Synlighedsmulighed på AHKs ØLmesse

Torben, Eigil, Tommy og Gert var på plads på Aalborg Håndboldklubs ØLmesse den 13. februar og fortalte en stor del af de 400 gæster om Danske Ølentusiaster. One Pint i Hobro havde doneret 5 stilartseksempler indenfor øltyperne og flere var meget interesseret i at smage dem alle.

 

 

Tommy, Eigil og Gert havde fået lavet en fin stand med masser af infomateriale på de 2 borde.

 

Der var foldere, indmeldelseskuponer og medlemsblade fra de seneste mange år. Flere fik en hel samling med sig hjem.

 

Der var ophængt bannere på bordene og 4 beachflag sat op bagved standen for at vække interesse og trække folk til. Det lykkedes meget godt.

 

Alle 4 frivillige havde travlt med at tale i de 4 timer messen varede. Og folk var meget interesserede i at høre om Danske Ølentusiaster, mens de smagte på øllet fra One Pint.

 

Vi stod med den tyske pilsner Warsteiner Premium Verum, den tyske hvedeøl Schneider Meine Blonde Tap 1, den danske Ørbæk Brown Ale, den engelske Fullers Old Winter Ale og den skotske Belhaven Scottish Stout. Alle sammen rigtigt gode stilartseksempler.

 

Desværre løb vi tør for øl fra One Pint i løbet af dagen, fordi vi havde bedt om øl nok til 200 gæster og der var mødt dobbelt så mange op.

 

Så de gode folk fra Thisted måtte hjælpe os. De sidste 2 timer supplerede vi med de tre nye øl, Goldings, Target og Pilgrim, som Thisted Bryghus har lanceret i 2016.

 

Herlig dag i håndboldhallen. Det var tredie gang Aalborg Håndboldklub arrangerede ØLmesse. Mon ikke den vender tilbage i 2017?