Mesterskabet blev sat på plads af Ølhus

Johnny ”Ølhus” Hansen blev efter en flot aften en fortjent Amager Mester i årets gyserfinale på Kareten.

Af Uno Friis Gall

November måneds sidste aften, var den aften hvor Amager Mesterskabet i ølgenkendelse, som det vist officielt hedder, blev afgjort i Restaurant Karetens hyggelige lokaler.

Her havde Lokalafdeling Amager sat medlemmerne stævne, til noget der, både på papiret og i virkeligheden, blev en rigtig gyser.

Forud for finale aftenen var gået et helt år, hvor medlemmerne havde afholdt syv runder i Amager Mesterskabet om den eftertragtede pokal Duereden, opkaldt efter Karetens restauratør Martin Due. Det havde skilt fårene fra bukkene, som et gammelt ordsprog siger, og som det er blevet tradition på Amager, blev de medlemmer, der havde en reel mulighed for at vinde mesterskabet, kaldt til højbords, for i alles påsyn at afgøre titlen imellem sig. Naturligvis mens alle  vi almindelige dødelige afgjorde de interne kampe ved langbordene.

Niogtredive medlemmer var tilmeldt til finaleaftenen, og ved finalebordet endte Jens Bjørn og Jacob Storm fra Kastrup, Orla Jacobsen og Johnny Hansen fra Sundby, samt lokalafdelingens nordkøbenhavner, Morten Lundsbak fra Gentofte.

Alle fem havde de haft imponerende sæsoner, og en forhåndsfavorit var svær at udpege, om end Orla Jacobsen, der fra starten på finalen lå på anden pladsen, stod med de bedste kort på hånden. Orla havde gennem sæsonen haft et par rigtigt gode og et par rigtigt dårlige aftener. Efter de to første runder havde Orla lagt grundstenen til sin finaledeltagelse, ved at score to fulde huse, altså ti point. Til gengæld havde han også haft to aftenen hvor pointkontoen stod i stampe, hvor det blev til tomme nuller. Lige netop det gjorde, at Orla kunne trække sine to nuller fra i regnskabet, og derfor få point ind på kontoen fra første opgave. Tilmed var Orla den eneste der havde opnået to fulde huse i løbet af sæsonen, og han kunne derfor tåle at ende af point med de øvrige deltagere, og så alligevel blive mester.

Anderledes var det med de to førende medlemmer. Både Johnny Hansen og Morten Lundsbak, der begge, efter dårligste omgang var fratrukket, havde atten lune point på bankbogen, var kommet til tops via jævne præstationer. Johnny med et imponerende snit på 2.86 point pr. runde, og Morten med 2.71. Reglerne gjorde, at begge d’herrer startede aften med atten point på kontoen, men da deres næstdårligste resultat var to point, betød det, at der først gik yderligere point ind på kontiene, når aftenens tredje point kom ind.

Jens og Jacob var mest outsiderne ved bordet, med henholdsvis femten og fjorten point, hvor der ville gå yderligere point ind på kontiene efter andet rigtige svar, i det begge skulle fratrække et point. Så kravet for en paladsrevolution i topstillingen var faktisk, at de førende endte på nuller, mens Jens eller Jacob skulle hive minimum fire og fem points ind. Nærmest en umulig opgave, men intet er som bekendt umuligt – for den som ikke selv skal gøre det.

En grim start

Således var finalebordet klar til første opgave, og efter at undertegnede i sin egenskab af lokalformand – og overdommer, ikke at forglemme – havde mindet alle om, at det både er tilladt at tale om opgaverne samt kigge efter og stjæle svaret hos naboen, blev første øl serveret fra barens glaskander.

Det var en hvedeøl. Så langt var alle med. Valget stod mellem Blonde fra Baggårdsbryggeriet, Wit fra Ølfabrikken, Classic Hvede fra Tuborg og Baltika Hvede fra Rusland. På forhånd havde undertegnede regnet med, at kampen ville stå mellem Tuborg’en og russeren. Men det går ikke altid som præsten prædiker. Næsten halvdelen af medlemmerne troede på at det var en Wit, og en fjerdedel var på Baltikaen. Kun fem havde det rigtige svar: Tuborg Hvede Classic.

Sjovt nok, så var der afgivet tre stemmer på Blonde – og de kom alle tre fra finalebordet. Her var de to sidste stemmer på Wit. Ergo, ingen point til højbordet på første opgave, hvilket kun gjorde Orlas vinderchancer større, i det de andre nu havde færre opgaver at samle point in via.

Anden opgave var mere ondskabsfuld end beregnet. Øllet var af pilsnertypen, fundet i en russisk butik, og hed Kotayk. Den var oppe imod en Mahou Classica fra Spanien, en Chang fra Thailand og en Hefferöder fra Tyskland.

Halvdelen af medlemmerne røg i den fælde som ikke engang var beregnet hjemmefra, og troede, at der var tale om en østerlandsk pilsner. Det kunne der også godt have været, for smagen var temmelig asiatisk.

”Men der er den undersmag af sprit, som jeg forbinder med russisk øl. Derfor tog jeg chancen, selvom jeg var i tvivl,” kommenterede Johnny Hansen, da han som den eneste ved finalebordet kunne sætte flueben for et rigtigt svar.

Men stillingen var stadig status quo. Orla kunne fortsat bringe sig i spidsen, blot med et enkelt rigtigt svar, om end Johnny var et skridt tættere på at få yderligere points.

Han kom endnu tættere på i næste runde, hvor kanderne indeholdt en mørk, rødlig øl med en umiskendelig duft. Igen havde halvdelen af salen samme øl på kuponen, men denne gang var den rigtig. Franziskaner Hefe Weissbier var til at kende, frem for belgiske Judas – der i øvrigt er en meget stærk blonde – tjekkiske Herold og Hancocks julebryg.

Sved under armene

Ved finalebordet fik Orla sved under armene, for som den eneste havde han ikke ramt tyskeren. Det gjorde, at alle finalebordet, på nær Morten Lundsbak der manglede en rigtig for at tjene yderligere, i næste runde ville få point ved rigtigt svar. Også Johnny Hansen, der pludselig var trådt ind på scenen som ny favorit. Og Hansen sad med et stort grin på læberne, mens han rullede sin sejrs-cigar på bordet.

”Jeg har set sidste opgave. Jeg har smagt dem alle sammen. Jeg er helt sikker på at jeg kan sætte fingeren på den,” sagde den pludselig meget selvsikre kirketjener.

Øllet i kanden var rødt. Men her stoppede det positive velsagtens også, for smagen var ikke meget at skrive hjem om – med mindre man altså er gyser-forfatter. Mere end et medlem undslap en mishagsytring, da den skummende væske kom fra glassene til mundene.

Mulighederne var den ny Rød Ale fra Århus Bryghus, Oktoberfest Bier fra Brooklyn, Pumpkin Ale fra Post Road og en Faro fra Lindemanns, som i dagens anledning var blevet forklædt som en gueze på kuponen. Det sidste var fejt. Indrømmet. Tilmed var det lokalformanden der havde gjort det. Men det var så fristende, og to tredjedele af medlemmerne antog den røde substans som stammende fra Belgien.

Det gjorde det ikke. Det var såmænd bare fra Århus. Købt i Bilka. Og grænsende til en dårlig århushistorie. Ringere øl skal der ledes længe efter – og det er ikke sikkert at den bliver fundet.

”Jeg har fået red ale i både Skotland og Irland, og det her har intet med red ale at gøre. Det er jordbærvin,” sagde en tydeligt skuffet Morten Lundsbak, der var gået med de mange andre i fælden.

Til gengæld var Johnny Hansen godt tilfreds, for han havde gjort nøjagtigt som han havde antydet at han ville: sat krydset rigtigt.

”Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig vil drikke den igen. Men nu gjorde jeg det altså, og lige nu syntes jeg egentligt den er okay,” spøgte Johnny, der dermed fik point nummer nitten ind på kontoen.

Så tæt på

Det betød, at alle andre var sejlet agter ud. Kun Orla Jacobsen kunne indhente Johnny, og det krævede, at han var nød til at gætte aftenens sorte hest. Vel at bemærke uden at Johnny fik point i denne, ølsmagningens sværeste disciplin: blindsmagningen.

En sort hest er en ukendt øl, der hældes op fra kande, uden svarmuligheder. Opgaven er så at sætte navn på bryggeriet, samt etikettenavnet. Der er et point for hver af de to opgaver der bliver løst rigtigt. Dermed kunne Orla komme op på nitten point, ligesom Johnny, og så vinde mesterskabet via sine to fulde huse.

Og der blev grublet til den store guldmedalje. Ved finalebordet var der fem forskellige øl i omløb. Jens Bjørn skrev Winter Rye fra Carlsberg. Morten Lundsbak skrev Hancock Classic. Jacob Storm skrev Thisted Økologisk Classic. Johnny Hansen skrev Gammeldags Pilsner fra Svaneke Bryghus, mens Orla Jacobsen skrev Harboe Red.

Ingen af dem havde ret. Ja, ingen i salen havde ret, for ingen havde gennemskuet at der var tale om en banal Tuborg Julebryg.

Men Orla ærgrede sig godt og grundigt, men var en rigtig sportsmand i nederlagets stund: ”Først og fremmest, så tillykke til Johnny. Han er den rigtige mester. Men for søren, jeg har lige siddet og sagt til ham (Johnny, red.), at det garanteret var en Snebajer. Og så skrev jeg alligevel Harboe. Æv. Jeg drak endda en hel del af dem den anden aften,” sagde Orla.

Og så kan det nok være, at Johnny ”Ølhus” Hansen, der hedder således, fordi han var indehaver af det nu hedengangne Amager Ølhus, fik klap på skulderen, håndtryk og ild på cigaren.

”Jeg skulle lyve, hvis jeg ikke tilstår, at jeg selvfølgelig er glad for sejren. Altså, når man er i finalen, så vil alle gerne vinde, ikke. Men som jeg hele tiden har sagt, så er det vigtigste ved Amager Mesterskabet, at vi har det sjovt. Det er en stor vittighed, hvor der rigtigt bliver grinet igennem. Og jeg glæder mig allerede til at sætte titlen på spil til næste år,” sagde Johnny inden han fik pokalen og lokalafdelingens gave – hr. Evalds ølspil – overrakt af henholdsvis restauratør Martin Due fra Kareten og lokal næstformand Jacob Schneider.

Og så fortsatte aftenen ellers som den slags aftener gør i Lokalafdeling Amager. Med en lækker ølsmagning, denne gang amerikansk øl ved Robert B. Jørgensen og Ib Larsen. Og en rigtigt lækker håndbrygget juleøl, som AM-finalisterne Jacob Storm og Morten Lundsbak havde begået hjemme i Mortens kælder.

Jo, en onsdag i november er ikke dårlig på Amager….

Tekst: Uno Friis Gall