April 2005

Indhold:

1. Medlemsmødet tirsdag d. 19. april 2005

2. Kalender for resten af 2005 med ret til forbedringer

3. Ølfestival i Valbyhallen 20.-22. maj 2005

4. Kom og vær med til det praktiske på Ølfestivallen

5. Ny regionsformand

 

Ad. 1.

Tirsdag d. 19. april.

Medlemsaften på ”proppen” kl. 19.

Vi starter denne aften med spise asiatisk mad og temaet står på asiatisk øl fra bla. Kina.

Efter spisningen er der normalt medlemsmøde kl. 20, hvor man kan deltage i smagning af yderligere 4 øl fra asien.

Bindende tilmelding til leif.kjoeller@ale.dk senest søndag den 17. april. Og husk venligst at tilmelding uden fremmøde stadig medfører opkrævning af betaling!

Prisen for mad med ølsmagning vil være kr. 100 for medlemmer og kr. 125 for gæster. Delltagelse i ølsmagning alene vil være kr. 50/75.

 

Husk ved tilmelding at oplyse navn/navne, samt medlemsnummer.

Vel mødt til en forhåbentlig fornøjelig aften, sammen med en masse glade og feststemte ølentusiaster.

 

Ad. 2.

Tirsdag d. 17. maj.

Medlemsaften på ”proppen” kl. 20.

Denne aften står temaet på ”Value for Money”. Hvilke interessante øl kan vi finde i butikkerne til en rimelig pris?

Her er dine erfaringer nødvendige, så kom bare frit frem med dine fund!

Torsdag d. 16. juni.

Region Nordsjælland og lokalafdeling Birkerød inviterer til sommerarrangement i Jægerhytten ved Sjælsø kl. 19.

Vi mødes i den lyse sommeraften ved Jægerhytten, hvor Anders Evald vil fortælle om klosterøl.

Der vil blive arrangeret passende forplejning (en af Torben Matthews ølmenuer) og smagning af diverse øl under Anders' fortælling.

Nærmere oplysning om pris kommer senere.

Tirsdag d. 21. juni.

Medlemsaften på ”proppen” kl. 20.

Denne aften afslutter vi forårets medlemsaftener og ønsker hinanden god sommer. Mon ikke vi kan finde nogle interessante og passende øl til lejligheden?

Juli og august holder vi ferie!

Tirsdag d. 20. september.

Medlemsaften på "proppen" kl. 20.

Første medlemsaften efter ferien. Vi mødes og taler om vores oplevelser med godt øl i ferien. Mon ikke vi har noget med hjem?

Tirsdag d.18. oktober.

Årsmøde på "proppen" kl. 20.

Lokalafdeling Birkerød af holder årsmøde med valg af lokalafdelingsformand, aktivitetsudvalg, osv.

Som lokalafdelingens tradition byder, så vil der være gule ærter kl. 1900 med en til denne ret passende øl.

Nærmere information i senere nyhedsmail.

Tirsdag d. 15. november.

Medlemsaften på "proppen" kl. 20.

Ølsmagning/gæstekok!

Torsdag d. 15. december.

Medlemsaften på "proppen" kl. 20.

Den traditionelle smagning af årstidens øl. Der er sikkert mange nye danske og vi henter nok også nogle sydfra.

Mødet er flyttet fra den 20., da denne dato er i juleugen; torsdag er valgt for ikke at bruge samme dato som lokalafdeling Hillerød.

Ad. 3.

Ølfestival i Valbyhallen.

Som bekendt finder årets ølfestival sted den 20.-22. maj 2005 i Valby hallen, og allerede nu kan du sikre dig en billet, idet forsalget er begyndt.

Der er to billettyper - 1 hvor der alene betales for entre (pris kr. 75,00) og 1 hvor der betales for entre og 11 poletter, der udleveres ved ankomsten til Valby Hallen (pris kr. 175,00). Fordelen ved kombi-billetten er, at du slipper for at stå i polet-køen, når du er kommet ind.

De relevante links til BilletNet er følgende:

Kombi-billet med entre og 11 poletter - www.billetnet.dk/event.jhtml?event=5537

Almindeling entrebillet - www.billetnet.dk/event.jhtml?event=5535

Læs mere om festivalen på www.ale.dk/festival

Ad. 4.

Så skal vi til det for 5’te gang: Ølfestival i Valby Hallen

Kom og vær med som frivillig, vi har brug for dig, og så er det oven i købet rigtig sjovt at være med.

Mange af festivalens frivillige har været med fra første festival for 5 år siden, men der kommer heldigvis hele tiden nye med i arrangementet. Opgaverne er meget varierede, både i hallen og bag ”scenen” .

Klik nedenfor og læs mere om hvordan det foregår og hvad du får ud af at deltage som frivillig.

www.ale.dk/festival/frivilligValby2005.htm

Vel mødt i Valbyhallen 20-22 maj - Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt.

Højt Skum!

Rie Haagen

Festivalledelsen

Ad 5.

Ny regionsformand

Efter den netop overståede generalforsamling på Fyn har Danske Ølentusiaster Region Nordsjælland fået ny formand. Eller rettere forkvinde! Birgitte Svenningsen, der hidtil har været regionsnæstformand tager over efter Bjarke Christensen, der opnåede at blive valgt ind i Danske Ølentusiasters landsbestyrelse. I den forholdsvis korte periode Bjarke nåede at være regionsformand er det lykkedes ham at få styr på mange løse ender, ligesom han har fået gjort vores region væsentlig mere synlig end den var før. Endelig har han lagt spiren til et samarbejde mellem de fire lokalafdelinger i Region Nordsjælland, som jeg er sikker på vil styrke os allesammen. Herfra skal der lyde et stort tillykke til Bjarke og velkommen til Birgitte, der har lovet at fortsætte Bjarkes linje.

Praktiske oplysninger:

Du modtager dette nyhedsbrev, da du har tilmeldt dig maillisten. Ønsker du ikke at modtage nyheder pr. mail, skal du slette din mailadresse på ale.dk/medlem/

Det er også her du kan se status over kontingent og rette medlemsoplysninger. Du skal have medlemsnummer og pinkode fra medlemskortet parat til at logge ind på siden.

Leif Kjøller

20050410

Birkerød(334): 2840:Holte(23) 2950:Vedbæk(13) 2960:Rungsted Kyst(5) 2970:Hørsholm(23) 2980:Kokkedal(21) 2990:Nivå(10) 3450:Allerød(111) 3460:Birkerød(100) 3520:Farum(28)