Nyhedsbrev marts 2010

Som tidligere annonceret, så har Lokalafdeling Birkerød den store fornøjelse at kunne præsentere Per Kølster fra Fruebjerggaard i Nordsjælland på medlemsmødet den 16. marts.

 

Tour-de-Øl ala Kølster

Per vil foredrage sin "Tour-de-Øl" ala Kølster, hvor vi kommer vidt omkring øllets fire søjler og smager Pers gode øl.

Du kan læse meget mere her: www.ale.dk/index.php

Medlemsmødet starter som sædvanligt kl. 2000 og holdes igen på "proppen", Hovedgaden 27 i Birkerød.

Der vil være mulighed for at få stegt flæsk med kartofler og persillesovs samt et glas øl kl. 1900. Pris for spisning er kr. 100 for medlemmer og kr. 125 for gæster.

Deltagelse i foredrag og smagning er denne gang kr. 150 for medlemmer og kr. 175 for gæster.

Gæster kan naturligvis melde sig ind på aftenen og få arrangementet til medlemspris.

Tilmelding senest torsdag den 11. marts.

Tilmelding via formularen her: ale.dk/index.php eller ved mail til leif.kjoeller@ale.dk.

Som det fremgår af formularen, er der nu plads til navnet på din gæst. Dette må du gerne udfylde, så vi kan se, hvor mange forskellige gæster, der deltager.

Tilmelding kan denne gang også ske i baren på "proppen".

 

Resultatet af lokalafdelingens Ølvalg 2009

Den 16. februar mødte 22 forventningfulde ølentusiaster op på CafeSen i Allerød for at smage de 10 kandidater - en hård valgaften.

Resultatet er nu talt op:

 

Randers Bryghus Midnight Oil Imperial Stout 55
Thisted Bryghus Ronkedor 53
Midtfyns Bryghus Chili Tripel 35
Bryggeriet Djævlebryg OriginAle Darwinian IPA 34
Hornbeer Black Magic Woman 34
Hornbeer Happy Hoppy Viking 29
Beer Here Fat Cat Red Ale 26
Bryggeriet Vestfyen Willemoes Jul 2009 22
Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel 14
Bryggeriet S. C. Fuglsang Early Bird 12

 

Tæt opløb mellem de to første forfulgt af en lille gruppe, der ligger endnu tættere.

 

Vi håber at se rigtig mange den 16.!

 

Heldigvis har vi den megen sne til at holde os inde, og så nyder vi vinterøllet!

Høj sne og højt skum

Leif Kjøller & Michael Griebel

 

16. marts

Tour-de-Øl med Per Kølster

Kl. 2000

 

 

Kalender 2010

20. marts

Generalforsamling i Odense

20. april

Foråret mødes i Farum

6.-8. maj

Ølfestival i TAP1