Drillenisser i systemet!

Da nisserne åbenbart har sat sig for, at tilmeldingsformularen ikke skal fungere for alle modtagere af dette nyhedsbrev, er der i denne udgave indsat en direkte link til tilmeldingssiden. Denne kan også findes på lokalafdelingens hjemmeside efter login.

Vi beklager fænomenet og undersøger årsagen. Og håber, at nisserne har bedre forståelse for vores behov denne gang.

 

Nyhedsbrev december 2009

Nu er det igen december og masser af godt øl er omkring os.

Denne måneds møde afholdes tirsdag den 15. december i denne ånd på "proppen", Hovedgaden 27, Birkerød, hvor du kan deltage i spisning af julet mad: Røget ål og ribbenssteg. Hertil serveres et glas Julemumme.

Dette måltid koster kr. 150. Samme pris for dine gæster, da det jo er jul! Og vi starter kl. 1900.

Efter spisning går vi videre med medlemsmøde med orientering om udvalgte emner fra foreningens virke samt en lille konkurrence om julegaver.

Da du sikkert smager (drikker?) masser af julebryg, så vil smagningen under medlemsmødet være nogle af de lidt mere ukendte årstidsøl fra nær og fjern. Smagningen koster kr. 75, og igen samme pris for gæster, der jo er potentielle nye medlemmer. Det koster naturligvis ikke noget kun at deltage i medlemsmødet ;-). Mødet starter kl. 2000.

Som noget nyt skal tilmelding ske ved at udfylde den nye tilmeldingsformular herunder. Herved sikrer vi, at vi modtager din tilmelding - der har jo været svipsere tidligere - og du får umiddelbart en kvittering for din tilmelding.

Tilmelding senest torsdag den 10. december.

Benyt nedenstående eller www.ale.dk/index.php

 

Husk ved Familiemedlemsskab at bruge begge login, hvis begge deltager.

Kommende møder og arrangementer

Det foreløbige program for foråret er:

 

Januar 2010 med Herslev Bryghus

På dette møde, som afholdes på "proppen" i Birkerød tirsdag den 19. januar, vil Herslev Bryghus komme og fortælle om bryghuset og vi vil smage nogle af deres gode bryg.

Inden mødet bliver der mulighed for at deltage i spisning af et passende måltid.

 

Februar 2010 Ølvalg

I februar afholder vi årets ølvalg i Allerød tirsdag den 16. februar.

Vi håber at kunne skaffe alle 10 kandidater, så det bliver et hårdt program at komme igennem.

Vi finder et sted, hvor vi kan spise inden valget.

 

Marts 2010

Denne måned søger vi at få Christian Skovdal fra BeerHere til at komme med sit inspirerende øl.

Dette mødes afholdes på "proppen" i Birkerød tirsdag den 16. marts med mulighed for spisning inden mødet.

 

Med højtskummende julehilsner

Leif Kjøller & Michael Griebel