Kandidaterne til Årets Ølnyhed er nu på plads

Alle medlemmer og bryggeriers indberetninger er nu på listen. Mangler en eller flere, så kontakt udvalget på olnyhed(at)remove-this.ale.dk.

Udvalget vil nu tjekke øllene for at sikre, at de er nyheder og lever op til kritierne. Ved du, at en øl ikke er en nyhed eller ikke lever op til kriterierne, så send en mail til udvalget.

Lørdag den 20. januar gennemføres blindsmagninger, hvor tre øl i hver kategori udvælges til at kommer i finalen. Kategorierne er "0,0-4,0 procent", "4,1–7,0 procent" og "over 7,1 procent".

Du kan se listen over indstillede kandidater her

Vi fejrer de innovative, danske øl

Årets danske ølnyhed er Danske Ølentusiasters fejring af de innovative og spændende øl i Danmark. Hvert år kårer foreningens medlemmer de bedste øl i tre kategorier fra det forgangende år. 

Kategorierne lyder "Under fire procent", "mellem fire og syv procent", samt "over syv procent".

Som noget nyt, vil tre smagepaneler sammensat af ølentusiaster, øldommere og ølbloggere i januar udvælge de i alt ni finaleøl, som medlemmerne skal vælge mellem. Tre øl i hver kategori. 

Årets danske Ølnyhed findes i “Finalearrangementer” i lokalafdelingerne eller regionerne. Finalesmagningerne vil løbe af stabelen i løbet af februar, og ved smagningerne er det også muligt at lægge sine stemmer i hver kategori. 

Det er bryggerierne og Danske Ølentusiasters medlemmer, der indstiller kandidater til prisen. I oktober og november indstiller bryggerierne sine kandidater, og i løbet af december har medlemmerne mulighed for at indstille øl, som bryggerierne ikke har indstillet. 

De tre vindere vil blive offentliggjort til Danske Ølentusiasters generalforsamling i marts.

Hvad er en dansk Ølnyhed så?

  • Opskriften på øllet skal være ny eller væsentligt modificeret, ligesom etiketten og navn skal være ny.
  • Øllet har været til salg på det danske marked i indeværende år.
  • Øllet skal være brygget i batch på minimum 100 l.
  • Øl, der kun er brygget som testbryg til f.eks. Ølfestivaler m.m., betegnes ikke som en Ølnyhed
  • Bryggeriet skal være cvr-registreret i Danmark.

Bryggerierne kan indstille op til to øl i hver kategori. Medlemmerne har mulighed for at indstille en kandidat i hver kategori, indstillingerne foregår via ale.dk, der kan indstilles i løbet af december. Indstillingerne vil blive kontrolleret i løbet af den første uge i det nye år og derefter offentliggjort på ale.dk  

Øl med whisky blev Årets danske Ølnyhed

Øllen Jack & Beer fra Thisted Bryghus er Årets Danske Ølnyhed 2016.


Jack & Beer er en øl på 8,0 procent alkohol, som er tilsat whisky og lagret tre måneder på fade af egetræ. Desuden er øllen en stenøl, dvs. at øllen modner med lavasten, som er dækket af karameliseret sukker.

Det innovative og produktive bryggeri Thisted Bryghus har vundet Danske Ølentusiasters pris som Årets Bryggeri i både 2015 og 2016, men aldrig før prisen Årets Danske Ølnyhed.

Jack & Beer blev kåret af medlemmerne af Danske Ølentusiaster, og er den samlede vinder på tværs af de tre kategorier, som udgør afstemningen om Årets Danske Ølnyheder.

Årets danske Ølnyhed(er) 2016
Vinderne i de tre kategorier

0,0 - 4,0 procent

Vinder i kategorien fra 0 til 4 procent blev Fur Julefrokost fra Fur Bryghus som fik 44 procent af de afgivne stemmer. Politikeren  fra Syndikatet fik 34 procent og Røgøl fra Det lille Bryggeri 23 procent.

4,1 - 7,0 procent

Vinderen i kategorien fra 4,1 til 7,0 procent blev Jacobsen Porter fra Husbryggeriet Jacobsen, som fik 38 procent stemmerne. Madagascar fra Thisted Bryghus fik 34 procent og Kong Henrik fra Hornbeer 28 procent.

 

 

Over 7,1 procent

Vinderen i kategorien fra 7,1 procent blev Julegris(k) 2 fra Hornbeer som fik 41 procent af stemmerne. Jack & Beer fra Thisted Bryghus fik 34 og Willemoes Jul 2016 fra Bryggeriet Vestfyen fik 25 procent.

Tidligere vindere

2016

Årets danske Ølnyhed

Jack & Beer, Thisted Bryghus

0,0 - 4,0 procent

Fur Julefrokost, Fur Bryghus

4,1 - 7,0 procent

Jacobsen Porter, Husbryggeriet Jacobsen

Over 7,1 procent

Julegris(k) 2, Hornbeer

2015

Op til 5,9 procent

Charlies Cool Porter, Hornbeer

6 procent og over

Russian Imperial Stout, Midtfyns Bryghus

2014

Op til 5,9 procent

Foxy Brown, Ugly Duck Brewing Co.

6 procent og over

Alstærk Bourbon, Munkebo Mikrobryg

2013

Op til 5,9 procent

Amarillo & Citra IPA, Ugly Duck Brewing Co.

6 procent og over

Viking Chili Stout, Hornbeer

2012

Op til 5,9 procent

Simcoe & Chinook IPA, Ugly Duck Brewing Co.

6 procent og over

Imperial Vanilla Coffee Porter, Ugly Duck Brewing Co.

2011

Op til 5,9 procent

Dryhop, Hornbeer

6 procent og over

The Fundamental Blackhorn, Hornbeer

2010

Rough Snuff, Midtfyns Bryghus

2009

Chili Tripel, Midtfyns Bryghus

2008

Caribbean Rumstout, Hornbeer

2007

Imperial Stout, Midtfyns Bryghus

2006

Willemoes Jul 2006, Bryggeriet Vestfyen

2005

Porter, Ølfabrikken

2004

Christmas Ale, Carlsberg

2003

Mors Stout, Refsvindinge

2002

Brøckhouse IPA, Brøckhouse

2001

Abbey Ale, Carlsberg

2000

Royal Spring, Ceres

1999

Royal All Malt, Ceres