ØLHYTTEN på CWO 2018

 

Fem år i træk har vi repræsenteret foreningen og det gode øl på CWO - en herlig plads i hjertet af Aalborg.

I 2018 var vi igen klar på pladsen, da Aalborg City afviklede American Days. Byrumsbegivenheden var tidsmæssigt flyttet tilbage til fredag og lørdag lige inden 4/7.

Der var åbent i ØLHYTTEN fredag 29/6 & lørdag 30/6. Fredag fra 15-18 og lørdag fra 12-16. Vores ØLHYTTE var sammen med Søgaards brandbil blandt pladsens bedst besøgte attraktioner. Denne gang havde man valgt at bruge en del af Gammeltorv også - og der kom vi jo ikke ned, så hvordan det var besøgt ved vi reelt ikke.

I det fantastiske vejr serverede Danske Ølentusiaster i Aalborg i ØLhytten - med ØLmanden fra Svenstrup i spidsen - gratis smagsprøver af 6 skønne & lækre øl som smager af noget - denne gang fra Nibe Bryghus og Hornbeer. Nibe Bryghus leverede Pilsner, Clipper og Sekstant. Hornbeer leverede Beware samt Grisk og Hophorn. Oppe ved siden af scenen holdt Søgaards Brandbil med hele tolv lækre øl fra Twoface i hanerne...

 

 

 

Det blev til 7 samlede hyggelige timer i øllets tjeneste på pladsen i hjertet af Nordjyllands hovedby. Rigtigt mange mennesker kiggede forbi og smagte det lækre lokale øl fra Two Face Brewing og Nibe Bryghus samt det knapt så lokale øl fra Hornbeer.

Det var et herligt tiltag at Søgaards brandbil rykkede ud på på pladsen med masser af skønt øl i hanerne.

Det blev til en hel del ølsnakke. Mange fik også blade og brochurer med sig hjem. Stemningen var god og humøret højt. Der blev ikke tegnet nogle medlemskaber - men der blev slået et stort og mærkbart slag for øllet, som der altid gør i Aalborg når vi er udadvendte i øllets tjeneste.

Forhåbentlig giver Aalborg City også i 2019 Danske Ølentusiaster i Aalborg mulighed for at stå og agitere for foreningen og øllet. Mens vi - og I - lader op til endnu en tur i ØLHYTTEN... så kig endelig forbi vores FB-gruppe.