Nyhedsbrev 3-2008
  • Flytning af adresse på bankospillet på fredag
  • Masser af nye pladser til bankospillet på fredag

Flytning af bankospillet

Kære medlem af Danske Ølentusiaster Amager!
 
Vi er desværre  nødt til at flytte vort bankospil til en ny adresse, i det bestyrelsen i Værkstedshuset i Hannovergade har udlejet ”vores” lokale til anden side. Dette på trods af at vi faktisk havde en aftale – og på trods af at Chris på vores vegne havde indbetalt lejebeløbet.
 
Vi er naturligvis kede af at vi ikke kan være i Hannovergade, men alternativet har vist sig at være væsentligt bedre, i det vi i stedet har allieret os med Amager Kulturpunkt, hvor vi har lejet den sal der hedder ”Loftet”.
 
Derfor er vores bankospil flyttet til adressen Øresundsvej 4 – med indgang stort set overfor Café Cornelius. Men datoen er fortsat fredag den 14. marts.
 
Se Kortudsnit fra Krak:
http://www.krak.dk/Firma/Kort.aspx?BackLink=UXVlcnk9YW1hZ2VyK2t1bHR1cnB1bmt0&Query=amager+kulturpunkt&Knr=4335853&MapX=727038,19&MapY=6173918,93&Zoom=3&MapType=kvec
 
Første brik lægges stadigvæk på pladerne klokken 19.00 – men du er velkommen til at komme i god tid, så du kan frekventere vores velassorterede bar.

Masser af nye pladser

Lokalet ”Loftet” er væsentligt større end salen i Hannovergade, og derfor er der også mulighed for at vi kan blive nogle flere end den 45 pax der var plads til i Værkstedshuset. Hvis du ikke har meldt dig til, men alligevel kunne tænke dig en hyggelig aften, med andre glade ølentusiaster, kan du stadig nå at melde dig – og dine eventuelle gæster – til. Det gælder selvfølgelig osgå hvis det blot er gæster du vil tilmelde.
 
Hvad du gør er at du sender en mail til Uno Friis Gall på uno.gall(at)remove-this.ale.dk, hvor du skriver hvor mange billetter du ønsker. Herefter får du en mail fra Uno, om hvor og hvordan du skal indbetale pengene for deltagelse, og når din indbetaling er registreret, for du tilsendt billetterne.
 
Billetter koster for medlemmer kr. 100, mens gæster må betale kr. 125.
 
Sidste mulighed for tilmelding via uno.gall(at)remove-this.ale.dk er tirsdag den 11. marts.
 
På selve dagen for bankospillet, den 14. marts, vil det være muligt at købe resterende billetter, mere eller mindre, i døren. Betingelsen er dog, at du forinden ringer til Uno Friis Gall på telefon 2513 2651. Så risikerer du ikke at gå forgæves.

Med højt skum

Jacob & Uno

Lokalformandskabet