Øl & Mad Prisen 2018

HAVEN Festival modtog Øl & Mad Prisen 2017. Begrundelsen lød, at festivalen har et stærkt fokus på kvalitetsøl, -mad og -musik. Danske Ølentusiaster står bag prisen, der skal stimulere interessen for at udforske smage og aromaer, som øl og mad rummer i fællesskab.

Hvem skal have Danmarks mest velsmagende pris?

Alle medlemmer af Danske Ølentusister, som indstillede kandidater til Øl og Mad Prisen, deltager i en lodtrækning om to fribilletter til Ølfestival 2019, en middag for to på festivalens restaurant Højt Skum samt to fribilletter til Food Festival i Aarhus.

Hans Peter Jepsen, landsformanden for Danske Ølentusiaster, overrækker prisen på Danmarks største madfestival Food Festival i Aarhus den 7.-9. september.

Du kan indstille kandidater til Øl og Mad Prisen 2018 til og med søndag den 12. august. 

Log ind for at indstille din kandidat til Øl & Mad Prisen 2018

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:

Juryen

En jury udvælger vinderen af Øl & Mad Prisen 2018. Juryen består af:

  • Hans Peter Jepsen, landsformand for Danske Ølentusiaster
  • Formanden for Øl & Mad-udvalget
  • Pelle Øby Andersen, direktør for FOOD (Food Organization of Denmark)
  • Sidste års modtager af prisen

 

 

Indstil og vind

Vi trækker lod blandt alle de indsendte nomineringer om to fribilletter til Food Festival, samt adgang for to til Ølfestival 2019 inklusive middag for to i Restaurant Højt Skum!

Øl og Mad Prisen uddeles i samarbejde med Food Festival.

Øl & Mad Prisen

Øl og Mad Prisen er Danske Ølentusiasters pris, som første gang blev uddelt i 2015.

Prisen uddeles én gang om året til en kok, en brygger, en forfatter eller en virksomhed, som har ydet en ekstraordinær indsats i forhold til at fremme øl i kombinationen med mad.

Formålet med prisen er at stimulere kokke, bryggere og folk ude i det små hjem til at udforske de rige muligheder for smag og aroma, som øl og mad rummer sammen.

Øl og Mad Prisen er Danske Ølentusiasters pris, men uddeles i et samarbejde med det Food Festival, Danmarks største fødevarefestival.