Nyhedsbrev fra Lokalafdeling Århus C. Juni 2016

Læs om:

  • UDSOLGT - Ølsmagning med Brygmester Toshiyuki Kiuchi
  • Sidste medlemsmøde. Arla Unika øl- og ostesmagning
  • Hoppy Thursday hos Mikkeller Bar Aarhus
  • Lambic smagning med Smag På Øllet
  • Humleland Tap Takeover hos fairbar
  • Bryggeriernes Dag hos Aarhus Bryghus
  • Ferie Fredagsbar hos Aarhus Bryghus

UDSOLGT - Ølsmagning med Brygmester Toshiyuki Kiuchi

Arrangementet er desværre udsolgt.

DØE Århus C og Århus Syd har i samarbejde med Importør Beer Enthusiast Danmark og Mahlers Vinhandel fået ikke mindre end selveste brygmesteren og ejer af det super spændende Japanske Mikrobryggeri Kiuchi til lille Stavtrup.

Vi kan næsten ikke få armene ned og glæder os over at den legendariske brygger Toshiyuki Kiuchi kommer hele den lange vej fra Japan til os. 

Toshiyuki er kun i Danmark den 13. og 14. juni så det er en helt fantastisk og unik mulighed for at møde den store brygger. Derfor har vi valgt at holde vores arrangement en dag før tidligere annonceret.

Så kom til JAPANSK ØL-SMAGNING - TIRSDAG DEN 14. JUNI KL 19:30 

Sted: Fælleshuset Søfryd, Tornhøjvej 86, Stavstrup, 8260 Viby J

Smagningen vil bestå at 5 forskellige øl samt en sake (japansk risvin).
+ en lækker gave fra Mahlers vinhandel
+ Lidt sjov og balade som vi plejer

Alt til den latterlige lave pris af 100 kr.

Dette arrangement kræver tilmelding på forhånd. Og det kan forgå på følgende måder: 

Bankoverførsel til: Reg 8123 - Konto 0001807072 eller Mobilepay 60751281

De er først til mølle. Så skyld dig at tilmelde dig! Vi glæder os til at se alle jer nye og gamle medlemmer fra Danmarks mest velsmagende forening.

Som altid er du hjertelig velkommen til at medbringe egen øl til efter smagningen.

Højt skum fra DØE Århus C og DØE Århus Syd

Sidste medlemsmøde. Arla Unika øl- og ostesmagning

Sikke en dejlig velsmagende aften, vi havde hos Arla Unika. Øllet var dejligt og der var rigeligt af det og osten var helt fantastisk. Skal man holde et arrangement med sin arbejdsplads eller måske familie, så er en smagning med Arla Unika bestemt at overveje.  

Hoppy Thursday hos Mikkeller Bar Aarhus

Mikkeller Bar Aarhus skriver på facebook:

Hops hops hops! And more hops! We love hops!

This Thursday we celebrate summer - we'll put on a biiig bunch of different hoppy beers at the same time :)

A day full of IPA, Session IPA, IIIPA, Hopped-up Sours, American Barley Wine etc....?

From Mikkeller, Mikkeller San Diego, Siren, Edge, Stone, Bells and more...

Cheers!

Det er på torsdag d. 09-06. Jægergårdsgade 61 fra kl. 14.

Lambic smagning med Smag På Øllet

Smag På Øllet skriver på facebook:

Vi har længe villet samle det gode ølfolk i Århus til den ultimative lambic-smagning. Alene det faktum, at flere af flaskerne er af forskellige årgange, vidner om, at det har taget lidt tid at få samlet dette vilde lineup. Der er ikke plads til flere flasker for enden af bordet, og vi føler derfor, at det er blevet tid til at holde smagningen.

Der vil være 10 forskellige lambics! 7,5 cl af hver.

Bemærk: Kun 16 pladser i alt

PRIS 300,-
Betaling: Mobilepay 29928421
Konto: regnr 7270, kontonr. 1067802

Først til mølle!!

Det er hos Cafe Albert på lørdag d. 11-06 kl. 14-18

Humleland Tap Takeover hos fairbar

Husk at sætte kryds i kalenderen lørdag d. 25. juni. Der er nemlig Humleland Tap Takeover hos fairbar i Nørre Allé nr. 66 den dag. Der kommer øl fra Humleland på alle haner.

Bryggeriernes Dag hos Aarhus Bryghus

Bryggeriernes Dag giver dig mulighed for at følge processen fra byg til bryg på nærmeste hold. Med 120 bryggerier fordelt over hele landet er Danmark det land i Europa, der har flest bryggerier pr. indbygger. Vi er samtidig det land i Europa, der har flest bryggerier i forhold til vores areal. Der er aldrig langt til det nærmeste bryggeri.

Læs mere her: http://bryggeriernesdag.dk/

Ferie Fredagsbar hos Aarhus Bryghus

Aarhus Bryghus skriver på facebook:

For 4. år i træk holder vi udvidet ferie-fredagsbar d. 8. juli fra 15-20. Vi starter op i grillen og satser på godt vejr. Der vil være live musik og forskellige slags øl på hanerne. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag/aften, og nyd sommerferien med en kold fredags fadøl.

 

 

Søren Bruun Rolander
Lokalformand - DØE Århus C