Nyhedsbrev fra Lokalafdeling Århus C. April 2012

Læs om:

  • Næste medlemsmøde
  • fairbar modtager Dansk Ølmærke
  • Die Kleine Bierstube modtager Dansk Ølmærke
  • Sidste medlemsmøde hos Haandbryggerlauget
  • Den uofficielle verdenspremiere på Black Pearl
  • Næste medlemsmøde hos Lokalafdeling Århus Syd
  • Årets bryggeri 2011
  • Årets Ølfestival i København
  • Månedens øl hos Bryggeriet Sct. Clemens
  • Stemningsbilleder fra Salling Super
  • Stemningsbilleder fra DØE's generalforsamling

Næste medlemsmøde

I denne måned har vi intet medlemsmøde. I stedet skal vi uddele to ølmærker :-)

 

fairbar modtager Dansk Ølmærke

Lørdag d. 14. april fra kl. 14 springer forårsøllet hos fairbar med over 20 forskellige fadøl. Du kan bla. smage seks nye øl fra Ugly Duck Brewing Co. som Martin Jensen har været med til at ideudvikle gennem sit nye job hos Indslev Bryggeri.

fairbars driftsleder Peter Munk Poulsen udtalte for et par år siden i Tv2 Østjylland, at fairbar ville udfordre de århusianske ølganer. Det har de i sandhed gjort, derfor har det overhovedet ikke været til diskussion om fairbar skulle modtage Dansk Ølmærke 2012. Det gav sig selv. Selvfølgelig skal de det!

Så til forårsfesten vil Danske Ølentusiaster overrække Dansk Ølmærke 2012 til fairbar. Vi håber at rigtigt mange ølentusiaster møder op til en festlig dag med masser af go øl og go stemning. 

 

Die Kleine Bierstube modtager Dansk Ølmærke

Vi er meget glade for, at vi for første gang kan overrække Dansk Ølmærke 2012 til Die Kleine Bierstube, hvor mange af jer helt sikkert drukket godt øl, spist godt tysk mad og danset til den traditionsrige oktoberfest. I vores indstilling til landsbestyrelsen skrev vi følgende om Die Kleine Bierstube:

Die Kleine Bierstube er et meget populært udskænkningssted blandt ølentusiasterne i smilets by. Stedet har et fornemt udvalg af tysk øl, som ikke findes andre steder i byen.

Lokalafdelingen har i august med stor succes afholdt medlemsmøde hos Die Kleine Bierstube, hvor vi smagte følgende øl:

Engel Keller Helles - Hacker Pschorr Oktoberfest Märzen - Schneider HopfenWeisse - Thurn und Taxis Roggen - Störtebecker Schwarzbier - Andechser Doppelbock dunkel - Dampfbier Zweisel - Schlenkerla Rauchbier.

Die Kleine Bierstube har 9 fadølshaner og mange forskellige flaskeøl. Aktuelt er der bl.a. på hanerne: Duckstein, Weihenstephan, Köstritzer, Hacker Pschorr, Paulaner Helles og Früli.

Udvalget er flaskeøl er pænt stort. Der sker en løbende udskiftning af øllet og personalet er rimelig godt orienteret om de forskellige øl.

Lokalafdelingen anbefaler på det varmeste, at Die Kleine Bierstube modtager Dansk Ølmærke 2012.

Vi glæder os derfor til at se rigtigt mange ølentusiaster lørdag d. 28. april fra kl. 20 hos Die Kleine Bierstube (du må også gerne komme tidligere, de åbner kl. 11).

Lokalformanden fylder i en nær fremtid 35 år. Helt tilfældigt så fejer jeg min fødselsdag hos Die Kleine Bierstube netop d. 28. april. Så der bliver gang i den :-) 

Læs mere om Die Kleine Bierstube: http://www.kleine-bierstube.dk/

 

Sidste medlemsmøde hos Haandbryggerlauget

Vi var 18 ølentusiaster, som havde en rigtigt hyggelig aften med godt øl og god stemning hos Haandbryggerlauget. Vi fik den spændene historie om, hvordan man for over 40 år siden begyndte at brygge øl i mælkejunger og pumpe det ud med cykelpumper. Vi fik også en spændene rundvisning i bryggeriet. Ellers blev der fortalt røverhistorier og drukket øl.

 

Den uofficielle verdenspremiere på Black Pearl

Den 1. april kunne man for første gang købe Black Pearl hos Aarhus Bryghus. Men de første til at smage Black Pearl var de 18 ølentusiaster, som var på besøg hos Haandbryggerlauget. Vi havde nemlig fået lov til at købe 3 flasker før alle andre. Øllen blev godt rigtigt godt modtaget og der var flere som sagde, at det var den bedste øl de til dato, havde smagt fra Aarhus Bryghus.

 

Medlemsmøde hos Lokalafdeling Århus Syd

Danmark vs. Belgien (landskampen)

Det hele er noget vi leger, der er ikke noget stort sports arrangement den dag. Nej, men den dag skal vi smage hele 5 specielt udvalgte belgiske og 5 danske øl. Vi vil så med jer medlemmers hjælp finde ud af om aftenens bedste øl kom fra Danmark eller Belgien.

Vi kan love en aften med sjov, ballade og rigtig godt øl.
Smagningen finder sted som altid i den hyggelige kælder i grøfthøjparken 159.

Tidspunktet er onsdag d. 18. april kl. 19. (slut tidspunkt på den officielle del af smagningen kl 22.00 ;-) ) 

Prisen for dette spændende arrangement er kun 70 kr. (Prisen bliver reduceret yderligere hvis vi bliver mange) Prisen er Inkl.: alle de 10 spændende øl, lidt snacks og en masse hygge.

Vi har selvfølgelig også et par øl som vi kan trække lod om på dagen bland jer dejlige medlemmer. Vi kan love at du til denne smagning, smager noget rigtig spændende øl. Deriblandt helt sikkert også en del du aldrig har smagt eller set før.

Der kræves ingen tilmelding til denne aften. Tag gerne en flaske nydeøl med til før eller efter smagningen, da der ikke er salg på stedet.

Vi glæder os til at dig, ny som gammelt medlem til denne hyggelige smagning.

Poul-Erik Deichmann-Dahl, Lokalformand Århus Syd

 

Årets bryggeri 2011

Afstemningen der kårer Årets Bryggeri 2011 vil finde sted i sidste halvdel af april måned 2012. Du vil kunne finde afstemningen på www.ale.dk

Selve kåringen finder sted i maj måned på ølfestivalen i København.

  

Årets Ølfestival i København

Det er med glæde at Danske Ølentusiaster indbyder til Ølfestival i København som igen vil byde på en lang række nye og spændende tiltag. Disse nye tiltag er kommet i stand efter en konstruktiv dialog med en række af festivalens interessenter og skulle gøre festivalen attraktiv for udstillerne og festivalens mange gæster.

Efter Ølfestivalerne i TAP1 i 2010 og 2011 har der ikke været tvivl om at TAP1 er den rigtige placering til den årlige ølfestival i København.

Ølfestival København 2012 bliver derfor også afholdt i de 'historiske' lokaler i en af de gamle tappehaller på Carlsberg, TAP1.

Læs mere og køb dine billetter med rabat på: www.beerfestival.dk

 

Månedens øl hos.....

Månedens øl er selvfølgelig påskebryg. Du kan læse om påskeøllen gennem dette link:
http://www.bryggeriet.dk/dk/oel/aktuel-anmeldelse/april

 

Højt skum

Søren Bruun Rolander
Lokalformand Århus C

Lokalafdelingens hjemmeside
Find os på facebook. Søg på: Danske Ølentusiaster i Århus


Salling Super

DØE's generalforsamling

Lokalformanden sammen med Brygmester Jørgen Fogh Rasmussen fra Hornbeer som vandt Årets Ølnyhed 2011 i begge kategorier.
Jørgen Fogh Rasmussen bad brygmesteren fra mikrobryggeriet Coisbo Beer, Anders Coisbo som også er politibetjent om at foretage en præventiv anholdelse af Eddie Zweda fra Midtfyns Bryghus.
Eddie som er amerikansk statsborger, kunne heldigvis fremvise sin permanente opholdstilladelse og undgik dermed arrestation :-)
Zzzzzz Zzzzzz Zzzzzz