Årsmøde med gule ærter.

Årsmødet afholdes på Proppen med spisning klokken 19.00. Der serveres gule ærter med flæsk og kogt medister, Proppens hjemmerørte sennep serveres hertil.

Foreningen har foræret vores lokalafdeling en masse 10 års fødselsdagsbryg, disse serveres til "de gule". Det er en amber ale fra Ørbæk på 5,4 %. Det hele serveres for 80 Kr. for medlemmer. Gæster må betale for maden, 80 Kr. og købe øl i baren. Fødselsdagsbrygget er kun for medlemmer.

Årsmødet starter klokken 20.00.

Hertil har alle medlemmer adgang, med eller uden tilmelding.

Ønsker du at deltage i den efterfølgende smagning er tilmelding nødvendig.

Årsmødet har følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referant.

2. Formandsberetning.

3. Aflæggelse af regnskab.

4. Valg af lokalafdelingsformand.

5. Valg af lokalafdelingsnæstformand.

6. Valg af indtil 3 bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af ,eller indstilling af 2 medlemmer af regionsbestyrelsen.

8. Ideer til kommende arrangementer.

9. Eventuelt.

Alle er villig til genvalg, ifølge seneste information.

Husk at købe lidt øl til at slukke tørsten med under årsmødet. Ellers bliver der et værre renderi under mødet.

Bestyrelsen har besluttet at den siddende formand skulle vælge nogle af sine favorit øl til smagningen. Jeg medbringer fem øl som jeg elsker at servere til en god frokost. Prisen for smagning 75 Kr. En tyver mere for gæster.

Bindende tilmelding til: Erik.Lohse@ale.dk senest torsdag den 16. oktober klokken 18.01. Angiv venligst medlemsnummer og om du/i deltager i både spisning og smagning.

Med glød og højt skum!

Erik Lohse