Velkommen

som kommende medlem i Danske Ølentusiaster Birkerød afdeling

Medlemsfordele

-       Medlemsrabat på Danske Ølentusiasters festivaler

-       Kan deltage i møder i alle 51 lokalafdelinger af Danske Ølentusiaster ( ca. 1 mdl. Møde i hver

        lokalafdeling)

-       Information fra lokalafdelingen m.m. Derudover kan du tilvælge at få information fra andre

        lokalafdelinger end den du er tilknyttet

-       Danmarks bedste blad om øl: Ølentusiasten 6 gange om året. Her er der masser af læsestof om øl

        Der er artikler fra ølentusiaster fra hele landet, om alt hvad der har med øl at gøre

-       Rabat flere steder, hvor der serveres og handles godt øl.

-       Rabat på udvalgte hoteller: Cabinn og Milling Hotels

Og mange andre fordele....

Vi er Danmarks mest velsmagende forening

I Danske Ølentusiaster kæmper vi for det gode øl. På landsplan forsøger vi at påvirke politikerne. Bl.a. i Dansk Retursystem og være høringsberettiget i 2 ministerier. Vi er også fast medlem af forbrugerrådet. 
Foreningen afholder en stor Ølfestival om året. På festivalen vil der være mulighed for at smage ca. 600 -2000 øl, mange lavet særligt til Ølfestivalen. 
Vi støtter også op om håndbryg. bl.a. ved at afholde flere mesterskaber i håndbryg. 
Derudover afholder vi den 1. lørdag i september øllets dag. Denne dag er der over hele landet arrangementer der sætter fokus på kampen for det gode øl. 
Foreningen står også bag uddelingen af Dansk ølmærke til de gode ølsteder i Danmark. Du kan lave den som app i din telefon, ved blot at føje hjemmesiden til "hjemmeskærm" på din smartphone. 
Og vil du med på en spændende tur til udlandet? – eller lidt tips til dit næste rejsemål? Så klarer vi også det… se beertravel.ale.dk 
Er du glad for at cykle? Det klarer vi også: Tour de Biere, en uge med cykling rundt til danske bryggerier, vældig sjov og særdeles velsmagende. 
På lokalt plan opfordrer vi de lokale handlende til at forhandle det gode øl. Vi afholder hvert år mellem 8-10 arrangementer. Hver gang med et emne såsom økologiske øl, juleøl, tysk oktober fest øl og øl fra Danske øer. Vi starter som regel aften med et måltid mad. Der passer til aftens tema. Der er et stort samarbejde med lokale bryggerier og håndbryggere.

     
Hvordan foregår et møde

Som sagt holder vi møde ud fra et tema. Det kan være øl fra et land – eller en landskamp mellem 2 lande! Juleøl; øl med røde etiketter eller sjove navne.  Det kan være besøg af en brygger eller foredragsholder. Mulighederne er mange.

Vi starter som regel med et måltid mad med øl til, og det er muligt kun at deltage i smagningen.     

Vores særlige smageglas indeholder 10 cl (enkelte dyre øl får vi mindre af). Vi smager mellem 6-10 øl på en aften. Vi har glas til alle. – 

Derefter fortæller vi om de øl vi smager og deres baggrund.

Hvis du får en ide til en smagning så blot lad os det høre, vi hjælper meget gerne med det praktiske.

På bordet er også kander med vand og en tom kande - hvis en øl, ikke falder i ens smag.

Under smagningen går snakken livligt om de øl vi smager. Det er ikke altid vi er enige om hvad der er bedst. Men husk: Din bedste øl – er den DU kan lide.

Hvad koster det, og hvordan bliver jeg medlem ?

Et medlemskab koster 375 kr. pr person og 525 kr. for en husstand på to personer.  (november 2017)

Det er også muligt at give et medlemsskab som en gave.

Læs mere her

Højt Skum

Danske Ølentusiaster

Birkerød afdeling