Nyhedsbrev 2-2005

Kære ølvenner.

Du kan læse om:

- Velkommen i nyhedsbrevet - Et lille forord fra lokalformanden

- Leder - også af lokalformanden

- Hjemmeside status

- Næste medlemsmøde 14. februar

- Tilmelding til do

- Vi strammer tilmeldingsfristen – uha da.

- Amager mesterskabet 2005

- Gæster til møderne

- Årets Ølmærker 2005

- Årets ølnyhed 2004

- Pub-crawl 2.

- Lørdags komsammen

Lokalafdeling Amagers nyhedsbrev redigeres af næstformand Jacob Schneider og formand Uno Friis Gall. Alle medlemmer kan sende indslag ind på lokalamager(at)remove-this.hotmail.com

Velkommen i nyhedsbrevet

Velkommen

Af Uno Friis Gall

Endnu engang velkommen til Lokalafdeling Amagers nyhedsbrev. Som noget nyt i nyhedsbrevet, har formanden taget ordet, og laver det man i avis-sprog kalder en leder. Her kommer et par ord om tingenes tilstand, set genne formandens fedtede briller.

Og hvad skal sådan en leder så handle om. Jo, først og fremmest skal den have et indhold, som man som medlem derefter kan syntes om hvad man vil. Herfra skal vi ikke pådutte medlemmerne  meninger og holdninger, men vi syntes, at dette nyhedsbrev lige så godt kan blive et forum, hvor vi medlemmer på Amager kan sige noget til hinanden. Vi kan bruge nyhedsbrevet som organ i Lokalafdeling Amager.

Det betyder også, at I medlemmer fremover er mere end velkomne til at kommentere nyhedsbrevet, samt til at komme med indlæg. Der er nemlig ingen grund til, at Lokalafdeling Amagers Nyhedsbrev blot er undertegnedes lille solopræstation. Det er ikke mine meninger, der udgør hvad Lokalafdeling Amager mener. Vi er mange, næsten 400 medlemmer, og vi har meget at sige til hinanden, når det drejer sig om øl.

Og øl er det væsentlige. Vi skal ikke i nyhedsbrevet have debat om noget der ikke har med øl at gøre. Men øl er også lokal øl-politik. Hvor er der godt at købe øl. kender du en købmand der har et godt øl-udvalg, eller har de på din lokale kro netop indført et bredt sortiment af lækre øl, som vi andre måske kunne tænke os at smage?

Spørgsmålet er, om tiden er moden til at vi bruger vort nyhedsbrev på denne vis. Kun tiden kan vise det.

I dette nyhedsbrev er vor næstformand Jacob Schneider trådt ind som med-skribent. Derfor vil I kunne se navnet på forfatteren til det enkelte indslag under overskriften – en såkaldt by-line.

Send dine indlæg til lokalamager(at)remove-this.hotmail.com

Vi gør lige opmærksom på, at redaktionen tillader sig at fravælge indslag der er injurierende eller i strid med god skik, ligesom vil tillader os at redigere i indslag.

Leder - også af lokalformanden

Sofakultur

 

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker fodbold. Ja, jeg holder meget af mange sportsgrene. Jeg ynder også at gå til både håndbold, ishockey, floorball og basketball. For i mit liv er sport kultur – og kultur er til for at man kan få en på opleveren. Der er ikke noget bedre, end at se andre mennesker svede under udøvelse af sport, mens man selv sider mageligt henslængt – meget gerne med en øl i hånden. Det er da klart.

Fodbold er nu engang vor nationalsport. Altså, naturligvis tillige med rygning og druk, som den salige digter Dan Turéll ville have tilføjet. Det er fodbolden der kan tiltrække tusindvis af publikummer – stort set som den eneste sportsgren.

Men problemet er, at der på sportspladsen aldrig er nogen form for skelen til et kvalitetsmæssigt udvalg i ølboden.

Der er i det hele taget den mængde af sportsklubber og arrangører, der i stort omfang  baserer kampenes, eller stævnets, økonomiske afvikling via indtægter fra diverse drikkevarer. Og ved alle sportsarrangementer, da er det øl der bliver solgt. Men også her, er det begyndt at være mere reglen end undtagelsen, at tilskuerne rundt omkring på stadion selv tager dåseøl med hjemmefra. Og hvorfor nu det?

Jo, serveringen, der foregår til sådanne arrangementer, er alt for ofte er helt hen i urskoven. Når man  er på sportspladsen, og endelig er kommet frem i køen, så er det sådan, at man i bedste fald kan vælge mellem to slags øl: pilsner eller classic. Og det er jo egentligt ikke noget valg.

Dertil får man sit øl serveret i et plastikkrus, så man ikke – ved et beklageligt uheld, naturligvis -  kommer til at slå sidemanden i hovedet med de, så han tager skade af det. Det er der selvfølgelig en rimelig fornuft i. Alene mængden af glasskår, som ville skulle fejes op i Sundby Idrætspark, efter en Fremad Amager-kamp, ville være nok til at fylde en hel grøn container.

Dertil er det ofte sådan, at øllet er hældt op på forhånd, og måske har stået og simret i plastikkruset i ti minutter til et kvarter. Det kan både smages og ses – men det forøger naturligvis den hastighed hvormed ekspeditionen foregår.

Men det ændrer ikke på det faktum, at pilsner-øl i et blødt plastikkrus, er nogenlunde lige så spændende som at spise en appelsin med skræl på. Begge dele kan lade sig gøre, men der er langt til den ægte vare, ikke.

Derfor ville det måske være en idé, om klubberne gav mulighed for at vælge. Der er nok mange en ølentusiast, der ville være glad for at læske sig med for eksempel en mørk øl, når efterårets  eller det tidlige forårs kolde kampe skal overværes.

Jeg indrømmer, at det er umuligt at have et voldsomt bredt udvalg af øl i diverse skure på stadions rundt omkring. Men hvis der så i det mindste var en lunken Carls Lager eller måske en lille porter, som man kunne varme sig på, på en kold efterårsdag, ville det være et stort plus.

I det mindste burde der være det på de store stadions. Men heller ikke her, er der bid. Tingene bliver alt for standardiserede og kedelige. Det virker som om, at klubberne, og det er uanset hvilken sportsgren vi taler om, er enige om, at pilsner-typen er det eneste folk gider drikke. Eller er det bare fordi, at der ikke er nogen der har brokket sig, hvormed det er lettest at undlade at give folk et valg?

Mon ikke?

Man kan stort set ikke få en ordentlig øl på noget dansk stadion, og er det så underligt, at man som supporter vælger en af tre løsninger: at smugle sit eget øl ind uden om kontrollørerne, at undlade at drikke noget  – eller slet og ret at blive hjemme?

Og det der med at blive hjemme, det er måske ikke så tosset. Med det udvalg af TV-sport som vi overdænges med hver dag, da er der jo slet ikke nogen reel grund til at bevæge sig hen i nærheden af en sportsplads. Vi har stadion midt i stuen, og der er fuld service. Bare man har husket at være hos købmanden forinden. 

Og i de her vintertider, da er der dejligt varmt i stuen. Øllet koster under det halve af hvad det gør på stadion – og mit køleskab fører både ale, bock og stout i lige de mængder jeg har lyst til dem i. Kun fantasien – og min hustrus lidt advarende blik, når jeg henter min fjerde øl i første halvleg - sætter grænserne.

Så et eller andet sted, da er sportsklubbernes ringe øludvalg i den grad med til at sætte rammerne for den danske sofakultur…

Uno Friis Gall

Det skal understreges, at lederen udelukkende er udtryk for skribentens holdning, og ikke kan tages som lokalafdelingens officielle holdning.

Hjemmeside status

Vor hidtidige hjemmeside, på Amager Bynet, , er for længst afgået ved døden. Desværre viser det sig, at Bynet er for svært at opdatere. Det kan tage halve timer at opdatere selv den mindste ændring, og det har formandens tålmodighed det ikke  ligefremt  godt med.

Derfor har vi sluttet at det er på de tider at vinke farvel til den.

Det gode er, at der er en ny hjemmeside på vej. Hovedforeningens dygtige web-master er i øjeblikket i gang med efterprøvningen af foreningens ny hjemmeside, og vi kan herfra sige, at det kommer til at se rigtigt godt ud.

Der vil tillige komme en lokal hjemmeside i forbindelse med hovedsiden. Hvordan, og hvornår der er nyt, følger vi op på. Men det er noget der ligger lige henne om hjørnet.

Uno Friis Gall

Næste medlemsmøde 14. februar

Er 14. februar, altså på næste mandag. Og hvorfor så det? En mandag?

Ja, nemlig. En mandag.

I forbindelse med Lokalafdeling Amagers medlemsundersøgelse i efteråret, pegede mange på, at det var en god idé at sprede Lokalafdeling Amagers medlemsaftener. Grunden er egentligt indlysende, for der må være nogen medlemmer, der ikke kan komme på onsdage. Så vi prøver ganske simpelt at finde ud af hvilken medlemssammensætning der vil dukke op på ugens andre dage.

Men ellers er konceptet næste uforandret: Vi disker op med den sædvanlige smørre:

- Spisning klokken 18.30 for interesserede

- Medlemsmøde klokken 19.30

- Derefter ølsmagning i emnet danske øl. Aftens værter er Erik og Laila Haugaard, og vi glæder os meget til at se hvilket lækkerbiskener Erik og Laila finder frem til os.

- Amager mesterskabet første runde.

Uno Friis Gall

Tilmelding til do

Tilmeldingsproceduren er der heller ikke noget nyt skelsættende i. (Den kan læses her)

Uno Friis Gall

Vi strammer tilmeldingsfristen - uha da

Sidste rettidige indbetaling er mandag den 7. februar – men der er en hage ved det. Mange medlemmer indbetaler ganske rigtigt på sidste dato, og det er der i og for sig ikke noget forkert i. Og så alligevel, for når man indbetaler om aftenen, lang tid efter bankerne er lukket, fra sin hjemme pc, så er det ikke altid, at det går så forfærdeligt stærkt.

Ved sidste møde gik det faktisk galt, selvom det ikke var nogens skyld. Et her unavngivent medlem havde indbetalt rettidigt, men kom alligevel i en knibe, da hans bank var tre dage om at få sendt skillingerne videre.

Derfor, så er det sådan, at vi skal kunne se pengene på vor konto om aftenen onsdag den 9. februar. Hvis pengene ikke er der, så må man påregne at blive afvist i døren. Men er du i tvivl om din indbetaling er dukket op, giv mig da et ring. Jeg har 251302651.

Og så lige en ting, der igen har vist sig som et problem: vi skal have enten et navn eller et medlemsnummer på indbetaler. Det minimerer, at der opstår problemer i døren om hvem det nu er der har indbetalt hvilket beløb.

Bemærk: tilmeldingen lukker mandag den 7. februar. Den resterende tid er kun til at bankerne får fingrene ud af gasmotoren.

 

Uno Friis Gall

Amager mesterskabet 2005

Som de fleste ved, viste Jack sig igen uovervindelig ved AM 2004. Men fra næste medlemsmøde kører rouletten igen, og i år er der en væsentlig ændring, nemlig at arrangementet er lagt i hænderne på frivillige medlemmer i foreningen. Det betyder også, at formanden kan være med til at gætte, om end det sker udenfor deltagelse i konkurrencen. Formanden er nemlig egenhændig overdommer - bare så i ved det. Æv bæv!

Men det betyder jo ikke, at man ikke må håne formanden for dårlige resultater på dagen.

Vi har i år otte runder af Amager Mesterskabet, og som sidste år skal de to dårligste resultater trækkes fra. Altså, seks runder tæller.

Ved næste møde er det den forsvarende mester, Jack, der sammen med næstformand Jacob Schneider står for at stille os fire opgaver - og måske en sort hest.

Det skal lige siges, at hvis man står for at lave en omgang, så koster det ikke så dyrt igen. Det er besluttet, at det at arrangere en omgang i Amager Mesterskabet giver to point på kontoen, der indgår som en ganske almindelig pointhøst, der skal trækkes fra såfremt det bliver éns dårligste- eller næstdårligste resultat.

Vi ønsker alle held og lykke.

Uno Friis Gall

Gæster til møderne

Der er en grund til at det hedder ”medlemsmøder”. Det er fordi møderne er for medlemmer (sikken en overraskelse, hva´).

Nuvel. Det er helt i orden, at man tager en gæst med til medlemsmøde i Lokalafdeling Amager. Det kan kun hjælpe til at fremme det gode øls sag - ligesom det fremmer vor sag.

Fra arrangementskomitéens side er det vedtaget, at et ikke-medlem kun kan være gæst en gang til medlemsmøderne. Hvis vedkommende er så interesseret at han/hun vil komme mere end en gang, så finder vi det rimeligt, at vedkommende melder sig ind i Danske Ølentusiaster.

Det skal i den forbindelse siges, at medlemmer fra andre lokalafdelinger ikke betragtes som gæster i den forstand. Alle medlemmer af Danske Ølentusiaster er velkomne til medlemsmøder i alle lokalafdelinger. Derfor er medlemmer fra andre lokalafdelinger lige så velkomne som vore egne medlemmer – også mere end en gang.

Uno Friis Gall

Årets Ølmærker 2005

Som de fleste sikkert ved, fik Martin Due på Kareten ved sidste medlemsmøde overrakt Danske Ølentusiasters Ølmærke i bronze. Vi håber at han for 2005 kan komme op på sølv, da han jo gør en ekstraordinær indsats for det gode øl. Men der er også mange andre kvalificerede steder på øen, som vi jo har set – og smagt – på vores pub crawls.

Vi håber naturligvis at kunne give denne hædersbevisning til flere udskænkningssteder hen på efteråret. Men, men, men: det kræver nogle indstillinger fra medlemmerne, hvis det skal lade sig gøre. Det er altså ikke lokalformændene, regionsformændene eller bestyrelsen, der står for indrapporteringen – med andre ord, så er det op til DIG at skaffe øen et par udmærkelser!

Vi arbejder på at få lavet nogle små handy sedler, som vil blive uddelt på et kommende medlemsmøde. Dem kan du så have liggende i inderlommen, og medens du hygger dig på en lokal kvalitetsbeværtning, kan den jo hurtigt udfyldes… Fremtidige pub crawls er selvfølgelig også en oplagt chance for at gøre noget ved det. Du kan så give dem videre til undertegnede, eller du kan indtaste din indstilling direkte på http://www.ale.dk/medlem/dom-enter.asp - her kan du også læse mere om kriterierne for ølmærket (du skal logge på ale.dk med medlemsnummer og PIN kode, før ovenstående link virker).

I mange tilfælde er et ølmærke blevet droppet eller helt forbigået på grund af for få ’anmeldelser’, så prøv lige at tage dig tid til det – restauratørerne vil helt sikkert oppe sig, når rygtet spredes, og vi vil kunne glæde mange mennesker (os selv inklusive) med en længere liste over kvalitetssteder på Amager.

Jacob Schneider

Årets ølnyhed 2004

Første runde i afstemningen om årets ølnyhed er nu afgjort. Ti øl er gået til finalen, og der kan nu stemmes på www.ale.dk. De ti finalister er:

 Øl 

 Bryggeri 

 Bemærk. 

 Esrum Kloster 

 Brøckhouse 

 7,5% 

 Honeygold

 Grauballe

 7,5%, I anledning af brylluppet

 Hvede

 Herslev

 5,8%

 Julebryg 2004

 Skands

 6,5%

 Pale Ale

 Herslev

 5,9%

 Semper Ardens Christmas Ale

 Carlsberg

 8,3%

 Semper Ardens First Gold IPA

 Carlsberg

 6,3%

 Willemoes Ale

 Vestfyen

 5,2%

 Willemoes Julebryg

 Vestfyen

 7,5%

 Willemoes Stout

 Vestfyen

 6,0%

Husk at stemme på din favorit blandt de ti finalister.

Uno Friis Gall

Pub-crawl 2

Afdelingens anden pub crawl løb af stabelen fredag den 7. januar. Vi fik besøgt fem værtshuse på Amager, og denne gang var også Christianshavn repræsenteret med to beværtninger (selvom de egentlig formelt hører under Indre Bys domæne) – desværre var et af de planlagte stop Sofiekælderen lukket på grund af ombygning, så Café Falken blev i sidste øjeblik udvalgt som bonussted ’udenfor konkurrence’.

De to topscorere fra første gang Cilantro og Cornelius havde fået genvalg, og de andre steder var Bommen, Boulevard Bodegaen, Café Langebro og Kanal Bodegaen.

Vi mødtes på Cornelius og bemægtigede os deres nedre dagligstue, som stod tom. Mange sprang på en Ale No. 16, men der var også spændende tjekker og tyskere at vælge imellem. Efter et par minutter kom der en nydelig kvinde og ville vide, om forsamlingen kom fra Danske Ølentusiaster. Den brogede hankønsskare måtte jo krybe til korset, og det viste sig at være et af de mange medlemmer, vi ikke ser til medlemsmøderne, som havde dristet sig ud i denne mandehørm. Det var en rar oplevelse, og et feminint indslag løftede afgjort stemningen et par grader – det skal ikke være nogen hemmelighed at vi savner aktive kvinder i afdelingen!

Næste stop Bommen var faktisk en rigtig hyggelig oplevelse, om end den ølmæssigt lader noget (nærmest alt!) tilbage at ønske. Men der var alligevel et lille skilt ved baren, som gav en fornemmelse af øl-værdighed: ”Her serveres IKKE Carlsberg i nye flasker”.

Cilantro var en skærende kontrast til denne gamle kulturperle: En relativt nyindrettet og trendy caférestaurant med kunst på væggene og et noget andet klientel – men vi må sige at de kan noget med øl: et lille men velvalgt ølkort gjorde ligesom sidste gang sit til en meget positiv øloplevelse, til trods for de hampre priser.

Boulevard Bodegaen var uden tvivl aftenens scoop. Umiddelbart en klassisk bodega af den slags, man blot kender facaden på fra utallige køreture hen ad Amager Boulevard. Men der skulle vise sig at være langt mere bag de nussede ruder: Leffe på fad, Limfjords Porter og meget andet, samt udsøgt betjening og behagelig stemning – en rigtig hyggelig kvalitets-bodega.

I strid blæst stred vi os til det næste stop, Café Langebro. Også her var oplevelsen positiv, og stemningen var efterhånden eskaleret til det euforiske. Vi havde vundet lidt tid i forhold til planen, og tog en ekstra skænk mens snakken gik.

Kanal Bodegaen ved Christianshavns Torv var en speciel affære, eftersom Sofiekælderen var lukket. Der var stuvende fuldt, og mange af de yngre gæster fra kælderen var trukket herop. Stemningen var mildest talt festlig bag de frønnede gardiner, og det passede helt fint til promillen på dette tidspunkt. Udvalget var selvsagt begrænset, men en Carls Porter eller slet og ret en Hof svalede ganen fint.

Efter en hyggelig modtagelse og en forenet bajer på Falken vendte vi så snuden mod Amager, og et par deltagere slukkede den sidste tørst på Værkstedet inden sengetid – sådan skal en pub crawl være!

Tim havde virkelig lagt sig i selen og forfattet et score card, dog mere på slap line end ved den første pub crawl – spørgsmålene skal da heller ikke tages bogstaveligt, men mere som en indikation af f.eks. toilet-, plads-, og samtaleforhold. Vi besluttede os for en point-skala fra 0 til 5, med fem som det bedste. I skemaerne nedenfor fremgår de forskellige spørgsmål og scorer – jeg har i hvert steds samlede score tilladt mig at lade kvaliteten tælle dobbelt, så det er muligt at opnå en score mellem 0 og 60. Det skal siges at denne bedømmelse nok var mere spas end alvor, så skemaerne skal tages med et vist gran salt - men de giver trods alt et fingerpeg om stedernes stil, øludvalg, osv.

Cornelius

Første indtryk (0-15 points):

 10,80

 1. Hvor indbydende ser stedet ud?

 3,11

 2. Har bartenderen rene negle?

 4,13

 3. Er der urinalkugler i pissoiret?

 3,56

Stemning (0-15 points):

 9,36

 1. Hvordan er lydniveauet?

 3,50

 2. Bliver der spillet andet musik end Reinhardt May?

 3,86

 3. Er det tilladt at danse?

 2,00

Kvalitet (0-30 points):

14,34

 1. Synligt udvalg i baren?

 3,00

 2. Er baren udstyret med siddepladser?

 1,29

 3. Hvor godt smager øllen når den indtages i disse omgivelser?

 2,88

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

”Kold ale – for kold. For varmt i lokalet”, ”Super hygge-stedet”, ”Der mangler rigtige glas”, ”Lidt dyrt!”.

 

 Samlet score:

 34,50

Bommen

Første indtryk (0-15 points):

 7,64

 1. Hvor indbydende ser stedet ud?

 2,89

 2. Har bartenderen rene negle?

 3,00

 3. Er der urinalkugler i pissoiret?

 1,75

Stemning (0-15 points):

 7,08

 1. Hvordan er lydniveauet?

 2,29

 2. Bliver der spillet andet musik end Reinhardt May?

 2,50

 3. Er det tilladt at danse?

 3,29

Kvalitet (0-30 points):

15,02

 1. Synligt udvalg i baren?

 0,88

 2. Er baren udstyret med siddepladser?

 3,00

 3. Hvor godt smager øllen når den indtages i disse omgivelser?

 3,63

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

”Mærkeligt!!! Selv radiatorventiler er nikotingule”, ”Meget slidt men bestemt kultur. Også slidt klientel”, ”Frimodig og lige til”, ”Lyserøde urinalkugler, ram duft”, ”Billigt!”.

 

 Samlet score:

 29,74

Cilantro

Første indtryk (0-15 points):

 10,68

 1. Hvor indbydende ser stedet ud?

 4,30

 2. Har bartenderen rene negle?

 3,88

 3. Er der urinalkugler i pissoiret?

 2,50

Stemning (0-15 points):

 8,52

 1. Hvordan er lydniveauet?

 3,63

 2. Bliver der spillet andet musik end Reinhardt May?

 3,14

 3. Er det tilladt at danse?

 1,75

Kvalitet (0-30 points):

23,22

 1. Synligt udvalg i baren?

 4,00

 2. Er baren udstyret med siddepladser?

 3,50

 3. Hvor godt smager øllen når den indtages i disse omgivelser?

 4,11

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

”Indbydende sted, måske lidt for checket end hyggeligt”, ”Stort og synligt øludvalg + ølkort!!!”, ”NOGEN ventetid”, ”DYRT!”, ”Stilrent”, ”Ingen urinalkugler, ram lugt”.

 

 Samlet score:

 42,42

Boulevard Bodegaen

Første indtryk (0-15 points):

 10,57

 1. Hvor indbydende ser stedet ud?

 3,90

 2. Har bartenderen rene negle?

 3,67

 3. Er der urinalkugler i pissoiret?

 3,00

Stemning (0-15 points):

 9,24

 1. Hvordan er lydniveauet?

 3,38

 2. Bliver der spillet andet musik end Reinhardt May?

 2,43

 3. Er det tilladt at danse?

 3,43

Kvalitet (0-30 points):

21,98

 1. Synligt udvalg i baren?

 3,43

 2. Er baren udstyret med siddepladser?

 3,31

 3. Hvor godt smager øllen når den indtages i disse omgivelser?

 4,25

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

”Overraskende meget fint øludvalg”, ”Sød elskværdig betjening”, ”Limfjords Porter smager ALTID godt”, ”Rustikt, behageligt”, ”Perfekt øltemperatur”, ”Billigt!”.

 

 Samlet score:

 41,79

Café Langebro

Første indtryk (0-15 points):

 7,48

 1. Hvor indbydende ser stedet ud?

 2,60

 2. Har bartenderen rene negle?

 3,00

 3. Er der urinalkugler i pissoiret?

 1,88

Stemning (0-15 points):

 9,86

 1. Hvordan er lydniveauet?

 3,11

 2. Bliver der spillet andet musik end Reinhardt May?

 3,00

 3. Er det tilladt at danse?

 3,75

Kvalitet (0-30 points):

23,76

 1. Synligt udvalg i baren?

 4,22

 2. Er baren udstyret med siddepladser?

 3,88

 3. Hvor godt smager øllen når den indtages i disse omgivelser?

 3,78

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

”Stort udvalg”, ”Bestemt et godt sted med stort rum for udfoldelse”, ”God musik”, ”Dygtig indsigtsfuld betjening”, ”Herlig stemning!”, ”Sømandslokum”, ”Rimelige priser!”.

 

 Samlet score:

 41,10

 

Kanal Bodegaen

Første indtryk (0-15 points):

 9,01

 1. Hvor indbydende ser stedet ud?

 3,13

 2. Har bartenderen rene negle?

 3,63

 3. Er der urinalkugler i pissoiret?

 2,25

Stemning (0-15 points):

 8,70

 1. Hvordan er lydniveauet?

 3,00

 2. Bliver der spillet andet musik end Reinhardt May?

 3,13

 3. Er det tilladt at danse?

 2,57

Kvalitet (0-30 points):

15,02

 1. Synligt udvalg i baren?

 1,13

 2. Er baren udstyret med siddepladser?

 3,25

 3. Hvor godt smager øllen når den indtages i disse omgivelser?

 3,13

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

”Meget kedeligt – men god røv”, ”Hyggeligt og lidt plat = hyggeligt”, ”Ufatteligt slapt øludvalg”, ”Rimelige priser”.

 

 Samlet score:

 32,73

Vi kan altså, for anden gang i træk, udråbe Cilantro som samlet topscorer – imponerende! Det skal dog tilføjes at løbet var ekstremt tæt i toppen: Cilantro, Boulevard Bodegaen og Café Langebro ligger indenfor 1,32 points ud af de 60 mulige. Bundproppen blev, ikke helt uventet, Bommen, selv om den faktisk scorede et bedre førstehåndsindtryk end Langebro og præcis det samme kvalitetsniveau som Kanal Bodegaen. Bedste førstehåndsindtryk gav Cornelius, og bedste stemning var at finde på Langebro, der også fik den højeste kvalitets-score. Man kan altså sige at Langebro tabte på førstehåndsindtrykkene (specielt toiletforholdene trak kraftigt ned).

Har du / I lyst til at arrangere pub crawl 3 (eller 4, 5, 6…) – så lad et ord eller en mail falde til jacob.schneider(at)remove-this.ale.dk

Som en lille bemærkning kan vi lade falde, at Morten Friis Jørgensen, der er lokalformand i Lokalafdeling Vesterbro, har tilbudt at være guide på et pub-crawl på Vesterbro engang i efteråret. Crawlet vil formentligt blive en fredag, med deltagelse af medlemmer fra begge lokalafdelinger.

Jacob Schneider

Lørdags komsammen

Den 29. januar lagde Café Langebro hus til vores første lørdags komsammen. På slaget 14 sad vi tre mennesker i barens nydelige lille ’private’ lokale, udrustet med Brøckhouse Esrum Kloster og Foster’s (et kampagnetilbud, som næstformanden ikke kunne sige nej til). Snart kom flere til, og det blev til en hyggelig eftermiddag med god ølsnak og meget andet. Udvalget på Langebro er temmelig flot, og snart sad de fleste og smagte deres første Fur øl – en fornem ting; at kunne drikke spritny Limfjords-øl på Islands Brygge! Specielt Bock’en fik lovord med på vejen, og stemningen fik endnu en tand opad.

Vi smagte mange interessante sager fra ølkortet, og betjeningen var i top: da Kurt f.eks. fik serveret en decideret gueuze-smagende Brøckhouse Blonde, røg der lynhurtigt en frisk Esrum Kloster på bordet som erstatning for dén sure oplevelse.

Da undertegnede forlod etablissementet lidt i fem var der 6-7 mennesker, men jeg har ladet mig fortælle, at der kort efter ankom endnu en lille skare entusiaster – alt i alt har der vel været cirka 12 mennesker til arrangementet, og helt i tråd med idéen bag disse lørdagsmøder kom folk dumpende efter behag henover eftermiddagen til et par gode øl og hyggeligt samvær.

Så lørdags komsammen fortsætter, og indtil videre holder vi os til Café Langebro, med mindre andre gode idéer modtages (vi pønser allerede på en guidet Malmø-tur til efteråret).

Jacob Schneider 

Højt Skum

Jacob Schneider og Uno Friis Gall