KRAKOW’S ØLREVOLUTION.

Af  James Eastwood. Oversat af Leif Buster Hansen.

Krakow er nu det bedste sted i Europa for at prøve øl fra de mindre og nye bryggerier og brewpubs, samt øl fra mange fantombryggere i hele verden.
I årene efter kommunismens fald i Polen, fik multinationale brygkoncerner som f.eks. Heineken og Carlsberg hurtigt overtaget de få tilbageværende nationale bryggerier. Disse kæmpe koncerner har naturligt ”overbevist” de polske pub indehavere og ledere til at lagerføre deres ”must-have" mærker. Næsten alle disse øl er pasteuriseret pilsnerøl af tilsvarende styrke og smag. For den kræsne øl drikker i Krakow, så situationen noget mørkere ud.
For ca. 6-7 år siden, besluttede et lille antal iværksættere blandt pub ejere i Krakow sig for at vende den gældende pub forretningsmodel på hovedet. I stedet for at sælge mainstream øl, fokuserede de i stedet på at markedsføre øl fra regionale og uafhængige bryggerier. Forbruger reaktionen var overvældende positiv, og inden længe begyndte disse pubber at opbygge en trofast skare af tilhængere.
Den utroligt populære Omerta Pub i Kazimierz begyndte at sælge flaskeøl fra mindre polske bryggerier i 2008. De har siden fået installeret ikke færre end 30 haner (heraf flere håndpumper til caskbeer), de har udvidet med lokalerne ved siden af og har skabt en anden pub, der fører en bred vifte af internationale øl. Jarek Guzda, Omertas visionære ejer, sagde dengang: "Ved at fokusere på godt håndbrygget øl, begyndte vi at tiltrække masser af kunder, der satte pris på udvalg, kvalitet og præsentation."
House of Beer har opnået lignende succes i hjertet af den gamle bydel. Selv om pubben kun lige har fejret sin 4 års fødselsdag, har dette fashionable ølparadis præsenteret mere end 400 ølmærker til dato, og har over 200 øl på kortet hver dag. Som følge af den store kundetilstrømning, har House of Beer også udvidet, denne gang i en stor kælder. Indehaveren, Dona Sienkiewicz, beskrev hemmeligheden bag deres succes: "Fra dag ét, ønskede vi at lægge vægt på øl, der giver kunden et stort og varieret udvalg i en venlig atmosfære med dygtige medarbejdere."
Omerta og House of Beer er ikke de eneste soldater i denne revolution. Andre berømte vandhuller er steder som Sarmacja, Non Iron, BeerGallery, Strefa piwa og Chmiel, for blot at nævne nogle få. Alle disse pubber har dedikeret sig til kvalitetsøl og mangfoldighed, og er på disse steder er det ikke ualmindeligt at når samtalen drejer sig om premiere så er det kun film eller teater premierer men ofte også lanceringen af en eller flere nye øl, der bliver talt om.
Mens de dedikerede øl pubber har været katalysatorer for forandring, er det et utal af andre pubber, der nu præsenterer en ny ølverden. Et stigende antal kyndige pub ledere har nu føjet øl fra regionale, uafhængige og udenlandske bryggerier til deres sortiment, nogle gange sammen med mainstream pilsnerøl. Krakow havde i 2009 kun tre pubber som solgte regionale øl - i dag drejer det sig om mere end 50. Kuba Wojdy?o, medstifter af den trendy Poligamia bar, sagde: "Flere og flere mennesker bliver interesseret i godt øl. Et varieret udvalg hjælper os med til at tiltrække såvel øl entusiaster, som tilhængere af vin og drinks. "
Opfattelsen af ølkultur som mandsdomineret har også ændret sig i Krakow. Det er ikke usædvanligt at finde ligeså mange kvindelige som mandlige øl entusiaster som lige skal prøve den seneste IPA eller Milk Stout. Pub ejere har bemærket, at kvindelige øldrikkere i Krakow uden tvivl udgør en stor procentdel af væksten i det regionale øl salg.
Krakows bryggeriscene har også ændret sig i løbet af få år. I januar 2013 var der et enkelt bryggeri i byen (CK Browar). I marts kom så Stara Zajezdnia, det første nye bryggeri i Kazimierz i mange år. De begyndte at producere et udvalg af upasteuriseret øl, inspireret af en tjekkisk brygmester, og det bliver nu serveret til ølentusiaster og andre nydere inde i et aflangt lokale som tidligere var sporvognsværksted. Næste i rækken var så Pracownia piwa, et nyt Krakow mikro-bryggeri startet af håndbrygger Tomasz Rogaczewski. Håndbryggerscenen har faktisk blomstret i Krakow i mange år, og Tomasz vil næppe være den sidste lokale håndbrygger, som vælger at optrappe til kommerciel brygning.
Internettet spiller også en vigtig rolle. Med fremkomsten af Facebook, og websites såsom BeerPubs.pl er regionale mikrobryggerier og pubber lettere at finde og det er blevet nemmere at nå ølentusiaster uden for deres lokalområder. BeerPubs.pl er den første polske hjemmeside som samler alle informationer for både entusiaster og andre interesserede. Sitet giver oplysninger om mere end 750 polske øl, de bedste pubber, øl festivaler, bryggerier, nyheder og begivenheder. At det blev skabt af folk i Krakow er et andet eksempel på, hvordan byen påvirker ølkulturen på nationalt plan.
Baggrunden for øl revolution i Krakow, har været en ændring af opfattelsen af det at nyde øl. Øl er ikke længere alene opfattet som en ting der kun drikkes på gaden. Nu om dage bliver øl langt oftere betragtet som et kvalitetsbryg der, ligesom vin, skal nydes i de rette omgivelser. Dette har hjulpet på ølsalget nationalt, med regionale og uafhængige bryggerier i spidsen. Mange bryggerier, store og små, har reageret ved at blive mere og mere eksperimenterende med deres nye bryg, hvilket igen har øget interessen for de mange forskellige nye polske øl på markedet.
Krakow, en by, der har markeret sig som et center for kultur, skønhed og festivaler, kan nu løfte et glas og fejre en anden udmærkelse - som øl hovedstaden i Polen.

 

Jeg har fundet en liste over de 10 mest populære pubber og mikrobryggerier i Krakow

(måske en ide til en aften ude i Krakow):

  1. Omerta Pub, ul. Kupa 3
  2. House of Beer, ul. SW. Tomasza 35
  3. Viva La Pinta, ul. Floria?ska 13
  4. Strefa piwa, ul. Józefa 6
  5. Tap House PRACOWNIA piwa jeg Przyjaciele, ul. SW. Jana 30
  6. Multi Qlti Tap Bar, ul. Szewska 21
  7. T.E.A Time, ul. Dietla 1
  8. CK Browar, ul. Podwale 6-7 (Krakows ældste mikrobryggeri)
  9. Stara Zajezdnia, ul. SW. Wawrzynca 12
  10. Beer Gallery med to afdelinger i den gamle bydel (Beer Gallery Dominikanska og Beer Galleri Luksus) og et i Kazimierz (Beer Gallery Kazimierz) på disse adresser: ul.Tomasza 30, ul. Dominika?ska 3, ul. Warszauera 10

Du kan læse den originale artikel (på engelsk)

med beskrivelse af ovennævnte steder HER.

Jeg har også lige plottet dem ind på KORTET.

 

Kortet