golden Eye Ugly Duck 5,9 28 53 6 3
5 Charlies Cool Porter Hornbeer 5,9 36 84 18 1
DEN HØJE ENDE
6 Batch 1000 6,5 Amager 13 23 2 5
7 Limfjordsporter Lakrids 7,9 Thisted 31 61 10 2
8 Frejdahl Roulv 9,0 Vestfyen 26 41 5 4
9 Elskerinden 10,0 Syndikatet 37 64 14 1
10 Russian Imperial Stout 11,0 Midtfyn 25 52 10 3

Stemningsbilleder