Nyhedsbrev fra Lokalafdeling Århus C. November 2012

Læs om:

  • Ølsmagning hos Bierfass. Byens nye ølbar
  • Sidste medlemsmøde hos Studenterhus Århus Baren
  • Samarbejdsbryg hos Lokalafdeling Århus Syd
  • Ølfestival hos Føtex Food. Vi mangler frivillige!
  • Kældersmagning med juleøl hos Chas E
  • Christmas Beer Festival hos Cockney Pub
  • Julebryg hos Studenterhus Århus Baren
  • Nu får du 15 % i rabat, når du handler øl hos Haumanns
  • Giv en ven et medlemskab af DØE i julegave
  • Månedens øl hos Bryggeriet Sct. Clemens
  • Årets julefrokost hos Aarhus Bryghus
  • Danske Ølentusiaster har fokus på Lokalafd. Århus C
  • Die Kleine Bierstube holder julefrokost

Ølsmagning hos Bierfass. Byens nye ølbar

 

Århus har fået en ny ølbar, som mange af os efterhånden har fået besøgt. Bierfass har et meget bredt øludvalg lige fra Tuborg til Framboise Boon. Så nu holder vi en ølsmagning for at smage noget af Bierfass´s spændene øl.

Til vores ølsmagning deltager Brygmester Flemming fra Bryggerigaarden. Han vil meget gerne fortælle om bryggeriet og præsentere følgende øl for os:

1. Bryggerigaarden Pale Ale
2. Bryggerigaarden Belgian Strong Ale
3. Bryggerigaarden Imperial Stout
4. Bryggerigaarden Original Julebryg

Derudover skal vi smage:

5. Søgaards Bryghus smOAK
6. Søgaards Bryghus Barleywine
7. Innis & GunN Winter Treacle Porter (den er på fad)
8. Den sidste øl vælger vi i fællesskab

Arrangementet finder sted torsdag d. 29. november kl. 19 og koster 99 kr. pr. person. Der er ingen tilmelding. Bierfass ligger på adressen Mindebrogade 5, 8000 Århus C

Du kan finde mere info om Bierfass på facebook.

 

Referat af hos Studenterhus Århus Baren

 

Årsmødet startede med at Ryan Bendesen blev valgt til dirigent. Efterfølgende konstaterede dirigenten at årsmødet ikke var lovligt indkaldt, da datoen for årsmødets afholdelse var blevet rykket. De fremmødte besluttede, at gennemføre årsmødet da ingen havde klaget over, at datoen var blevet rykket.  

Herefter aflagde lokalformanden beretning for det forløbne år.

Lokalformandens beretning for Lokalafdeling Århus C

Hvis jeg skal starte med lidt statistik, så har antallet af medlemmer i lokalafdelingen de sidste par år ligget stabilt på omkring 310 medlemmer, men pt. er vi 324 medlemmer. Fremgangen skyldes, at vi fik hvervet en del nye medlemmer til Food Festival.

Festivalen var en stor succes for Danske Ølentusiaster, så der skal lyde en stor tak til Luise, som havde ansvaret for festivalområdet Nordiske Dråber, hvor vi havde vores stand. Der skal også lyde en stor tak til Hans Peter fra landsbestyrelsen for det gode samarbejde.

Der skal også lyde en stor tak til Lokalafdeling Århus Syd for det gode samarbejde, som har været en stor styrke for begge lokalafdelinger. Vi er meget glade for, at man som ølentusiast i Århus, kan tage til to spændene og meget forskellige arrangementer hver måned.

Der skal lyde en stor tak til næstformanden og til bestyrelsen. Jeg kan forstå, at alle genopstiller.

Antallet af deltagere til vores medlemsmøder er meget svingende. Mellem 7 og over 60 personer. Vores julefrokost og smagningen med Eddie fra Midtfyns Bryghus, var de mest populære arrangementer med 60 deltagere til hvert arrangement. Årets overraskelse var smagningen, hvor vi skulle vælge Årets Ølnyhed. Her kom der 34 personer. Forventningen var, at vi blev maks. 20 personer. Årets fiasko var vores bryggeri besøg, som desværre måtte aflyses, da der kun var 13 tilmeldte. Så i gennemsnit har der været 23 personer til hvert arrangement. Dette kunne godt være højere, men det er tilfredsstillende.

I det kommende år vil vi forsætte det tætte samarbejde med Lokalafdeling Århus Syd. Vi har 2-3 fælles arrangementer om året og den massive markedsføring vi laver for hinandens arrangementer vil forsætte.

I 2013 vil der være nye arrangementer og de meget populære arrangementer som f.eks. vores julefrokost og vores besøg hos HumleLand vil selvfølgelig blive gentaget. I alt afholder vi nok en 14-15 arrangementer i den kommende periode.

Hvis jeg så lige skal opsummere her til slut. Mange øl er blevet drukket og nye venskaber er blevet knyttet. Vi har haft det sjovt og hyggeligt. Det har været endnu et godt år for Lokalafdeling Århus C.

Søren Bruun Rolander
Lokalformand

Herefter genvalgte årsmødet - uden modkandidater Søren Bruun Rolander til lokalformand. Kristian Martin Søndergaard blev genvalgt til lokalnæstformand også uden modkandidater.

Torben Petersen, Frank Ernesto Grønning og Thomas Lyster Sørensen blev genvalgt til bestyrelsen. Kennet Zycek og Poul-Erik Deichmann-Dahl blev valgt ind i bestyrelsen.

Under eventuelt var der flere på årsmødet, som var så venlige at rose bestyrelsen for deres indsats for lokalafdelingen i det forløbne år. 

Landsnæstformand for Danske Ølentusiaster Hans Peter Jepsen overbragte hilsner til lokalafdelingen fra landsbestyrelsen.

Da årsmødet var afsluttet, afholdte Tue fra Studenterhus Århus Baren en spændene ølsmagning, hvor vi overrakte Dansk Ølmærke 2012 til Baren. Der var 23 personer til årsmødet.

 

Samarbejdsbryg hos Lokalafdeling Århus Syd

 

Onsdag den 21. november byder vi i lokalafdeling Århus syd på et nyt og spændende tiltag af en smagning.

Denne måneds tema er ”Samarbejdsbryg”.
Nogle gange går brygmester fra de små bryggeriger sammen for at skabe nye, spændende og udfordrende øl. Det er nogle af disse spændende eksperimenter vi skal mæske os i, på denne aften, så det skal nok blive rigtig godt.

Vi skal smage følgende Samarbejdsbryg:
1. En lækker Imperial hvede stout fra Amager bryghus lavet i sammenarbejde med Amerikanske Hopping frog.

2. En ikke mindre end en Vildgæret Imperial/Dobbelt India Pale Ale, et eksperiment af Mikkeller og det forholdsvise nye bryggeri To øl.


3. En Amerikansk boghvede øl brygget i sammarbejde med den internationale anerkendte kok Masaharu Morimto en af stjererne fra Food Network serien, Iron Chef, og bryggeriget Rogue ales.


4. Et utroligt spændende sammenarbejde mellem det Libanesiske bryggeri 961 Beer Gravity Brewing og danske Kissmeyer med en øl krydret med libanesiske krydderier som za'atar, sumac, mynte, salvie, anis, og kamille.


5. En ægte trappistinspireret dubbel brygget af Viborg bryghus med gæste brygger Ulrik Wilbek (ja den er god nok, den Ulrik Wilbek) 


6. En røget Imperial stout fra Limited edition serien fra Fanø bryghus lavet i samarbejde med billed kunstner Margit Enggaard.


7. Og så skal vi smage ikke mindre end et mesterværk via et samarbejdsbryg mellem Hollanske De molen og Belgiske Struise. En kulsort Imperial stout på 13%.


Og tænk, hele denne smagning koster kun 60 kr. (inkl. lidt snacks samt lidt øl præmier).

Der er ingen tilmelding til denne smagning, så bare mød op, ny som gammel medlem.

Tag gerne en nyde øl med til før eller efter smagningen, da der ikke er salg på stedet.

Stedet er Grøfthøjparken 159, i kælderen, 8260 Viby J. Tidspunktet er kl. 19.00

Højt skum fra lokalformand Poul-Erik

 

Ølfestival hos Føtex Food. Vi mangler frivillige!

 

Efter sidste års succes afholder Føtex Food ølfetival og Danske Ølentusiaster er med igen. Vores bidrag består i, at vi skal rådgive Føtex Foods kunder om øl, udskænke smagsprøver samt uddele vores medlemsblad.

Festivalen finder sted følgende lørdage klokken 11-15 i:

M.P Brunsgade d. 24/11 & 1/12
Gulsmedsgade d. 24/11 & 1/12
Skæring d. 24/11 & Skæring 1/12

Vi har stadig brug for frivillige i Skæring d. 24/11 & d. 1/12 samt Guldsmedgade d. 24/11 & d. 1/12. Vil du være med så kontakt lokalformanden. Det vil være en meget stor hjælp og så man kommer jo så også til, at smage lidt godt øl selv :-)

 

Kældersmagning med juleøl hos Chas E

 

Så står den i julens tegn og dermed på juleøl. Chas E. sammensætter et spændende program af både dansk og udenlandsk juleøl.

Der bliver både noget for de humlehungrende og noget for dem der kan lide en blød og sødmefuld juleøl. Øl til julemaden og øl til julehyggen !!

Køb min. 6 flasker juleøl på smagedagen og få én gratis juleøl ekstra med i posen.

Dato: fredag d. 30.11.2012 – kl. 14.30 til kl. 16.30
Pris: kr. 50,00 pr. pers.
Sted: Chas. E. Vinhandel, Ryesgade 5, 8000 C

 

Christmas Beer Festival hos Cockney Pub

 

Hos Cockney Pub fejres julen med manér. I hele november og december er der masser af spændende julebryg på hanerne, fra danske og udenlandske bryggerier. Men skynd dig inden de løber tør. Der er en begrænset mængde til masser af tørstige ganer.

Du kan også smage Spirit of Aarhus Julen 2012 40% fra Aarhus Bryghus. Den er bryggeriets "næsten" nye whisky, som er lagret et år på cognacfade efter destillering på Enghaven i Mellerup. Hos Cockney Pub kan du nyde "whiskyen" sammen med et glas julebryg fra Aarhus Bryghus til 79 kr.

For at kalde det whisky kræves det at destillatet lagres i mindst 3 år. Så Aarhus Bryghus håber, at kunne lancere en whisky til bryggeriets 10-års jubilæum.

 

Julebryg hos.....

 

Hvert år tilstræber baren at finde frem til de bedste, sjoveste og mest interessante julebryg. Der vil være mellem 50 og 60 forskellige julebryg fra danske og udenlandske bryggerier.

Smagsnuancerne er mange og meget forskellige. Du kan smage alt lige fra øl, der smager som Ris ala Mande over brunkager til gode klassiske søde og fyldigt krydrede julebryg.

Du kan læse om baren og se ølkortet her: http://studenterhusaarhus.dk/Studenterbaren/Juleøl.aspx

 

Nu får du 15 % i rabat, når du handler øl hos Haumanns

 

Navnet er lidt misvisende for os ølentusiaster. Men hos Haumanns Vin og Spritus får du nu hele 15 % i DØE rabat når du handler øl. Læs mere på: www.haumanns.dk

OBS-OBS-OBS

Grundet en voldsom vandskade er Haumanns pt. lukket, men åbner forhåbenligt snart igen.

 

Giv en ven et medlemskab af DØE i julegave

 

Et medlemsskab af Danske Ølentusiaster er en rigtig god gave at give, idet gaven pakker sig selv ud et helt år frem i form af foreningens magasin Ølentusiasten, vores Ølfestival, spændende ølsmagninger m.m.m.

DØE  udsteder et flot gavekort, og sender det til dig sammen med et smageglas, bogen Det danske Ølsprog, en Festivalguide, en værtshusguide samt et velkomstbrev, hvor vi fortæller, hvem gaven er fra.

Du kan så overrække gaven ved rette lejlighed. Der er plads til en personlig hilsen på gavekortet. Gavekort bestilles og betales via siderne 'Gavekort én person' og 'Gavekort Husstand'.

Et personligt medlemskab (gavekort en person) af Danske Ølentusiaster i et år koster 375 kr.

To personer på samme adresse kan melde sig samlet ind som husstandsmedlemmer. Et husstandsmedlemsskab (gavekort husstand) af Danske Ølentusiaster koster 525 kr. om året.

Læs mere om indmeldelse i foreningen: http://www.ale.dk/index.php?id=1019

 

Månedens øl hos Bryggeriet Sct. Clemens

 

Månedens øl hos Bryggeriets Sct. Clemens i november og december er selvfølgelig julebryg. Den blev et par dage før frigivelsen prøvesmagt af to gæster. Du kan læse anmeldelsen her: http://www.bryggeriet.dk/dk/oel/aktuel-anmeldelse/novdec

 

 

Søren Bruun Rolander
Lokalformand - DØE Århus C

Lokalafdelingens hjemmeside
Find os på facebook. Søg på: Danske Ølentusiaster i Århus


Den nye bestyrelse

Lokalformand
Lokalnæstformand
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem

Årets julefrokost

 

Så er det igen tid til den største juletradition af dem alle. Dagen hvor Ølentusiaster fra hele Århus og omegn mødes til en masse øl julehygge.

Igen i år byder brygmester Niels Buchwald i samarbejde med DØE Århus C og DØE Århus Syd alle jer ølentusiaster hjertelig velkommen i hans hyggelige bryggeri til årets julefrokost.

Arrangementet finder sted onsdag d. 19. december kl. 18.00 og slutter ca. kl. 23.00 (eller før hvis du lyster).

Smagningen foregår sådan, at alle personer skal medbringe to juleøl (eller øl der passer her til den kolde tid). Vi vil så opstille nogle borde hvor de mange forskellige øl, det helt sikkert bliver til, vil stå på, hvorefter man så kan smage på dem alle.

Niels vil stå for en juleanretning med sild osv. som vil blive ledsaget af noget godt øl fra Aarhus bryghus´s egne haner.

Og igen i år vil Frank vores alle sammes ølven og grillmester, sørge for en fantastisk hovedret bestående utrolig mør og langtidsstegt gris.


Tag konen eller den gode ølkollega med til denne aften, i øllets og hyggens tegn.

Ud over en masse øl, vil der være den eftertragtede juleøls konkurrence med mange dejlige præmier.
Da der nok vil være rift om pladserne er tilmeldingen efter først til mølle princippet.

Der er kun 60 pladser, så skynd dig at tilmelde dig nu!

Tilmelding til denne aften kan sker, ved at indbetale kun 135 kr. på nedenstående konto, senest den 12. december.
 
Reg nr. 8123
Konto nr. 0001807099
 
Husk navn og evt. medlemsnummer.
 
Vi glæder os til en hyggelig aften med dig og evt. ledsager,

Arrangementet er som det plejer, baseret på hjælp til selvhjælp så vi med fælles hjælp kan få en rigtig hyggelig aften.

Vi ses hos Aarhus Bryghus, Gunnar Clausensvej 26, 8260 Viby J

Fokus på Lokalafd. Århus C

 

I hele 2012 har der været specielt fokus på Danske Ølentusiasters mange lokalafdelinger på ale.dk. I denne uge har DØE fokus på vores lokalafdeling. Læs mere her: www.ale.dk

Julefrokost hos...

 

Die Kleine Bierstube skriver på Facebook:

Weihnachtsbuffet mit Wolfgang am 1. Dezember. Wolfgang spielt ab 16 Uhr, Buffet 17.30 bis 20 Uhr. 225 kr., inklusive 1 Weihnachtsbier vom Fass, Vorbestellung erwünscht.