Nyhedsbrev 6 - 2007

Velkommen til dette nyhedsbrev fra Lokalafdeling Amager, hvor du kan læse
følgende:

  • Næste medlemsmøde, tilmelding senest på mandag
  • Amager Mesterskabet
  • Kareten fik sit sølv

Næste medlemsmøde

Så skal vi sandelig til det igen. Vi skal holde medlemsmøde. Denne gang er

det onsdag den 6. juni, hvor festivitasen løber af staben klokken 18.30 for
de spisende gæster og klokken 19.00 for de der ikke ønsker at dinere inden.

Aftenens ølsmagning er noget speciel, i det der er vores helt egen
regionsformand Annette Jessen der komme ud og besøger os. Hun vi præsentere os for sine ynglingsøl – og det skal helt sikkert nok blive sjovt.

Tilmelding til medlemsmødet foregår ved at indbetale følgende beløb på konto
i Amager Banken 5210 0006029393, navnet er Uno Friis Gall

Med bespisning kr. 225,00
Uden bespisning kr. 115,00

Seneste indbetaling er onsdag den 30. maj - altså i morgen!

Skulle du på nogen måde være i tvivl om din indbetaling er kommet frem til
mig, så bedes du venligst gøre et af følgende:
Ring til mig, og gør opmærksom på at du har indbetalt, så der ikke opstår
problemer når du står der den 6. juni. Jeg har telefon 25 13 26 51.

Amager Mesterskabet

På medlemsmødet den 6. juni er det brødrene Schwartz, kendt som Stampe og Flimmer, der har fornøjelsen af at kaste os ud i en hæsblæsende omgang af

vor populære konkurrence. Det glæder vi os naturligvis meget til.
Lad det samtidig være en opfordring, for Amager Mesterskabet er til for
medlemmerne – og det bør laves af medlemmerne. Ved årets første tre
medlemsmøder var det undertegnede der havde fornøjelsen af at arrangere omgangene, og det er i sig selv skægt nok. Men det vil da være et stort
plus, om nogle andre viser villighed.

Tillykke til Jack

Så skete det – endelig, om man så må sige – i konkurrencen om Amager

Mesterskabet i ølgenkendelse, der nu på femte år arrangeres af Lokalafdeling
Amager. Kim Flemming Russ, blandt vennerne i Lokalafdeling Amager kaldet
Jack, scorede som den første deltager nogensinde, ved medlemsmødet den 18.
april, det ultimative resultat i en runde i Amager Mesterskabet: syv points.
Jack havde alle fire opgaver korrekt i den almindelige runde, og placerede
tillige bryggeri og etikettenavn korrekt i den såkaldt sorte hest, hvilket
giver henholdsvis fire point for opgaverne, et bonuspoint for det fulde
(alle fire opgaver korrekt) hus og et point for hvert af de rigtige svar i
den sorte hest.

I første runde gættede han, at det var en Herkules fra Maribo der var i
kanden, frem for Einbecker Urbock (Tyskland), Grafenwalder Strong Beer
(Tyskland) og Tusker (Kenya).

I anden runde sad krydset sikkert på Badger Tangle Foot, der var i runde med
Ale fra Vestfyen, Spacial Ale fra Stevns og en anden brite, Old Speckled Hen
fra Morland.

Tredje runde var også med ale, om end de var brune og talte dansk. Jack
havde den ny Brown Ale fra Bryggerigruppen, frem for Nutty Brown Ale fra
Ørbæk, Ngong Hills Brown Ale fra Jensens Bryghus og Jackie Brown fra
Mikkeller.

Sidste almindelige runde var rød, og her var svaret Carls Lager, der var
oppe imod Red Ale fra Ørbæk, Røde Vagn fra Warwick og Griffon Rousse fra
Canada.

Det gav en naturlig spænding, da også Jan ”Maler” Nielsen havde fuldt hus
inden den sorte hest. Hesten var dog ikke sort, men nærmere rødgylden. Det
gav noget af hovedbrud ved bordene, men begge de fulde huse ramte bryggeriet korrekt, i det der på begge sedler stod ”Jacobsen” som bryggeri. Her gik Jan i stå, for han kunne ikke komme på navnet på etiketten, skønt han
tydeligvist mente at kende øllet. Så til sidst tog han chancen og skrev
Påskebryg. Men hos Jack var der ingen slinger i kuglepennen. Camomile Dubbel
stod skrevet – og Camomile Dubbel var svaret. Dermed var det for første gang
en kendsgerning, at en deltager havde scoret maksimum på en aften: syv
points.

Stående bifald

Det lyder måske ikke så svært at ramme de fire opgaver, samt gætte en enkelt

blindsmagning. Men faktum er, at det er mere end svært. I de seneste år er
Amager Mesterskabet blevet afgjort med et snit til mesteren lige omkring tre
points. I 2006 vandt Johnny Hansen titlen med en snit på 2.56 point (23
point for ni runder), der dog via pointsystemet, hvor de to dårligste runder
trækkes fra, gav et gennemsnit på lige præcist tre point (21 point for syv
runder). Så fantomrunden på syv points  var på det nærmeste enestående, og
gav da også et spontant stående bifald fra de 32 fremmødte medlemmer.
Fantomrunden gjorde tillige, at Jack efter tre runder af Amager Mesterskabet
2007 er suverænt i spidsen med fjorten point. Han er fulgt godt på vej af
Jan Nielsen med tolv, med ”hovedfeltet”, anført af Eigil Folkmann, Jørgen
Sanddahl og Henrik Schwartz med hver ni points, kan vel næppe siges at ligge
lige i hælene. Højest placerede kvinde er Birte Yde, der inde tredje runde
faktisk lå nummer et, med otte points.
”Helt ærligt, jeg ryster faktisk på hænderne lige nu. Men kors, hvor er jeg
dog glad. Og det her skema, det må jeg bare have fingrene i. Det skal op på
væggen i sommerhuset,” sagde Jack i minutterne efter at de syv point var en
kendsgerning.

Også i holdkonkurrencen, der afholdes i tremands-hold, betød det, at Jacks
hold, Sundby Skvulp (der hedder sådan fordi de herrer på holdet svømmer
sammen hver onsdag), lagde sig i spidsen med 24 point, foran Skifteholdet
med 21 og Gerdas Deciple med 18.

Intet er dog afgjort endnu. Amager Mesterskabet har seks runder tilbage i
2007.

Topstillingen i Amager Mesterskabet efter tre runder:


Navn                                  Hold                   1  2  3    I alt
Kim Fl. JACK Russ               Sundby Skvulp   5  2  7    14
Maler Jan Nielsen               Skifteholdet       5  1  6    12
Jørgen Sanddahl                Sundby Skvulp   5  x  4     9
Eigil Folkmann                    Skifteholdet       5  1  3     9
Henrik Stampe Schwartz    Gerdas Deciple  5  2  2     9
Birte Yde                             Holdløs              5  2  1     8
Orla Jacobsen                     Gærerne            4  0  3     7
Flemming Schwartz             Gerdas Deciple  5  1  1     7
Thomas Jenrich                   Gærerne            5  x  2      7
Jens Bjørn                           Airport               4  1  1     6

Holdstilling efter tre runder:

1 Sundby Skvulp 24
2 Skifteholdet 21
3 Gerdas Deciple 18
4 Gæerne 14
5 Eliten 11
5 Amatørerne 11
7 Airport 10
7 Humlebierne 10
7 Knæskaderne 10
10 Gimlefod 1 8
11 Drengene 3

 

Kareten fik sit sølv

Onsdag den 18. april havde Lokalafdeling Amager,  den store fornøjelse at

overrække Danske Ølmærke i sølv til Restaurant Kareten og dennes indehaver
Martin Due.

Danske Ølmærke uddeles for tredje gang, og er baseret på indrapporteringer
fra foreningens godt 10.000 medlemmer.

Sidst mærket blev uddelt, i 2004, blev Restaurant Kareten belønnet med et
bronzemærke.

Med sølvmærket, der er den næsthøjeste kategori, placerer Kareten sig blandt
Danmarks absolut bedste ølsteder. Syv steder i landet har fået guldmærke,
fjorten har fået sølvmærke, mens 35 beværtninger har opnået bronzemærke. Se
hele listen over steder der er blevet tildelt mærker på
http://www.ale.dk/index.php?id=2933

Lokalafdeling Amager har benyttet Kareten siden opstarten i 2003, og vi har
afholdt i omegnen af 45 medlemsmøder i de hyggelige lokaler i Hollænderdybet
1, 2300 København S.

Højt skum!

Jacob & Uno

Lokalformandskabet