Nyhedsbrev 2-2010

Kære venner af det gode øl!

Så fik vi skudt sæsonen i gang. »De røde lejesvende« alias Sandalen og Jack lagde ud med en østeuropæisk smagning med diverse musikalske indslag – så til tonerne af den russiske nationalmelodi fremført af Den røde Hærs Kor og Orkester gik det over stok og sten. Aftenen blev afsluttet med en nyhed fra Amager Bryghus – en Black Force One med en procent på 10,4 og en IBU på 98. Mums!!

Det blev til en rigtig munter aften og en god start på sæsonen.

Det næste møde er onsdag den 17. marts, og det har vi set frem til med spænding. En aften i selskab med Jan Filipe fra Barley Wine. Hvad den gode hr. Filipe finder på ved kun han selv og det er jo fint sådan. Det kan blive rigtig interessant at se og især smage, så vel mødt på Kareten.

Tidspunktet er som sædvanlig 18.30 for spisende gæster og 19.00 for dem, der blot ønsker at nyde det gode øl.

Prisen for spisning og ølsmagning: kr. 225,-

Der findes også en billigere udgave, hvor spisning er fratrukket: kr. 115,-

Indbetaling sker til afdelingens konto, så vi har den senest 5 bankdage før arrangementet:

Nordea Bank, økonomiansvarlig Flemming Schwartz.

Reg. 2130 konto 6880268773.

Husk nu at indbetale til tiden!!!

På bestyrelsens vegne

Redaktøren