Nyt fra DØE -Visions- og strategiarbejde

Hej alle Ølentusiaster i Lokalafdeling Birkerød.

Vi har modtaget dette skriv fra Visions- og strategiudvalget.

 

Visionsudvalget har nu i et ½ års tid arbejdet intenst med at få udviklet og nedskrevet både en 10 års vision for øludviklingen i Danmark og en udviklingsplan for Danske Ølentusiaster for de kommende år.

 

Mange har bidraget til arbejdet med rigtigt gode besvarelser på vores første spørgerunde.

Vor Vision og udviklingsplan bliver præsenteret på stormødet i Korsør den kommende lørdag d. 23. januar. 2010

 

Kom med dit input - vi hører gerne fra ALLE medlemmer.

Så vi er slet ikke færdige endnu. Nu skal vi først have diskuteret om det vi er kommet frem til er rigtigt og derefter ligger der et rigtigt stort arbejde med at få det implementeret.

Men det stopper ikke der! På foreningens hjemmeside www.ale.dk er der under "Debat" oprettet en ny såkaldt diskussion: "Godt øl til danskerne - Visioner og strategier" (http://www.ale.dk/index.php?id=3807&view=single_conf&cat_uid=79&conf_uid=167).

Aller først vil vi gerne kraftigt opfordre alle til nederst at trykke på "Rediger din Profil" og melde sig til, så I får en mail når der sker noget i denne diskussion. Og så håber vi rigtigt meget på, at rigtigt mange af jer vil deltage i debatten og komme med mange konstruktive input til den videre udvikling af foreningen. >>Altså gå ind på ale.dk log på for medlemmer - brug dit medlemskort med nr. og PINkode - gå ind på: Debat - og nederst på denne side står der: Rediger din profil - tryk her og du kan melde dig til: Godt øl til danskerne - Visioner og strategier.

 

Desuden har vi endnu et spørgeskema, som vi vil bede jer om at svare på. Svarene herfra vil sammen med tilbagemeldingerne fra Stormødet, det der kommer på debatsiden og hvad der ellers måtte komme, give os grundlag for at gøre papirerne helt færdige til generalforsamlingen i marts. Du finder spørgeskemaet her: www.ale.dk/index.php. Du skal logge ind før du kan svare. Vi beder dig svare senest d. 14. februar 2010. Spørgeskemaet er åben for alle foreningens medlemmer, så send endelig opfordringen videre.

 

Kort tid efter Stormødet vil Vision- og Udviklingsplan blive lagt ud på www.ale.dk.

 

Med højt skum og håbet om en stor fremtid for Danske Ølentusiaster

Visionsudvalget

 

Annonce!

Det er lykkedes at få Per Kølster fra Fuglebjerggaard til at komme og fortælle sin historie, "En tour-de-øl á la Kølster"

Dvs. noget om hans øl og tilgang med at genopdage øllet helt fra grunden med malteriet og humlen og økologien og nysgerrigheden som gårdens og bryggeriets fire bærende søjler.

Så reserver tid allerede nu til den 16. marts, hvor dette arrangement løber af stablen.

Vi forventer at kunne sætte en meget attraktiv pris på mad og foredrag, så vær hermed opmuntret til at deltage.

Det bliver godt!

Mørkt skum på sort øl!

Leif Kjøller & Michael Griebel