Velkommen til Lokalafdeling Amagers Julefrokost 2012. Det bliver en aften med vidunderlig mad fra Copenhagen Catering, snaps fra Thorvalds Bar – og masser af gode juleøl fra baren.

Lokalafdelingens egen chefkok, Allan Bo fra Copenhagen Catering, vil sørge for behagelig bespisning efter buffet-modellen. Det bliver garanteret lækkert.

I Kebab-baren vil Chris og Michael sørge for at silden kommer til at svømme i brændevin - som den jo bør gøre - og dertil masser af dejligt juleøl og andet godt.

  

Arrangementet vil foregå lidt på højskole-maner. Vi hjælpes alle med det der nu engang skal laves, såsom afrydning, opvask etc.

Prisen for deltagelse er 125.- kr. pr. hoved. For dette får du julebuffet, snaps til maden og varme i radiatoren. Drikkevarer køber du i baren, der vil have det sædvanlige store udvalg og rimelige priser.

Grundet arrangementets form, med udefra kommende bespisning, er det vigtigt at tilmeldingsfristen overholdes, således at vi kan se din tilmelding senest onsdag den 5. december.

Tilmelding på konto 2130-6880268773. Husk navn og medlemsnummer på overførslen.

På grund af pladsen er vi nødt til at sætte en deltagergrænse på 35 ølhoveder, efter devisen først til mølle… Vi skriver på hjemmesiden når/hvis deltagerantallet når max.

 

 

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på at det ikke er tilladt at indtage røgtobak i lokalerne - vi havde gæster sidste år der forlod julefrokosten på grund af røg - så derfor er det besluttet at hvis man har hang til indtagelse af røg så foregår det i det fri. Dette forbud gælder ikke skråtobak og snus!!

Højt skum og vel mødt i Kebabben

På bestyrelsens vegne

Jack

Lokalredaktør

 

DØE Amager støtter Læger Uden Grænser

Ved det nyligt afholdte ØLBANKO havde lokalforeningen fået doneret et maleri af en af aftenens deltagere som blev sat under auktion til fordel for Læger Uden Grænser. Selve skilderiet gik for 475.- kr. hvilket var meget fint. Dette inspirerede imidlertid forsamlingen til at spytte i kassen så det samlede beløb blev 1050.- kr. 

En meget flot donation, som er sendt til Læger Uden Grænser som takkede for donationen ved at sende vedlagte mail.

Klik for at se i stor størrelse.

Tidspunkt:

7. december - 18:30 til 02:00

Pris: 125.- kr. pr. ølhoved

Sted:

Værkstedshuset

Hannovergade 10

2300 København S