Årsmøde den 19. oktober

Traditionen tro holder vi årsmøde med gule ærter med flæsk og kogt medister med proppens hjemmerørte sennep kl. 1900 med efterfølgende årsmøde kl. 2000.

Du finder dagsordenen i seneste nummer af ØlEntusiasten.

Alle medlemmer af lokalafdelingen kan opstille som formand/næstformand lige indtil afstemningsproceduren påbegyndes, ligesom man kan vælge kun at stille op som medlem af bestyrelsen/aktivitetsudvalget.

Gyldigt medlemskort skal medbringes for at deltage og stemme på årsmødet.

Mød op med friske forslag til nye aktiviteter, som du også gerne kan stå for at gennemføre. Enten som medlem af aktivitetsudvalget eller som ekstern arrangør ;-)

Prisen for de gule ærter er kr. 80 som tidligere år. Øllet må du selv købe i baren. Efter årsmødet har vi fundet lidt forskelligt til smagning. Deltagelse i smagning koster kr. 50.

Hvis du ønsker at tage en gæst med for at se, om et medlemsskab er interessant, så betaler din gæst ikke for øllet til smagningen - kun kr. 20 til proppen. Prisen på de gule ærter er kr. 100, som ligeledes betales til proppen.

Tilmelding via formularen her: ale.dk/index.php eller ved mail til leif.kjoeller@ale.dk.

 

PS: Herslev Oktoberbock på fad

Der skulle være frisk Herslev Oktober bock på en hane på proppen:

Bryghusets hjemmeside beskriver den således: Oktober Bock - Alc. 7,5 %

En øl med rødder i Tyskland. Er brygget af bygmalt, hvedemalt, humle og gær. Der er anvendt store mængder mørk münchenermalt og traditionel tysk humle. Dejligt skum, indbydende duft. Flot mørk ravfarvet øl. Kraftig maltsmag.

 

Øl og vin den 14. oktober kl. 1730 i Farum Park

70 forskellige øl og vine kan smages på Restaurant Sepp i Farum Park torsdag den 14. oktober. Der er øl fra bla. Stensbogaard, Midtfyns Bryghus, Hornbeer, Amager Bryghus og Mikeller.

Billetter á 100 kr. kan købes hos Alverdens Vine på Akacietorvet eller ved at sende en mail til kontakt@alverdensvine.com. Hele programmet findes på www.alverdensvine.com

 

ØJ-Dag den 4. november

Den 4. november er det igen tid til Ølentusiasternes J-Dag.

Vi markerer dette med et arrangement sammen med proppen, hvor vi vil smage forskelligt spiseligt sammen med sæsonens nye øl. Mere senere!

 

Øl til ost

På medlemsmødet den 21. september smagte vi de 10 kandidater. Dette års bryg var af meget høj kvalitet, og det var lykkedes regionens håndbryggere at brygge øl, der er egnet til ost eller kunne drikkes uden for de deltagere, der ikke ønskede ost. Resultatet af afstemningen kan ses på region Nordsjællands hjemmeside: www.ale.dk/index.php

 

Vel mødt til en aften med interessant øl

Leif Kjøller & Michael Griebel