Nyhedsbrev 3-2005

Dato: 26. marts 2005

Emner i mail:

- Næste medlemsmøde

- Stilling i AM

- Bankospillet – en ubetinget succes

- Københavnske Øldage

- Vil du arrangere?

- Ferie-øl

- Hjælp nogle studerende med et bachelor projekt

Næste medlemsmøde

Er onsdag den 6. april, hvor emnet er tyske hvedeøl. Værter på aftenen er vore to forsikrings-kumpaner Asger Andersen og Kristian Opland, der har ladet afsløret at de har været i Tyskland og hente forsyninger til smagningen. Dertil lyder rygterne, at Kristian har ferie-øl med til os fra hjemlandet Norge. Det bliver så første gang vi har norsk øl på programmet. Kristian har afsløret at der er tale om en Aass Bock. Undertegnede har smagt den, og det er en øl i ren verdensklasse. Så er det sagt.

Stilling i AM

Amager mesterskabet på aftenen styres med hård hånd af Henrik Rasmussen og Tim Ellefsen. Vi glæder os til at blive lokket på vildspor mellem canadiske lever-øl og sydkoreanske ales. Eller hvad de to nu disker op med.

Stillingen i Amager Mesterskabet kan læses her.

Bankospillet – en ubetinget succes

Fradag den 18. marts afholdt Lokalafdelingen bankospil i lokalerne Hannovergade 10. Det blev er mindeværdig aften, med mange øl og mindst lige så mange grin. Der var nitten forskellige øl i baren, og vi lærte, at det i hvert tilfælde ikke er Odense Classic som folk vil have. Det var den eneste øl der slet ikke blev solgt noget af. Til gengæld blev der hurtigt udsolgt af øl fra Baggårdsbryggeriet og Ølfabrikken. Også Achel, Esrom Kloster og Limfjordsporter gik rigtigt godt - og det beviser, at de der var til stede virkelig kunne lide godt øl.

Erik og Laila tog sig af at vinde præmierne. Sådan stort set. Til at starte med var det i hvert tilfælde familien Haugaard der var de heldige, men de havde jo også professionelle bankobrikker med. De blev hurtigt udråbt til hajer. Senere på aftenen var det Jens Damm-Rasmussen der overtog førertrøjen, og nærmest flåede gevinsterne ind. Johnny Amager Ølhus Hansen og frue holdt sig heller ikke tilbage, skulle vi huske at sige...

Jørgen Sanddahl var i strålende humør da han ankom, og et par kvikke bemærkninger fra hr. Sanddahls side gjorde hurtigt, at et vist nummer blev døbt om til Gamle Jørgen. Chris Christensen var en morsom opråber af numre, og brillerede blandt andet med at kende Bent Jønsons ankel mål - det var nummer niogfirs - og lokalformandens intelligenskvotient  - det var så nummer et…

Alt i alt var det en rigtigt god aften, som det var synd at kun 26 deltog i. Har af var kun de fjorten medlemmer af Lokalafdelingen. Det svarer til knapt fire procent af medlemmerne, og det er ikke imponerende.

Men vi havde en rigtigt sjov aften, hvor flere medlemmer forespurgte om det dog ikke kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Arrangementskomitéen vil tage op, om der vil blive en gentagelse af det som vi selv betragter som et rigtigt godt arrangement, som alt for mange gik glip af.

Københavnske Øldage

Vi har modtaget følgende fra festival ledelsen, som vi iler med at vidrerebringe:

Så er der ikke så længe til De københavnske Øldage løber af staben i Valbyhallen. Belært af de gode erfaringer fra Jyske Øldage i Kolding har vi også denne gang to billettyper - 1 hvor der alene betales for entre (pris kr. 75,00) og 1 hvor der betales for entre og 11 poletter, der udleveres ved ankomsten til Valby Hallen (pris kr. 175,00).

Fordelen ved kombi-billetten er flere, idet vi får færre kontanter i omløb på selve festivalen og vores gæster slipper for at stå i polet-køen når de er kommet ind.

De relevante links til BilletNet følger her :

Kombi-billet med entre og 11 poletter.

http://www.billetnet.dk/event.jhtml?event=5537

Almindelig entrebillet.

http://www.billetnet.dk/event.jhtml?event=5535

Højt skum

Marttin Nielsen

Festival-NK, Danske Ølentusiaster.

Læs mere om festivalen på www.ale.dk/festival

Vil du arrangere?

I forbindelse med vore medlemsmøder, er det således, at vi medlemmer af Lokalafdeling Amager skiftevis står for at arrangere ølsmagninger og Amager Mesterskaberne. Næste gang er det Asger og Kristian – med efternavnene Andersen og Opland – der står for at arrangere under emnet tyske hvedeøl.

Gangen efter, i begyndelsen af maj, er det Johnny ”Amager Ølhus” Hansen, der holder sin længe ventede aften om engelsk øl, og siden hen er det såmænd Bent Jønson og undertegnede der bevæger os ud i… et eller andet.

Hvis du selv sidder og brænder for at arrangere en ølsmagning, eller en afdeling af Amager Mesterskabet, så er der kun en vej: fat knoglen og få fat i mig. Vi har stadig ledige aftener tilbage i 2005.

Ferie-øl

Igen i 2005 er der en gratis aften på højkant til årets sidste medlemsmøde. Der trækkes lod blandt de medlemmer som har haft øl med hjem til gutterne og gutinderne i lokalafdelingen fra deres ferier. Det du gør, er at du ganske simpelt tager en håndfuld øl med hjem fra din ferie og tager den med i lokalafdelingen – som en stor overraskelse. Dermed får du et lod i posen, som der bliver trukket ud ved næstsidste medlemsmøde.

Foreløbig har vi i 2004/05 fået øl fra:

Georgien - Jørgen Sanddahl

Ungarn - Bent Jønson

Sverige - Jacob Schneider

Sydafrika - Erik og Laila Haugaard

Og næste gang får vi øl fra Norge fra Kristian Opland.

Så når du nu kommer på ferie her i sommer, så tag en håndfuld lokalt øl med hjem. Det kan kun skabe glæde.

Følg udviklingen her.

Hjælp nogle studerende med et bachelor projekt

Lokalafdelingens medlemmer er tillige med andre lokalafdelingers medlemmer blevet spurgt om vi vil hjælpe nogle studerende med et projekt.

Jeg har været inde og kigge. Projektet er meget tydeligt om Nørrebro Bryghus, men prøv alligevel at kigge på det – hvis du har tid.

Vi viderebringer derfor nedenstående, med tilladelse fra Danske Ølentusiasters formand Klavs Sejrsen:

Kære ølentusiast,

Vi er fire studerende fra Handelshøjskolens, som er ved at færdiggøre

vores erhvervsøkonomiske og datalogiske bacheloruddannelse.

I den forbindelse skal vi lave et afsluttende projekt efter eget valg.

Vi har valgt, at skrive om udviklingen i den danske ølkultur, og har fået

et samarbejde med Nørrebro Bryghus, som gennem projektet vil fungere

som vores virksomhedskontakt.

Det er her Du kommer ind i billedet. Vi mener, at Du som ølentusiast

besidder netop den viden omkring øl og ølkulturen, som vi er meget

interesseret i at få

indblik i.

Vi har derfor udarbejdet et spørgeskema som vi håber at Du vil hjælpe

os med at besvare. Alt efter hvad Du svarer, er der 15 - 35 spørgsmål i

spørgeskemaet. Størstedelen af spørgsmålene skal blot besvares ved at

klikke på et til flere af mulige svar, det vil sige, at det samlet set ikke

tager mere en 4-6 minutter at besvare hele spørgeskemaet.

Din besvarelse vil naturligvis være anonym.

Følg linket for at gå til spørgeskemaet.

http://www.wassim.dk/phpsurveyor//index.php?sid=3

På forhånd tak for din hjælp.

Med venlig hilsen

Susan, Jonas, Wassim og Dorthe

Nok for denne gang.

Højt skum til alle…

Uno Friis Gall

Lokalformand