NYHEDSBREV 2019-07

Kære medlemmer

Den 27. april var vi en smuttur forbi People Like Us til en smagning og vi blev godt underholdt af Lars og Ulrik. Ulrik er brygger hos People Like Us og han fortalte ned i små detaljer, om hvordan øllet var blevet brygget hos Amager Bryghus, Flying Couch og i Belgien. Og vi smagte skam også på øllet - 6 forskellige øl fik vi. Lars er hjernen bag hele denne her fantastiske historie. People Like Us er en socio-innovativ virksomhed, der arbejder på at udvikle og udbrede nye sociale forretningsforståelser. De er ikke et velgørenhedsprojekt, men et for-profit selskab. Og han fortalte, hvordan han var kommet på denne her ide om at hjælpe mennesker med specielle behov og hvilken rejse de har været igennem. Hvis I har lyst til at besøge og smage noget af det øl de har, så bor de her:
People Like Us, Vermlandsgade 2, 2300 Kbh S.
Og tror mig, det er turen værd.

PilsnerØlsmagning

Så er foråret kommet og det er tid til at melde sig til PilsnerØlsmagning.
Pilsneren har en stærk position på det danske ølmarked, primært takket være den store produktion som bl.a. Carlsberg står for, og som drikkes i rigt mål af den danske befolkning. Blandt mange medlemmer af Danske Ølentusiaster er pilsneren derimod knapt så populær, formentlig fordi DanskeØlentusiaster netop blev dannet for at udvikle ølmarkedet i Danmark, hvor pilsneren er så dominerende.
I Danmark er pilsneren som øltype ikke noget vores mange mikro- og håndbryggere bruger meget tid på at brygge, den er svær at brygge korrekt og det er nok mere interessant at lave IPA’er, stouts og andet lækkert øl.
Men pilsneren består og blandt Lokalafdeling Amagers venner findes en stor fan, nemlig Bo Fønss. Bo er ikke hvem som helst ølnørd, han har medlemsnummer 4 og er medstifter af Danske Ølentusiaster. Bo har tidligere holdt ølsmagning med tysk øl for os, og i år vil han gerne holde en pilsner-smagning for os i anledning af det er Pilsner Øl år i år.
Bo har et stort kendskab til, og lidenskab for tysk øl og besidder en kvalitetssans, der sikrer, at vi nok skal få smagt nogle interessante øl – tilmed har han har lovet at vi IKKE skal smage Carlsberg eller Tuborg.

Tid og Sted:
Lørdag 15. juni 2019 i Pavillonen ved Prismen kl. 13.30.
Den 8. juni 2019 det er SIDSTE dag at tilmelde sig.
Prisen er 150 kr.

Betalingen og tilmelding kan ske på MobilePay, hvor nummeret er 51632 Danske Ølentusiaster Amager, HUSK at skrive dit medlemsnummer under kommentarer. Eller du kan også overførebeløbet til foreningens konto på reg: 2130 og konto: 6880 268 773, HUSK at skrive dit medlemsnummer (Det er så vigtigt du gør det og HUSK DIT MEDLEMSKORT). Du kan også skrive til mig, så finder vi ud af det.

Velkommen til Blue Raven


Blue Raven åbnede i starten af maj måned, den ligger lige over for Amager Bio… rigtigt godt sted at ligge hvis man skal ind og høre musik. De har 20 haner med lækker dejligt øl samt whisky og rom i høj kvalitet.

Frivillige til øllets dag

Vi kan stadig godt bruge et par hænder til ØlletsDag, så hvis du ikke skal noget d. 7. september, så kom og hyg dig sammen med os. Det foregår som sædvanligt uden for Cafe Langebro.


Så er der ikke mere for denne gang, så højt skum!


Med venlig hilsen Lokalformand
Dorte