Nyhedsbrev 3-2006

Du modtager dette nyhedsbrev, da du er medlem af Danske Ølentusiaster, Lokalafdeling Amager.

Du kan læse om:

     

  • Ny regionsformand i Region København
  • Bankospillet 17. marts er snart udsolgt
  • Næste medlemsmøde
  • Vil du afholde anden omgang af AM
  • Bustur til Generalforsamling i danske Ølentusiaster
  • Reception på Kareten, der fylder 10 år

Ny regionsformand i Region København

Region København har pr. 1. februar fået ny regionsformand- og næstformand. Valget til ny regionsformand er faldet på Anette Jessen, der tidligere var lokalformand i Lokalafdeling Nørrebro. Næstformand er Morten Larsen fra Frederiksberg. Lokalafdeling Amager byder velkommen til Anette og Morten, og ser frem til en godt og frugtbart samarbejde.

Samtidig vil Lokalafdeling Amager godt benytte lejligheden til at takke de tidligere regionsformand- og næstformand, Robert B. Jørgensen og Ib Larsen, for en kæmpe indsats og et fortrinligt samarbejde.

Som de fleste ved, at Robert og Ib her fra Amager, og begge de herrer fortsætter med ufortrøden entusiasme som bestyrelsesmedlemmer i Lokalafdeling Amager.

Bankospillet 17. marts er snart udsolgt

Det er gået rigtigt godt med tilmeldingerne til bankospillet den 17. marts. Så godt, at der i skrivende stund blot er plads til yderligere otte deltagere. Derfor, hvis du har lyst at deltage den 17. marts, skal du nok se at få tilmeldt dig.

Alle medlemmer af Danske Ølentusiaster kan melde sig til, uanset om man bor på Amager eller ej. Gæster er også velkomne, bare de kommer sammen med et medlem. Prisen for banko-aftenen er for medlemmer kr. 100 ved forudbestilling, mens gæster må lidt dybere ned i tegnebogen, og slippe kr. 125.

Indbetaling via vor bankkonto i Nordea Bank. Reg. 2130  konto: 5366-217-306

Navnet er Danske Ølentusiaster Amager, ved Bent Jønson. HUSK DIT MEDLEMSNUMMER.

Vær opmærksom på, at sidste dag du kan indbetale via vor bankkonto er fredag den 10. marts, men vi forventer ærligt talt, at vi i løbet af de kommende dage må melde alt udsolgt.

Vi gør tillige opmærksom på, at tilmelding er bindende. Der er højest plads til 40 deltagere på aftenen (hvoraf de 32 pladser er afsat), og vi kører efter først til mølle-princippet. Det betyder, at de der melder sig hurtigst til, kommer til. Når vi når de fyrre deltagere, bliver vi nød til at lukke for tilmelding, da der simpelthen ikke er plads til flere mennesker i lokalet.

Læs meget mere her: http://www.ale.dk/index.php?id=banko

HER VIL VI OGSÅ SKRIVE NÅR DER IKKE LÆNGERE ER PLADS TIL FLERE DELTAGERE.

Se billeder fra vort banko 18. marts 2005 her: http://www.ale.dk/index.php?id=1111.

Næste medlemsmøde 22. februar

Næste medlemsmøde er onsdag den 22. februar, vanen tro på Kareten. Aftenens værter er Erik og Laila Haugaard, der denne gang vil præsentere os for dansk øl. Erik og Laila står for ølsmagningen på aftenen, men har bedt om ikke at skulle stå for Amager Mesterskabets anden omgang. (Se næste afsnit)

Priser for deltagelse:

Med mad:

Bespisning kr. 110

Servicehonorar (obligatorisk) kr. 40

Ølsmagning inkl. AM., kr. 75

I alt kr. 225.

Mødetid senest kl. 18.30

Uden mad:

Servicehonorar (obligatorisk) kr. 40

Ølsmagning inkl. AM., kr. 75

I alt kr. 115.

Tilmelding via de sædvanlige kanaler, nemlig via Indbetaling via vor bankkonto i Nordea Bank. Reg. 2130  konto: 5366-217-306

Navnet er Danske Ølentusiaster Amager, ved Bent Jønson. HUSK DIT MEDLEMSNUMMER.

Din tilmelding skal være os i huse, så vi har pengene på vor bankkonto, senest onsdag den 15. februar. Indbetalinger, der kommer efter denne dato, giver ikke adgang til medlemsmødets bespisning og øl.

Se vor øvrige arrangementskalender her: http://www.ale.dk/index.php?id=kalender

Vil du afholde anden omgang af AM

Til medlemsmødet den 22. februar, er afholdelsen af Amager Mesterskabets anden omgang blevet ledig, i det Erik og Laila ikke ønsker at stå for den. I virkeligheden er det nok undertegnede, der havde misforstået hr. og fru Haugaard, da vi talte om arrangementets omfang – men lad nu det ligge.

Hvis et medlem – eller to – skulle have mod på at prøve at holde en omgang, hører lokalformanden meget gerne fra vedkommende. Send mig fluks en mail,  på uno.gall(at)remove-this.ale.dk, eller giv mig et ring på 2513 2651 (hverdage først efter 17.00).

Hvis ingen melder sig, så holder jeg den selv. Jeg kan jo nok finde nogle Carlsberg Light, eller nogle Aarhus Red Ale I kan få at sutte på.

Bustur til generalforsamling i Danske Ølentusiaster

Region København og Region Nordsjælland planlægger fællestransport til generalforsamlingen

Som I alle sammen ved, afholder Danske Ølentusiaster ordinær generalforsamling i Odense Congress Center lørdag d. 11. marts kl. 13.

I den forbindelse har vi forespurgt på leje af en bus. Vi har fået et tilbud fra Kokkedal Busservice. Samme busselskab, som vi benyttede sidste år. Vi kan tilbyde transport fra 2 opsamlingssteder i Nordsjælland og København. Prisen vil kunne holdes på 200 kr. pr. person alt inklusive. Dette dog under betingelse af, at der er nok, der tilmelder sig.

Den foreløbige tidsplan ser ud som følger:

Afgang fra Birkerød Station  kl.  ca. 7.30

Afgang fra København (DGI byen) kl. ca. 8.00

Ankomst til Odense Congress Center kl. ca. 11.00

Hjemturen påbegyndes Kl. 22.00.

Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal være der senest kl. 13.

Ligesom sidste år sørger region Fyn for, at der bliver mulighed for at købe både

noget mad og drikkevarer fra kl. 11.

Bindende tilmelding med navn og medlemsnummer skal sendes til anette.jessen(at)remove-this.ale.dk senest lørdag d. 25. februar.

Ved tilmeldingen skal der indbetales 200 kr. på REGNR: 6737 KONTONR. (000) 0128091. Tilmeldingen er først bekræftet ved indbetaling. Ved afbud efter den 25. februar tilbagebetales pengene ikke.

Husk også at man skal tilmelde sig til generalforsamlingen på www.ale.dk

Birgitte sørger for at informere samtlige tilmeldte om den endelige køreplan.

Højt skum

                      

Birgitte Svenningsen

Formand Region Nordsjælland

birgitte.svenningsen(at)remove-this.ale.dk

Anette Jessen                                       

Formand Region København                 

anette.jessen(at)remove-this.ale.dk

Reception på Kareten, der fylder ti år.

Lokalafdeling har modtaget følgende invitation fra restaurant Kareten:

Reception onsdag den 1. marts

Vi har 10 års jubilæum og vil i den forbindelse meget gerne se vores gæster og forretningsforbindelser til en lille sammenkomst onsdag den 1. marts ml. kl. 14 og 20.”

Lokalafdeling Amager iler med et tillykke, og opfordrer alle der aktivt benytter Lokalafdeling Amager, til at smutte forbi og sige tillykke.

Nok for denne gang.

Højt skum til alle.

Uno Friis Gall

Lokalformand