Brygdag på Viberup Bryghus

Kære ølhoveder

Lokalforeningen har været til brygdag hos Amager Bryghus og i formandens bryggers og nu kommer turen altså til Viberup Bryghus. Viberup Bryghus lægger sig med sine 150 liter, som maksimal brygvolumen, i en ”mellemklasse” i forhold til de to andre steder.

Efter aftale med Torben og Ole fra Viberup Bryghus skal vi brygge Black IPA. Vores værter siger, at de har et par opskrifter på det liggende i skuffen til formålet, men det kan da godt være vi kommer til ”free-style” lidt efterhånden som dagen skrider frem.

Lokalforeningen sørger for en sandwich undervejs og øllet får du fra fad på Viberup Bryghus.

Den nette pris for dette udsøgte arrangement er kr. 100.

Det er nok dumt at tage bilen. Tag i stedet bussen. Bus 30 går næsten til døren, hvis du da er lidt pragmatisk anlagt.

Tid:   Lørdag d. 22. august kl. 10.00 – vi er færdige sidst på eftermiddagen

Adresse:  Bryggergården, Tømmerupvej 192, Viberup, 2791 Dragør

Pris:   100 kr.

Da vores kassemester er på ferie skal beløbet erlægges kontant ved fremmøde på dagen.

Det har tidligere været annonceret at betalingsfrist til vores konto var den 19. august, og skulle du allerede have indbetalt beløbet, meddeler du det på dagen til formanden, og så tager vi den derfra.

Hvis du ønsker at deltage i arrangementet så send lige en sms til formanden med navn og evt. medlemsnummer, så vi har styr på hvor mange der kommer.

Telefon 50505809

Vel mødt på Viberup Bryghus

På lokalforeningens vegne

Kim Flemming (Jack) Russ