NYHEDSBREV 5-2015

Smagning på Kølsters 12 Haner i Rantzausgade den 20. maj 2015

Desværre må vi aflyse arrangementet med Nordic Brewing, da bryggeren Tobias er forhindret. Derfor må vi finde på noget andet og til det formål har vi kringlet en uformel smagning på Kølsters 12 Haner i Rantzausgade på Nørrebro. Så der skal vi ud i stedet – så må vi glæde os til Nordic Brewing-smagning en anden gang. Det her bliver sikkert også spændende – i alle tilfælde skader det nok ikke at komme uden for øen lidt..!


Kølsters 12 Haner drives af Torben Kølster’ søn Esben Kølster og det serverede øl produceres af værten selv. Kølsters 12 Haner er et af det seneste skud i rækken af ølbarer i København og ligger i en ende af Nørrebro, hvor der i de senere år i forvejen er sket en del udvikling. I umiddelbar nærhed af Kølsters 12 Haner, kan man nemlig også finde Åens Øl, Ølsnedkeren og cocktailbaren Gilt for dem der er til det.
Vi har talt med værten og som barens navn antyder, er der mindst 12 forskellige øl at smage på. Efter aftale med stedet, vil vi ved dette arrangement få præsenteret henved 8 forskellige smagsprøver med snacks til. Hvis der er mulighed for det vil vi blive guidet igennem de forskellige øl, - det afhang lidt af bemandingen på dagen.


Vi ved helt sikkert mere når vi ankommer!


Vi håber derfor du vil deltage i dette lidt spontane arrangement. Vi er i hvert fald meget spændte!
Tid: Onsdag d. 20. maj 18.30-22.00 (lukketid for baren)
Pris: 150 kr Reg. 2130 konto 6880268773

(Indbetalt senest mandag d. 18. maj)
Adresse: Rantzausgade 56, 2200 København N

Jacob Carlsen

formand

TID & STED

Onsdag den 20. maj 2015,

kl. 18:30

Rantzausgade 56

2200 København N