Kære ølvenner

Så nærmer sig ØLbankoet, der som bekendt løber at stablen på lørdag. Første brik klokken 19.00 - dørene åbner klokken 18.30. Stedet er Kultursalen i Prismen, Holmbladsgade 71.
Vi spiller otte spil, med dyk i Den fæle Lykkepose, ved en række og dejlige præmier ved to rækker og fuld plade. Dertil vil der være fire Jens Dahm-spil (forklaring gives på aftenen) - også med flotte præmier.
Der er stadig lidt billetter til salg via https://billetto.dk/e/olbanko-2017-billetter-201703, så det er fortsat muligt at komme til at deltage i dette vanvidsshow af et tallotteri. Skulle der være pladser tilbage, sælges billetter i døren til kr. 100 pr. næse, men det vil være lidt af en chance at tage, blot at møde op. Så hvis du vil være sikker på plads ved bordene, så bestil via nettet.


De flotte præmier
Præmiesummen er nærmest hysterisk. I skrivende stund er beløbet kr. 8.945 - og da de sidste sponsorer endnu ikke er helt på plads, kan vi nævne, at tallet er opadgående. Vi håber på at passere et femcifret beløb.
Her er både tale om øl i æsker og flasker, gavekort og andre skønne sager.


Vore sponsorer er:
Copenhagen Catering, Øldepoter Hancock v. Kim Malmer, Amager Bio/BETA, Ghost Brewing, Fish'N'Beer, Amager Ølhus, Amager Bryghus, Café Langebro Ølbar, Gunnar Madsen Vinhandel, Allé Kroen - og flere kan komme til. 
Vi takker alle vore sponsorer. Støt dem - det er dem der gør ØLbankoet muligt.


Nye vers af...
På rygtebasis forlyder det, at der på aftenen i øvrigt vil være urpremiere på  nye vers af "Den Lille Hund", så gå ikke glip af denne unikke aften, fuld af numre og skønsang - og en hel masse øl...


Med højt skum
Dorte & Uno