AM 4. runde

Fjerde runde af Amager Mesterskabet i ølgenkendelse var en rigtig ondskabsfuld omgang, hvor de berygtede brødre Schwartz – de herrer der får Daltonbrødrene til at ligne et par dydsmønstre - havde samlet fire,  for nu at sige det mildt, voldsomt svære opgaver. Desværre var det kun Flemming, der kunne modtage folkets hyldest, da Henrik havde valgt at blive hjemme og tage sig af sin nyfødte søn. Forståeligt nok – og selvfølgelig hjerteligt tillykke fra Lokalafdeling Amager.

Første omgang

... bød på ordspillet ’Fra bryggeriet mange hilsner, gæt nu en mikrobrygget pilsner’. Mulighederne var Braunstein Pilsner, Søgård Bryghus Jomfru Humle, Pilsner fra Kerteminde Bryghus og Pilsner fra Rørvig Bryghus. Svaret var Rørvig – til noget blandet modtagelse blandt salens aktører.

Anden rundes

... ordspil var ’Jeg er så glad i dag, så jeg drikker IPA’. Igen havde brødrene taget os på mikrobryggeri, hvor mulighederne var Bryghuset Holbæk No 5, Bullerup Bryggeris IPA 100, Ærø IPA fra Rise Bryggeri på Ærø og Gl. Skagen IPA fra Skagen Bryghus. Svaret var Ærø IPA.

Tredje runde

... var under devisen ’Gæk, gæk, gæk, påsken er væk, men påskebryg har vi stadigvæk’. Albani Påskebryg, Hannibal fra De fem Gårde, Pokal Påskebryg og Willemoes Påske Ale var på kuponen, og de fleste havde gennemskuet at det var Willemoes fra Vestfyen der var i glasset.

Fjerde runde

... var et mareridt. Næsten. Men godt lavet. ’Julens komme varer længe, til julebryg vi allerede trænge’, var devisen. Stærkt, Julebryg i maj. Jingle Ale fra Gourmet Bryggeriet, Juleøl fra Raasted, Jule Hyg fra Refsvindinge og Søgaard Bryghus Julebuk var mulighederne. Her havde Jack sagt Jingle Ale, og den tidligere Amager Mester – fra 2003 & 2004 – sendte dermed sig selv ind i konkurrencen om årets Amager Mesterskab, da han lavede årets første fulde hus. Tillykke til Jack. Og tak til De ny Dalton’s for en formidabel runde!

Få ændringer

Aftenens runde ændrede kun lidt i topstriden, men Jack meldte sig ind i kampen, hvor Birte Yde stadigvæk fører med en hårdbrede ned til Amager Mesteren Johnny ’Ølhus’ Hansen, der efter eget udsagt tørster efter at gentage triumfen fra 2005.

Placering

Navn

Point

Sort hest

Fuldt hus

1

Birte Yde

11

4

0

2

Johnny Hansen

11

2

0

3

Jacob Storm

10

3

0

3

Morten Lundsbak

10

3

0

5

Laila Haugaard

9

3

0

6

Kjeld Petersen

9

2

0

6

Flemming Schwartz

9

2

0

8

Kim Flemming Russ - Jack

8

0

1

9

Chris Thorvald Chrisensen

8

2

0

10

Erik Haugaard

7

3

0

10

Orla Jacobsen

7

3

0

Lang vej igen

Nu er der jo lang vej igen i Amager Mesterskabet, men stillingen ville unægtelig se noget anderledes ud, hvis vi allerede på nuværende tidspunkt trak de to dårligste fra. En hurtig gennemgang i formandens hoved – og kenderen vil vide, at dér er der ikke meget plads – vider nemlig, at fjernede vi de to dårligste ville det fortsat være Birte der førte med 8 point, men nummer to ville såmænd være – Jack. Så velkommen til et spændende Amager Mesterskab 2006

I holdkampen, hvor der jo er ti hold der kæmper om det første Amager Mesterskab for hold af tre personer, er spændingen også optimal. Det er således i holdmesterskabet, at  der spilles otte runder, hvor der ikke trækkes nogle omgange fra. Til gengæld er det således, at det medlem af holdet, der har aftenens dårligste resultat, ikke tæller med. Det har gjort, ar den nuværende stilling, efter fire runder, er således, at holdet med det noget selvglade navn  Eliten, bestående af Johnny Hansen, Morten Lundsbak og Jacob Storm, fortsat er i spidsen, men Airport, med Jens Bjørn, Erik Haugaard og Laila Haugaard, følger lige i hælene. Specielt fordi Eliten ikke havde nogen over-god runde, og måtte nøjes med fire point i fjerde runde. Også Gerdas Decible, med brdr. Schwartz og Chris Christensen kører der ud af, så i holdkampen er spændingen også optimal. Der skal faktisk kun en enkelt gang fravær, på grund af ferie, sygdom eller ophold i detentionen, før det bliver rigtigt spændende.

Øjeblikkelig stilling i hold AM

Nr.

Hold

point

1

Eliten

21

2

Airport

20

3

Gerdas Decible

17

3

Brunkål Forever

15

5

Sundby Skvult

15

6

Drengene

11

7

De blå Knupper

9

7

Humlebierne

6

8

Gimlefod 1

6

8

De Grå

2