Nyhedsbrev fra Lokalafdeling Århus C. Maj 2014

Læs om:

  • Die Kleine Bierstube og Cockney Pub modtager Dansk Ølmærke
  • Rundvisning hos Statsbiblioteket og ølsmagning i Studenterbaren
  • fairbar modtager Dansk Ølmærke
  • Månedens flaskeølstema hos fairbar
  • Bål og brand - smagning med røgøl hos DØE Århus Syd
  • Ølsmagning med Grauballe Bryghus hos DØE Skanderborg
  • Stem på Årets Danske Bryggeri 2013
  • Ølfestival i København
  • Stemningsbilleder fra ølfestivallen i Salling Super

Die Kleine Bierstube/Cockney Pub modtager Dansk Ølmærke

Lørdag d. 3. maj er vi meget glade for at kunne overrække Dansk Ølmærke 2014 til Die Kleine Bierstube og Cockney Pub.

Program:

Kl. 18:00: Spisning hos Die Kleine Bierstube. Bierstuben modtager Dansk Ølmærke. Kl. 20.00: Cockney Pub modtager Dansk Ølmærke

Af hensyn til bordbestilling er der tilmelding til arrangementet. Du tilmelder dig til lokalformanden enten på SMS: 26 71 71 00 eller på mail: soren.bruun.rolander(at)remove-this.ale.dk. Sidste frist for tilmelding er på torsdag d. 1. maj. Læs hvad du kan få at spise her: Spise- og ølkort Der er frit valg, du betaler nemlig selv :-)

Læs om Die Kleine Bierstube: http://www.kleine-bierstube.dk/
Læs om Cockney Pub: http://cockneypub.dk/
Læs om Dansk Ølmærke: http://www.ale.dk/index.php?id=55

 

Rundvisning hos Statsbiblioteket og

Ølsmagning i Studenterbaren

Vores medlemsmøde i maj er en rundvisning på Statsbiblioteket, hvor vi skal se ØlentusiasteN Nr. 1. Der er offentlig adgang til Statsbiblioteket, men ikke til bogtårnet og magasinerne i kælderen. Vi får mulighed for at nyde udsigten fra bogtårnet og se magasinerne. En rundvisning koster normalt en del penge. Men vi er så heldige at have en ølentusiast ansat på Statsbiblioteket, som vil vise os rundt.

Bagefter afholder Studenterbaren en ølsmagning for os, hvor vi skal smage 8 spændende øl. Til smagningen overrækker vi Dansk Ølmærke til Studenterbaren.

Program - Torsdag d. 15. maj (dagen før Store Bededag):

Kl. 17.30 Rundvisning på Statsbiblioteket (Victor Albecks Vej 1)

Kl. 19.30 Ølsmagning hos Studenterbaren (Nordre Ringgade 3. Bygning 1420 i kælderen)

Ølsmagningen koster 150 kr. pr. person. Der er tilmelding til arrangementet (også hvis du kun vil med på rundvisningen). Du tilmelder dig ved at indbetale på konto: 2251 6889107144. Eller MobilePay: 26 71 71 00. Husk at oplyse navn og medlemsnummer. Sidste frist for tilmelding er lørdag d. 10. maj.

Læs mere om Studenterbaren: studenterhusaarhus.dk/studenterbaren.aspx

 

fairbar modtager Dansk Ølmærke

fairbar skriver på facebook:

Top 10 - Bryggernes valg
 
Lørdag den 31. maj er en stor dag på fairbar. Der afholder vi nemlig top ti arrangement, hvor der vil være øl på hanerne fra Danmarks 10 bedste rangerede bryggerier på ratebeer.com. Derudover har vi fem haner udenfor med boblere. Bryggerier, vi mener, har niveauet til at finde vejen til top 10.
 
Det helt særlige er, at bryggerne beslutter, hvilke øl der kommer på hanerne. Det kan være en øl, de har et særligt forhold til, en ny øl de gerne vil præsentere eller noget helt tredje. I den sidste uge løfter vi sløret for, hvilke øl der kommer på hanerne samt en lille beskrivelse af, hvorfor bryggerne netop har truffet det valg.
 
Derudover kigger Søren Bruun Rolander fra Danske Ølentusiaster forbi og fortæller, hvorfor fairbar får ølmærket i 2014, og hvorfor fairbar som blot et af 13 ølsteder i Danmark er værd at rejse efter.

Skriv lørdag den 31. i kalenderen. Vi lover, det bliver festlig dag med masser af godt øl, telt udenfor og hyggelig stemning!

 

Månedens flaskeølstema hos fairbar

Bål og brand - smagning med røgøl hos DØE Århus Syd

Det er næsten sommer og vi i lokalafdeling Århus syd rykker nu til vores smukke sommer residens i Stavtrup, hvor vi har de flotteste lokaler, samt ikke mindst mulighed for at side udendørs hvis vejet tillader det. 

Næste øl tema er røgøl, og vi er stolte af at havde fundet nogle virkelige perler til jer.

Vi skal igennem min. 8 spændende øl med røg og dertilhørende hygge med lidt snacks.

Udover det, glæder jeg mig meget til et lille eksperiment med jer hvor vi skal smage en 25 år gammel Guinness Ekstra Stout op mod en nybrygget en af slagsen.


Vi vil så gerne se jer alle i fælleshuset den dag, så vi sammen kan tage fat på sommeren og den dejlige øl, så vi har presset prisen helt i bund. 


Alt det dejlige øl plus præmier, samt lidt mundgodt for sølle 80 kr.
"Til sammenligning er det bare halvdelen af den pris, som en af de øl vi skal smage den aften koster per flaske, nemlig verdens bedste røgøl Alaska porter årgang 2008" :-) 
 
Så kom glad, arrangementet finder sted i Fælleshuset Søfryd, Tornhøjvej 86, Stavtrup, 8260 Viby J.

Vi starter med smagningen kl. 19.15 og forventet afslutning er ca. 22.30
Linie 11 ”Stavtrup Vest” kører lige til døren, da den stopper ved stoppestedet Tornhøjvej og Bispevej. Det er hurtigt og nemt.

Forhåndstilmelding er ikke nødvendig, bare mød op og hyg :-) 
Vi glæder os til at se jer alle I Danmarks hyggeligste lokalafdeling.

Ølsmagning med Grauballe Bryghus hos DØE Skanderborg

Maj måneds møde blir en ølsmagning med Wiliam Frank fra Grauballe Bryghus. Det blir lørdag den 31/5 kl. 14.00 på Solgårdsvej. Prisen blir som ved Virklund 125 kr per person. Tilmelding kan ske fra nu af og til den 25/5 kl. 24.00 på mail lars.amby(at)remove-this.ale.dk.

Håber at se så mange som muligt til denne skønne smagning.

Højt skum
Formand Henrik, Næstformand Claus og Webmaster Lars

 

Stem på Årets Danske Bryggeri 2013

Afstemningen foregår i år i første halvdel af maj måned, hvor man på ale.dk kan stemme på de 140 danske bryggerier der var aktive i 2013.

Det man stemmer om kan formuleres således: Hvilket dansk bryggeri har gjort det mest positive indtryk på den danske øl-scene i det forgangne år?

Afstemningen løber frem til den 15. maj 2014 klokken 24:00 - og resultatet vil blive offentliggjort fra Scenen på Ølfestivalen fredag den 23. maj klokken 16:00.

Du finder afstemningen og en liste over kandidaterne her!

Se også resultatet af afstemningen om Årets danske Ølnyhed

 

Ølfestival i København

Det er med glæde at Danske Ølentusiaster indbyder til Ølfestival i København som igen vil byde på en lang række nye og spændende tiltag. Disse nye tiltag er kommet i stand efter en konstruktiv dialog med en række af festivalens interessenter og skulle gøre festivalen attraktiv for udstillerne og festivalens mange gæster.

Efter Ølfestivalerne i TAP1 i 2010, 2011, 2012 og 2013 har der ikke været tvivl om at TAP1 er den rigtige placering til den årlige Ølfestival i København.

Ølfestival København 2014 bliver derfor også afholdt på det 'historiske' område - en af de gamle tappehaller – Tap1 - i det område, der tidligere husede Carlsberg Bryggeriet.

Læs mere her: http://www.beerfestival.dk/

 

Søren Bruun Rolander
Lokalformand - DØE Århus C

Find os på facebook. Søg på: Danske Ølentusiaster i Århus

Ølfestival i Salling Super

Salling Super modtog Dansk Ølmærke grundet deres meget fornemme udvalg af øl.