STOUT / PORTER SMAGNING

Her lige før sommeren kommer buldrende (forhåbentlig) vover vi det ene øje med en stout / porter smagning. Maler Jan som mest er kender for sin passion for belgisk øl kaster sig frygtløst ud i at præsenterer os for det sorte guld. I skrivende stund vides ikke hvad vi skal nyde denne aften, så det skal blive spændende at se hvad han finder på.

Der vil ikke være spisning i forbindelse med dette arrangement, men Cafe Langebro har en udemærket burger til en lille hundredekroneseddel.

 

Prisen for dette arrangement er 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for kommende medlemmer. Betaling senest fredag d. 23. maj på lokalafdelingens konto.

Husk navn og/eller medlemsnummer.

Tilmelding:

Via vores bankkonto: 

Reg. 2130 konto 6880268773 i Nordea.

Vi skal kunne se din tilmelding på vor konto fem bankdage før arrangementet.

Med venlig hilsen

Jacob Bille Carlsen

Lokalformand

Danske Ølentusiaster afd. Amager

CASK MARQUE TIL AMAGER

For lidt over et år siden åbnede Johnny (Ølhus) Hansen sin fine ølbodega Amager Ølhus i Holmbladsgade. Efter åbningen er det bare gået over stok og sten derud af og nu har stedet fået et Cask Marque som det kun tredje sted i Danmark.

Johnny startede for et par måneder siden med at have Cask i sortimentet og det slog meget hurtigt an blandt gæster og stamkunder.

Herfra skal lyde et stort tillykke med dit Cask Marque, du har virkelig sat Amager på øllandkortet, og du har om nogen fortjent det.

Vi glæder os til mange spændende øloplevelser de kommende år.

På bestyrelsens vegne

Kim (Jack) Flemming Russ

For mere info:

Amager Ølhus

Cask Marque

ØLFESTIVAL I TAP 1
Klik på plakaten for at komme videre til Ølfestivalens hjemmeside

 

 

FRA LOKALAFDELING KØBENHAVN NORD

Ølfestival 2015 og 2016

Sæt allerede kryds i kalenderen Ølfestival i 2015 og 2016.

Det er sidste gang at Danske Ølentusiaster afholder ølfestival i Tap1. Men lokalerne for ølfestivalerne i 2015 og 2016 er på plads.


Danske Ølentusiaster har forhåndsreserveret datoerne 28.-3o. maj 2015 og 19.-21. maj 2016 i Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej, 2450 København SV.


Det mere end 100 år gamle Lokomotivværksted på 10.000 m2 ligger et stenkast fra Københavns centrum, næsten ved siden af Fisketorvet.


Lokomotivværkstedets gulv til loft-vinduer samt tagkonstruktionen af træ og glas giver et flot lysindfald fra 8 meters højde. I dette rå univers er det kun fantasien, der sætter grænser for brugen af hallen. Midt i byen og alligevel tæt på naturen. Lokomotivværkstedet har derudover sin egen oase på 6.000 m2 i form af en stor have med pavilloner. 

TID & STED

Stout/Porter smagning

Cafe Langebro,

Islands Brygge 1B, Under Broen

Onsdag den 28. maj

Kl. 18:30

Ølfestival i Tap 1

Torsdag den 22. maj 2014 

kl. 15:00/16:00 - 23:00 

Fredag den 23. maj 2014 

kl. 12:00/13:00 - 23:00 

Lørdag den 24. maj 2014 

kl. 12:00/13:00 - 23:00

Kommende arrangementer

Besøg på Hornbeer

Lørdag den 14. juni.