AM 2. runde

Amager Mesterskabet i ølgenkendelse 2006 havde anden runde ved medlemsmødet på kareten den 22. marts.

Formanden var – som sædvanligt, fristes Deres skribent (der også er formanden) til at skrive – vært ved omgangen, der bød på fire almindelige omgang, og en sort hest.

I det den øvrige aften stod i det danske øls tegn, havde Den kære Leder - det er også formanden - i sin visdom valgt, at det var udenlandsk humle der var i kanderne.

Første omgang bød på Kalnapilis Original fra Litauen, der var oppe imod Kozlak fra Polen, Redegast fra Tjekkiet og en ganske almindelig – og lidt kedelig, indrømmet – Royal Pilsner fra Bryggerigruppen.

Det var lidt af en opgave. Også at sige navnet på den litauiske drik, der var noget kedeligt sjask, væsentligt under dansk standard.

Yankiee gyser

Anden runde var amerikansk, og som kasser Jønson noget ironisk bemærkede det, så var det nogenlunde det samme som at stille vand op fra fire forskellige vandhaner. Amerikansk mainstream-lager øl er som at stikke tungen ud af vinduet. Men prøves skulle det. Og det blev det – uden videre succes. Vi kunne ikke engang komme af med de rester der var i kanderne. Sådan. Tag den, der ovre i USA.

Kanden indeholdt Reihngold fra New York (yakk!!!), der var oppe imod Budweiser (yakk!!!), Millers Draft (yakk!!!) og Rolling Rock (egentligt ikke så meget yakk!!!)

Tredje omgang burde være en omgang for de engelske drenge, såsom den forsvarende mester Johnny Hansen. Men formanden er en værre en, og havde sat Black Sheep Ale og Ruddles County sammen med to Well´s øl: Bombardier og John Bull. Det var John Bull der var i kanderne, men missionen lykkedes, og en del af de der burde gætte denne øl, trådte ned i det forkerte felt, og fik krydset Bombardier.

Sidste omgang gik til gengæld suverænt til bordene. Formanden jokkede i suppen, sådan mere eller mindre. Sagen var den, at omgangen var belgisk. Achel Trappist, Kwak, La, Binchoice Brune og Rochefort 10 var på skemaet. Den klarede stort set alle, for det var La Binchoise Brune der lå og smagte så godt i glasset.

Fadæsen var til at se på. Jacob Storm og Morten Lundsback undlod ikke at gøre opmærksom på, at næste gang skal bruge noget fra det bryggeri, kan undertegnede da bare ringe til importøren: dem selv!

Av for en brøler. Det gav unægtelig de herrer en fordel.

Slutteligt skulle vi ud at ride på den sorte hest. Øllet var tungt, med en vis alkohol volumen. Så langt var alle enige. Specielt Arne, der som etikettenavn bare skrev: ØL. Som bryggeri havde Arne skrevet HARIBO. Fint nok, Arne. Kom igen. Foreløbig tror dommerkomitéen, at Arne mente Harboe, og det giver ham faktisk et ekstra point. Men vi tillader os at træde sammen inden næste møde, og vurdere, om pointet skal tages fra Arne igen.

En del ved det bagerste bord havde ramt helt plet, da de lyttede til Erik Haugaard, der havde gennemskuet, at det var en Bjørne Bryg fra Harboe der var i kanden. Blandt andet vore to nye medlemmer, Pia og Kirsten, der deltog for første gang. I øvrigt velkommen til jer.

Birthe i ledning

Aftens resultater gjorde, at vi for første gang i Amager Mesterskabets historie har en pige i spidsen for konkurrencen. Birthe Yde bragte sig med et rigtigt svar i den sorte hest i alene i ledning. Birthe fik på aftenen fire points, som hun kunne lægge oven i de fire hun scorede i første runde, altså i alt otte points. Her havde hun i øvrigt også den sorte hest, så de hårde drenge, der normalt ligger i spidsen, har fået en skarp tunge at konkurrere med.

Birthe følges til dør af en anden skarp kvinde, Laila Haugaard, samt en flok herrer, bestående af den forsvarende mester Johnny Hansen, Jacob Schneider (der er uden for den egentlige konkurrence, i og med at han er dommer), Johnni Dige Back og Jacob Storm, der alle har syv point.

Se stillingen i Amager Mesterskabet her: ale.dk/index.php?id=stilling

Eliten er altså eliten

I holdkonkurrencen, hvor to nye hold kom til, lever eliten op til navnet. Aller tre herrer på holdet begik tre personlige point, hvilket betyder, at Eliten bliver tilskrevet seks point, og i alt har fjorten på førstepladsen. Airport, med familien Haugaard, følger efter med tolv.  Se stillingen her: ale.dk/index.php?id=hold

Men ingen holde er ude af konkurrencen, om end Eliten har vist tænder. Men mon ikke, at også Eliten på et tidspunkt må gå ned.

Alt i alt var det igen en stor aften i Amager Mesterskabet, hvor der som det er tradition, blev snakket højere og højere, så selv formanden ikke kunne høre sig selv… og det var der en del der var glade for.

Tak for en dejlig aften

Uno Friis Gall

Lokalformand