Beretning for sæsonen 2004-2005

Beretning for perioden oktober 2004 – oktober 2005

Det forløbne år har været lidt omskifteligt, især i lokalafdelingens aktivitetsudvalg, da den valgte formand – Lene - pludseligt fik forfald og undertegnede måtte varetage formandsskabet. Nu er Lene og Ole heldigvis på banen igen.

Årsmødet sidste år forløb med Bjarke som afgående formand i god ro og orden. Mange var mødt op, men der er vist flere her i aften – det er godt med interesse for lokalafdelingens aktiviteter.

I november havde vi ”gæstekokkens” tegn, hvor vil Aksel Andersen, som også har stået for dagens gule ærter, lavede en spændende ølret med efterfølgende ølsmagning.

I december havde Bjarke hjulpet med indkøb syd for grænsen, så der blev smagt på sæsonens øl – winterbier og juleøl. Godt fremmøde og efter sigende meget godt øl. Altenmünster Winterbier fik som tidligere rosende ord med på vejen.

I januar havde vi et mindre fremmøde til Denne aften står temaet på øl, fra de britiske øer. Vi smagte et udvalg (8-10) forskellige øltyper brygget på de britiske øer.

I februar spiste vi Flemmings Chili con Carne med en øl, der passer til. Senere kom Ølfabrikken og præsentere et par af deres øl.

I marts var der smagning af sæsonens øl: Forårs-/påskeøl.

I april var temaet asiatisk mad og asiatisk øl. Glimrende mad fra Torbens kogebog, men lidt spag øl.

I maj havde vi opfordret til at komme med bud på godt øl til prisen - "Value for Money". Vi havde fundet nogle stykker.

Onsdag den 1. juni lancerede bryggeriet Jakobsen sine øl og da ”proppen”var udvalgt til at servere disse øl, benyttede vi lejligheden til at slå et slag for foreningen.

I juni arrangerede vi sammen med Region Nordsjælland en smagning af ”klosterøl” i bred forstand forestået af oldermanden, Anders Evald. Det foregik nede på Jægerhytten ved Sjælsø, hvor 40 var mødt frem. Der var plads til flere, men de gik så glip af den gode mad efter opskrift af Torben Matthews. De sidste gik ved midnatstid, så en rigtig god aften i det gode vejr, hvor vi kunne sidde på bænkene udenfor.

Vi fastholdt vores tirsdagsmøde i juni, hvor vi ønskede hinanden god ferie.

I juli og august havde vi ikke møder, da mange er på ferie.

Så vi startede stille op med 16 deltagere i september, hvor vi smagte på 5 prøvebryg fra Thisted Bryghus. 3 typer hvoraf de to var i både filtreret og ufilteret udgave. Spændende og gode øl.

Oktoberfest fredag d. 7. oktober fra kl. 18, med Oktoberfestbier (Spaten, Paulaner eller Brooklyn), og en portion ægte tyske grillpølser med kartoffelsalat, men grundet sen invitation, så kom der desværre ikke så mange.

Og så er vi nået frem til i dag, hvor vi holder lokalafdelingens 3. årsmøde siden starten i februar 2003.

Selvom vi har kendskab til medlemmer, der ikke har mulighed for at deltage i medlemsmøderne her den 3. tirsdag i måneden, så viste et tidligere forsøg med varierende ugedage, at fremmødet ikke blev større. Så medmindre vi her beslutter noget andet, så vil lokalafdelingen fortsætte med samme plan næste år. Det nye aktivitetsudvalg kan naturligvis finde på noget andet.

Foreningens nye hjemmeside er nu i drift, og lokalafdelingens information til medlemmerne bliver lagt her. Så brug gerne siden flittigt og skriv indlæg af interesse for lokalafdelingen som så kan blive lagt ind.

Selvom arbejdet som lokalformand har været interessant, så har det også været på kanten af hvad jeg kan yde. Så vi skal finde en anden til den kommende sæson.

Lad mig slutte med at takke værten her på ”proppen” for hans store vilje til at få lokalafdelingens arrangementer til at lykkes.

Leif Kjøller

20051018