| |


Øllets Dag 2010 blev en kæmpe succes! over hele landet var foreningens tillidsfolk uhyre aktive.
På gader og stræder, i supermarkeder og specialbutikker, på værtshuse og i pressen kunne man møde repræsentanter for Danmarks mest velsmagende forening fra morgen til aften den 4. september.
Se indslaget fra TV2 Fyn her på siden, og hør hvordan det hele startede på Carlsens Kvarter for 12 år siden
her!
|
|


ØLentusiasteN
Udsendes 6 gange om året til medlemmer.
Nyeste nummer, nr. 57, august/september 2010, er på 84 sider i farver |
 |
Chili Tripel fra Midtfyns Bryghus blev Årets danske Ølnyhed
...og i afstemningen om Årets Bryggeri endte det efter en nervepirrende slutspurt med fuldstændigt dødt løb mellem Mikkeller og Hornbeer! |

Dansk Ølmærke 2010
Dansk Ølmærke 2010 er blevet uddelt til 57 ølsteder rundt om i Danmark.
I forhold til sidste uddeling er der kommet 9 nye ølmærkemodtagere med på listen, medens 9 tidligere modtagere af Dansk Ølmærke af forskellige årsager er strøget.
Formålet med Dansk Ølmærke er dels at oplyse foreningens medlemmer samt andre med interesse for øl, om ølsteder og spisesteder, hvor man kan få en særlig øloplevelse, dels at give disse steder en anerkendelse og en opmuntring til at fortsætte indsatsen for det gode øl.
Dansk Ølmærke tildeles på baggrund af indstillinger fra lokalafdelingerne i Danske Ølentusiaster. De aktuelle oplysninger er indsamlet i perioden august – december 2009.
...læs mere her! |
 |
For anden gang stod det lille Midtfyns Bryghus for Årets danske Ølnyhed. I et ualmindeligt stærkt felt af 604 nye øl fra ikke mindre end 108 bryggerier blev Chili Tripel en klar vinder. Kun giganterne Ceres (Royal Unibrew) og Carlsberg har tidligere vundet afstemningen to gange, og for begges vedkommende med langt færre bryggerier og øl at konkurrere mod.
I det hele taget var anden runde af afstemningen om Årets danske Ølnyhed 2009, hvor de 10 med flest stemmer fra første runde tager det endelige opgør, præget af større variation end de seneste år.
...læs mere her!
Årets Bryggeri(er)!
Hattrick fra Mikkeller, og ny scoring fra Hornbeer.
For første gang er der fuldstændig stemmelighed mellem to bryggerier i afstemningen om Årets Bryggeri, og for anden gang, af to mulige, gør Hornbeer sig bemærket, sidste år med Årets danske Ølnyhed 2008, i år ved at dele æren som Årets Bryggeri med Mikkeller, der dermed for tredje gang er blevet valgt som Årets Bryggeri. Et meget imponerende hattrick fra Mikkeller, og også en imponerende éntre på det danske ølmarked af det kun to år gamle Hornbeer.
...læs mere her! |
 |

Peter Klemensen udnævnt til Æresmedlem!
På foreningens Generalforsamling blev Brygmester Peter Klemensen udnævnt til Æresmedlem af Danske Ølentusiaster for sin årelange utrættelige indsats for det gode øl.
Peter Klemensen er foreningens andet Æresmedlem. Foreningens første Æresmedlem, Ritt Bjerregaard, blev udnævnt i 2001, så det er en ret sjælden begivenhed.
Aalborg Årets Lokalafdeling 2009
Lokalafdelingen i Aalborg løb, meget fortjent, med titlen som
Årets Lokalafdeling 2009
- og det endda på en indstilling fra foreningens fynske tillidsfolk.
|

MEDLEMSKAB
I Danske Ølentusiaster elsker vi godt øl, og foreningens formål er at få bedre øl i Danmark.
Det gør vi ved at arbejde for et bredt, varieret og mangfoldigt udbud af bryggerier og øltyper, oplyse og skabe debat om øl, stimulere håndbrygning, udbrede kendskabet til traditionel dansk bryggekunst og ved at sikre øl en respektfuld behandling.
Du kan melde dig ind direkte via hjemmesiden! Se her hvordan! |
 |
Giv et Gavekort
...på et medlemsskab til Danske Ølentusiaster.

Der følger et ølentusiastisk 'begyndersæt' med Gavekortet.
Læs mere her!
|
 |
Betalingsservice
Som medlem kan du nu tilmelde dig betalingsservice direkte via ale.dk
- login via login-siden, og vælg herefter Betalingsservice i menuen til venstre.
Det sparer Sekretariatet for en del tid, og dermed foreningen for en del penge at du som medlem tilmelder dig Betalingsservice. Vi sender derfor Det danske Ølsprog som tak når du tilmelder dig.
Brug Betalingsservice og spar tid - både for dig selv og for foreningen! |


|
|
Nyheder
Kat: Bryggerier, T
07.09.10 23:07
Hamskifte[mere]
Kat: Arrangementer, T
07.09.10 22:56
Turen afsluttes i Visit Carlsbergs nye udstillingsarena, drivhuset[mere]
Kat: Arrangementer, T
02.09.10 08:11
Endnu engang øl og jazz-festival i Århus[mere]
Kat: Danmark, T
01.09.10 20:58
Køb nordisk specialøl på nettet[mere]
Kat: Arrangementer, T
28.08.10 21:49
Årets bedste julebryg skal kåres af både publikum og et ekspertpanel[mere]
Kat: Udland, T
28.08.10 20:10
Oktoberfest i Spanien[mere]
Opdaterede lokalsider Ved at klikke på overskriften får du en oversigt over de senest opdaterede lokalsider! |
|
|