Nyhedsbrev 6-2011

Øllets dag på Cafe Langebro

Lørdag den 3. september vil der - som den opmærksomme læser nok har luret - blive afholdt øllets dag overalt i landet. Vi skal naturligvis også fejre denne - for nationens mange ølentusiaster - så vigtige dag her på Lorteøen.

Vi har indgået en aftale med Cafe Langebro om at bruge arealet foran cafeen til dette arrangement. Vi har lejet et stort telt og kontaktet forskellige udbydere på øen, så der er lagt i kakkelovnen til en munter lørdag på Ama'r!!!

Frivillige

I den forbindelse skal vi bruge nogle frivillige til forskellige opgaver. Så har du lyst til at tilbringe en lørdag eftermiddag på Islands Brygge i selskab med en masse entusiastiske ølhoveder og give en hjælpende hånd kan du kontakte Jack fra bestyrelsen på mail eller telefon: debbieogjack(at)remove-this.hotmail.dk / 30325684.

Arrangementet starter lørdag den 3. september kl. 12:00 på Cafe Langebro, Islands Brygge 1B, så kridt skoene og puds solbrillerne og kom ned på Langebro og smag på noget godt øl og få en sludder med ølfolket.

Bestyrelsen 

 

Øllets dag på Ama'r

Lørdag den 3/9 2011, kl. 12:00

Cafe Langebro

Islands Brygge 1B