Kære ølvenner

Efter at det meste af lokalbestyrelsen og en helt masse andre sjove, tørstige, vanvittige og elskelige ølhoveder er vendt hjem fra den årlige udflugt til ølfestivalen i Berlin, er det nu på tide at minde om at øllets dag nærmer sig med hastige skridt. Som sidste år har vi henlagt denne verdensbegivenhed til Cafe Langebro og vi forventer naturligvis at det bliver lige så stor en succes - vi har fra lokalbestyrelsens side ikke lagt fingrene imellem.

Derfor skal vi bruge en del frivillige til at hjælpe med at rigge til og i løbet af dagen servicerer udstillere og gæster så det kan blive en rigtig god dag i det gode øl's navn.

Hvis du er interesseret i at give en hånd med til dette store arrangement vil vi fra bestyrelsen siden være meget taknemmelige. Du gør det ved at henvende dig til undertegnede eller Jens Bjørn enten pr. mail eller på telefon. Mails og telefonnumre finder du på vores hjemmeside http://www.ale.dk/index.php?id=251

På bestyrelsens vegne

Kim Flemming Russ

Lokalredaktør

 

Årets smageglas
Dette smukke smageglas kan erhverves på øllets dag
Det sker der også på Amager . . .

Cafe 5-øren

En invitation fra vore venner i Kulturforeningen Café 5-øren:

Torsdag 13. september kl. 19.00-21.00

Tørstig torsdag: Djævlebryg

Vi har fået lokket et af Københavns mest spændende bryghuse til Øen: Djævlebryg!

Direktør Per Olaf Huusfeldt og muligvis også brygudvikler Rune Lindgreen vil dukke op og præsenterer 8 forskellige øl. Vi vil blandt andet komme til at smage deres Old Mephisto (10,5% Barleywine), Gudeløs (8,9% Imperial Stout) og Mareridt (6% lys røgøl).

Det er stærke og kraftige sager vi skal smage på, så det er ikke for sarte sjæle.

Kulturforeningen Café 5-øren er dog ikke i tvivl om, at de nysgerrige vil blive beriget med en djævelsk guddommelig smagsoplevelse!

Pris: 125 kr.

Tilmelding og betaling i baren, Café 5-øren, Amagerbrogade 170

________________________________

Allé Kroen

Tordag den 6. september kl. 18:00 er der ølsmagning og 3 retters middag på Allé Kroen, Alléen 54-56, 2770 Kastrup. Der vil blive serveret 10 forskellige øl under kyndig vejledning af Jens Bjørn. For mere info klik på nedenstående link.

http://www.allekroen.dk/side_arr_olsmagning.htm

Nyt fra andre lokalafdelinger

Vi har modtaget følgende opfordring fra lokalafdeling Roskilde:

»Kære ølvenner

Som tidligere meddelt jer kommer Kristian Strunge fra Stonzo på Bjergtrolden den 23/9 kl. 19.00

Han vil præsentere os for 8 – 9 øl, hvoraf flere slet ikke har været på markedet endnu.

Aftenen er et fællesarrangement mellem DØ-Roskilde og Bjergtrolden . Prisen er kr. 150,00.

Der er behov for, at I tilmelder jer for at være sikre på, at der er plads til jer.

Det sker ved at komme forbi på Bjergtrolden og tilmelde jer, eller ved at ringe på 46350107.

Højt skum

Povl Nielsen, Roskilde«

Berlin 2012

Et par billeder fra den just overståede 16. internationale Bierfestival i Berlin